Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 424 (Alm. del) af 25. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren, med henvisning til redegørelsen om ministeriets regneprincipper,
jf. FIU alm. del bilag 128, oplyse hvilke dynamiske effekter og hvilken følgende
selvfinansieringsgrad der efter Finansministeriets almindelige regneregler ville føl-
ge af at afskaffe brugerbetalingen på tandlæge, således at tandlægebehandling blev
dækket over den offentlige sygesikring? Det skal antages at reformen blev finan-
sieret af det økonomiske råderum.
Svar
I besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 203 (alm. del) af 23. januar 2018, er
der redegjort for, hvordan omkostningerne ved at afskaffe brugerbetaling på tand-
lægebehandlinger i høj grad afhænger af, hvordan forbrugeradfærden ændres. Som
udgangspunkt forventes en afskaffelse af brugerbetalingen at føre til større for-
brug af tandlægeydelser, hvilket isoleret set trækker i retning af en negativ selvfi-
nansieringsgrad. Der redegøres i besvarelsen for, at der ikke er kendskab til studier
på danske data, der kvantificerer sammenhængen mellem prisen på tandlægeydel-
ser og forbruget heraf.
1
Til illustration af den potentielle betydning af egenbetaling
for forbruget trækkes der på resultater fra et omfattende amerikansk studie. Det
bemærkes dog, at disse resultater ikke nødvendigvis kan overføres direkte til en
dansk kontekst, og at anvendelsen heraf er således illustrativ,
jf. også besvarelsen.
Ud over ændringer i forbrugeradfærd, er der også opgjort virkninger på arbejds-
udbuddet, der skyldes ændringer i familiernes reale disponible indkomst. I det der
ikke er en klar kausal sammenhæng mellem forbrug af tandlægeydelser og ind-
komst, forudsættes virkningerne på arbejdsudbuddet at begrænse sig til en negativ
indkomsteffekt.
2
Den negative effekt opstår fordi familierne kan opretholde det
samme forbrug med en mindre arbejdsindkomst.
Forslaget vurderes derfor samlet set at være forbundet med en negativ selvfinan-
sieringsgrad, idet adfærdsvirkningerne (både arbejdsudbud og forbrugeradfærd) vil
Derfor er det heller ikke muligt at skønne over eventuelle forebyggende effekter af, at gratis tandlægebehandling kan få
folk til at gå oftere til tandlæge (hvorved problemer kan opdages tidligere) eller til tidligere opsøge behandling, hvis der
opstår problemer.
2
Der henvises også til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 (Alm. del) af 25. juni 2018.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk