Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1930073_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 422 (Alm. del) af 25. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren, med henvisning til redegørelsen om ministeriets regneprincipper,
jf. FIU alm. del bilag 128, oplyse om en indførsel af hel eller delvis brugerbetaling
på offentlige serviceydelser som f.eks. lægebesøg eller uddannelse ifølge finansmi-
nisteriets regneprincipper medføre en reduceret real marginalløn og dermed på-
virke arbejdsudbuddet negativt? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse med
hvilken elasticitet og sammenligne denne med andre indkomstelasticiteter f.eks.
ved sænket registreringsafgift eller andre afgifter.
Svar
Som det fremgår af boks 3.1 i Finansministeriet rapport
Regneprincipper og modelan-
vendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer, maj 2018
vil bru-
gerbetaling på fx lægebesøg påvirke den del af familiernes disponible indkomst,
der er til rådighed for forbrug af andre varer. Dermed påvirkes familiernes ar-
bejdsudbud.
1
Det samme vil gøre sig gældende for brugerbetaling på uddannelse.
Påvirkningen af arbejdsudbuddet vil dels ske igennem en indkomsteffekt (som
trækker i retning af øget arbejdsudbud ved forøgelser af egenbetalingen). Dertil
kommer, at der kan være en substitutionseffekt, såfremt øget brugerbetaling redu-
cerer
den reale marginalløn
(efter skat), som der spørges specifikt til.
Hvis der indføres indkomstafhængig brugerbetaling, sådan at personer med høje
indkomster skal betale mere end personer med lave indkomster
givet
forbruget, vil
det alt andet lige medføre en reduceret real marginalløn (evt. i et bestemt ind-
komstinterval) og dermed påvirke arbejdsudbuddet negativt. Det er fx tilfældet
med fripladsordningen på daginstitutionsområdet,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets
spørgsmål nr. 263 af 10. marts 2017.
1
Det bemærkes dog, at provenuet fra brugerbetaling på offentlige services vil tilvejebringe midler, som vil muliggøre
finanspolitiske lempelser, der i sig selv kan påvirke adfærden og have virkninger på arbejdsudbuddet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om en indførsel af hel eller delvis brugerbetaling på offentlige serviceydelser, til finansministeren
Side 2 af 3
Den reale marginalløn kan dog også påvirkes i situationer, hvor brugerbetalingen
ikke er direkte indkomstafhængig. I dette tilfælde vil brugerbetalingen være mere
direkte sammenlignelig med en afgift. Der kan dog ikke generelt svares entydigt på
om og hvordan afgifter eller brugerbetaling (som ikke er direkte indkomstaf-
hængig) påvirker den reale marginalløn, da det vil afhænge af omfanget, hvormed
marginallønnen anvendes til den pågældende type forbrug. Hvis den marginale
indkomst (delvist) anvendes til at købe yderligere lægebehandling, vil brugerbeta-
lingen reducere den reale marginalløn, hvilket isoleret set vil reducere arbejdsud-
buddet. Hvis familien omvendt allerede har fastlagt sig på et forbrug af sundheds-
ydelser uafhængigt af mindre ændringer i den samlede indkomst, vil brugerbetaling
(som ikke er direkte indkomstafhængig) ikke have betydning for den reale margi-
nalløn.
Det afgørende for en eventuel substitutionseffekt af afgifter og brugerbetaling
(som ikke er direkte indkomstafhængig) er således årsagssammenhængen mellem
indkomst og forbrug af fx sundhedsydelser. En eventuel årsagssammenhæng vil
være medbestemmende for den observerede sammenhæng (eller incidens), som
derfor også udgør udgangspunktet for opgørelse af arbejdsudbudseffekter af afgif-
ter og brugerbetaling,
jf. også besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 228 (alm. del) af
2. marts 2018 samt boks 2.8 i Regneprincipper og modelanvendelse
–
dynamiske effekter af
offentligt forbrug og offentlige investeringer, maj 2018.
Her berøres også nogle af grundene
til, at en observeret sammenhæng imellem indkomst og træk på offentlig service
(fx sundhedsydelser) ikke nødvendigvis kan tages som udtryk for en årsagssam-
menhæng.
Når ministerierne vurderer arbejdsudbudseffekterne af skatter, afgifter og bruger-
betaling er det baseret på de samme arbejdsudbudselasticiteter. Forskelle i ar-
bejdsudbudsvirkningerne på den intensive margin af forskellige tiltag vil derfor
kunne tilskrives forskelle i forudsætninger om omfanget, hvormed den reale mar-
ginalløn og disponible indkomst blandt de beskæftigede påvirkes (som fx kan af-
spejle forskelle i incidensen).
Metoden til opgørelse af arbejdsudbudseffekter af indirekte skatter med udgangs-
punkt i incidensen er nærmere beskrevet i
Skatteøkonomisk redegørelse, Skatteministeri-
et 2018,
hvor der også præsenteres beregninger for registreringsafgiften og græn-
sehandelsfølsomme varer.
For konkrete eksempler på opgørelser af arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i
brugerbetaling henvises til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 440 (Alm.
del) af 6. juli 2017 samt besvarelsen af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 203 (Alm.
del) af 23. januar 2018
–
begge besvarelser omhandler arbejdsudbudsvirkninger af
brugerbetaling på tandlægebehandlinger. I disse tilfælde blev der på baggrund af
den observerede incidens ikke indregnet en substitutionseffekt på arbejdsudbud-
det.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om en indførsel af hel eller delvis brugerbetaling på offentlige serviceydelser, til finansministeren
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister