FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvilke arbejdsudbudseffekter der efter Finansministeriets almindelige regneregler ville følge af at nedsætte taksterne på den kollektive trafik med hhv. 30 pct. og 50 pct., til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

5. oktober 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 425 (Alm. del) af 25. juni

2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

Hvilke arbejdsudbudseffekter ville efter Finansministeriets almindelige regneregler

følge af at nedsætte taksterne på den kollektive trafik med hhv. 30 pct. og 50 pct.?

Der henvises til redegørelsen om ministeriets regneprincipper, jf. FIU alm. del

bilag 128.

Svar

Idet offentlig støtte til kollektiv transport ikke (i nationalregnskabet) indgår i det

offentlige forbrug, er emnet ikke behandlet eksplicit i Finansministeriets rapport

Regneprincipper og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug of offentlige inve-

steringer, maj 2018

(Finansudvalget (alm. del), bilag 128). Mange af de generelle

overvejelser, som er gjort i rapporten for offentligt (med)finansierede serviceydel-

ser, finder dog også anvendelse i dette tilfælde.

Finansministeriet har ikke etableret faste regneprincipper for arbejdsudbudsvirk-

ningen af brugerbetaling på kollektiv trafik. Arbejdsudbudsvirkninger af ændret

brugerbetaling på offentligt medfinansierede serviceydelser kan dog i visse tilfælde

anskues og opgøres på samme måde som arbejdsudbudsvirkninger af ændringer

på afgiftsområdet,

jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 228 (alm. del) af 2. marts

2018.

Virkningen på arbejdsudbuddet af en afgiftsændring forudsættes som hovedregel

at svare til virkningen af en provenuækvivalent ændring af indkomstskatterne med

samme incidens

–

forstået som samme virkning på fordelingen af de disponible

indkomster,

jf. nærmere beskrivelse i Skatteøkonomisk redegørelse 2018, Skatteministeriet,

hvor der også foretages beregninger for registreringsafgiften og afgifter på grænsehandelsfølsomme

varer.

Som et illustrativt eksempel tages der udgangspunkt i en proportional reduktion af

taksterne til den kollektive trafik,

svarende til en umiddelbar lempelse på 1 mia.

kr. eller knap 18 pct. af de private udgifter. Der kan skønnes over incidensen af

Hvor de private udgifter til kollektiv trafik er opgjort på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2016 som de samlede udgif-

ter til transport med tog, transport med metro, transport med bus, abonnementskort til bus og tog, ungdoms- og landsra-

batkort o.l. samt billetter og klippekort til tog og bus (ikke udland).

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 425: Spm. om, hvilke arbejdsudbudseffekter der efter Finansministeriets almindelige regneregler ville følge af at nedsætte taksterne på den kollektive trafik med hhv. 30 pct. og 50 pct., til finansministeren

Side 2 af 2

støtten til kollektiv transport ved på baggrund af Forbrugsundersøgelsen at sam-

menholde forbrugernes udgifter til kollektiv trafik med deres ækvivalerede ind-

komster.

Incidensanalysen peger på, at befolkningens udgifter til kollektiv trafik udviser en

ganske svag sammenhæng med indkomsten på tværs af indkomstgrupper.

Dette

trækker i retning af, at taksnedsættelser i den kollektive trafik vil give anledning til

beskedne substitutions- eller deltagelseseffekter, og arbejdsudbuddet primært vil

blive påvirket igennem en indkomsteffekt.

Opgøres arbejdsudbudseffekten på

baggrund af incidensanalysen og den typiske tilgang på afgiftsområdet, leder det til

en (negativ) selvfinansieringsgrad på knap -4 pct. Det bemærkes, at denne bereg-

ning er forbundet med betydelig usikkerhed, og at denne usikkerhed alt andet lige

vil være større, jo større ændring i taksterne, som betragtes.

I sammenligningen af incidensen af afgifter på eller tilskud til en given type for-

brug på den ene side og indkomstskatteinstrumenter på den anden, må der tages

højde for forskelle imellem samlet indkomst og samlet forbrug på tværs af ind-

komstfordelingen,

jf. også boks 4.3, s. 92 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017, Skattemi-

nisteriet.

I den nærværende incidensanalyse for taksterne i den kollektive trafik ba-

seres den såkaldte forbrugskvotekorrektion på et skøn for den

marginale

sammen-

hæng imellem yderligere samlet forbrug og forbrug af offentlig transport. Dette

skøn baseres på den observerede sammenhæng på tværs af indkomstfordelingen.

Da der kun observeres en svag sammenhæng imellem indkomst og forbrug af

offentlig transport, forudsættes det, at eventuel opsparing (på marginalen) ligele-

des i meget begrænset omfang går til forbrug af offentlig transport.

Det bemærkes, at ikke alle relevante forhold for arbejdsudbuddet nødvendigvis er

afspejlet i incidensanalysen, samt at eventuel hensyntagen til øvrige forhold vil

kunne påvirke den ovenfor opgjorte selvfinansieringsgrad.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Det kan ikke udelukkes, at der vil være en anden observeret sammenhæng, hvis der eksempelvis tages udgangspunkt i

taksnedsættelser for udvalgte transportmidler eller på udvalgte strækninger.

Substitutionseffekter, indkomsteffekter og deltagelseseffekter i forbindelse med ændringer i afgifter og offentligt støttede

serviceydelser er beskrevet i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 228 (alm. del) af 2. marts 2018.