Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1931829_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 423 (Alm. del) af 25. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren, med henvisning til redegørelsen om ministeriets regneprincipper,
jf. FIU alm. del bilag 128, og i forlængelse af besvarelsen af FIU alm. del -
spørgsmål 379 (2016-17) redegøre for de præcise elasticiteter som Finansministe-
riet regner med ved en forøgelse af egenbetalingen på daginstitutioner på hen-
holdsvis 10, 20, 50 pct.? Det antages at forøgelsen rammer alle indkomstgrupper
lige. Ministeren bedes ligeledes redegøre for om elasticiterme er de samme som
anvendes ved ændringer af indirekte skatter som f.eks. registreringsafgiften.
Svar
De elasticiteter, som Finansministeriet anvender til at vurdere arbejdsudbudvirk-
ninger, er de samme på tværs af tiltag, der påvirker den reale disponible indkomst,
herunder skatter, afgifter (herunder registreringsafgiften) og brugerbetaling,
jf.
Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet, november 2012,
Regneprincipper og
modelanvendelse
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer, maj 2018, samt
besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 (Alm. del) af 25. juni 2018
. De præcise ela-
sticiteter er beskrevet i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 471 (Alm.
del) af 1. september 2016. Usikkerheden ved de opgjorte virkninger er generelt
større, jo større ændringer der er tale om. Det gør sig blandt andet gældende for
større ændringer vedrørende offentlige serviceydelser som børnepasning,
jf.
besva-
relsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 263 (Alm. del) af 10. marts 2017.
Udover virkningen på arbejdsudbuddet, kan der ved ændringer i brugerbetaling
eller specifikke afgifter være en virkning på forbrugssammensætningen
dvs. for-
delingen af det samlede forbrug på det specifikke forbrug, som afgiften eller bru-
gerbetalingen vedrører, og øvrigt forbrug. I det omfang der er forskel på tilbage-
løbet på tværs af det pågældende og øvrigt forbrug (fx som følge af forskelle i
afgifter eller tilskud), vil dette i sig selv have afledte virkninger på de offentlige
finanser. Virkningen på forbrugssammensætningen afhænger af prisfølsomheden
af det forbrug, som afgiften eller brugerbetalingen vedrører. Prisfølsomheden vil
naturligt variere på tværs af forskellige typer forbrug, og der vil derfor ikke gene-
relt blive lagt samme priselasticiteter til grund. I forhold til virkningen på de of-
fentlige finanser skal der desuden tages hensyn til eventuelle påvirkninger af græn-
sehandlen, og ikke bare det samlede forbrug af varen. For eksempler på beregnin-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om de præcise elasticiteter som Finansministeriet regner med ved en forøgelse af egenbetalingen på daginstitutioner, til finansministeren
1931829_0002.png
Side 2 af 2
ger for registreringsafgiften og afgifter på nydelsesmidler (grænsehandelsfølsom-
me varer), henvises til
Skatteøkonomisk redegørelse, Skatteministeriet 2018.
For beregninger af virkningerne af mindre ændringer i egenbetalingen til daginsti-
tutioner henvises til
besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 263 (Alm. del) af
10. marts 2017. Disse beregninger omtales også i afsnittet Social beskyttelse II: Fami-
lie og børn i kapitel 3 i
Regneprincipper og modelanvendelse
dynamiske effekter af offentligt
forbrug og offentlige investeringer, maj 2018
som en del af en bredere diskussion af dynami-
ske effekter af offentlige udgifter til daginstitutionsområdet.
Det blev i beregninger-
ne lagt til grund, at de mindre ændringer i egenbetalingen ikke vil påvirke omfan-
get hvormed daginstitutionerne anvendes,
jf. nærmere omtale i besvarelsen af
Finansud-
valgets spørgsmål nr. 263 (Alm. del) af 10. marts 2017.
1
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
Det bemærkes, at i det omfang en (større) forøgelse af egenbetalingen til daginstitutioner fører til mindre anvendelse af
daginstitutioner til fordel for øvrigt forbrug, vil den isolerede virkning af denne ændring i forbrugssammensætningen (dvs.
hvis arbejdsudbuddet tages for givet) have positiv virkning på de offentlige finanser, da der ydes tilskud til daginstitutioner
mens øvrigt forbrug (privatforbrug generelt) er forbundet med et positivt tilbageløb som følge af afgifter, herunder moms.