Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 421 (Alm. del) af 22. juni
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 392 oplyse, hvorvidt udgifterne
til det aftale løft af forsvaret, som teknisk er kategoriseret som værende offentlige
investeringer, i 2023 udgør 1¾ mia. kr. eller 2,1 mia. kr., som ministeren tidligere
har oplyst i et revideret svar på L 1
–spørgsmål
38?
Svar
Den del af udgifterne til det substantielle løft af Forsvaret, der kategoriseres som
offentlige investeringer i 2023 i henhold til den endelige aftaleøkonomi i Aftale på
forsvarsområdet 2018-2023 af januar 2018, er 1¾ mia. kr.,
jf. svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 392 (Alm. del) af 6. juni 2018.
Den skønnede fordeling af det samlede
substantielle løft af Forsvaret mellem offentligt forbrug og offentlige investeringer
er blevet justeret siden besvarelsen af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 1).
Det bemærkes, at tallet i svaret på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 1) af. 3. novem-
ber 2017
er baseret på regeringens udspil til nyt forsvarsforlig 2018-2023, mens
tallet i svaret på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 392 (Alm. del) af 6. juni 2018
er baseret
på det indgåede forsvarsforlig 2018-2023. Justeringerne i forholdet mellem udgif-
ter til anlæg og drift afspejler de politiske forhandlinger mellem aftalepartierne om
forsvarsforlig 2018-2023, herunder den yderligere prioritering af cyberområdet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk