Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 420 (Alm. del) af 22. juni
stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Det fremgår af svaret på spørgsmål 352, at der i bemærkningerne til budgetloven
er angivet eksempler på, hvornår de gældende udgiftslofter i særlige tilfælde
kan ændres, men der er ikke svar på, hvad der udover disse eksempler karakterise-
res som særlige tilfælde. Vil ministeren oplyse, hvad der kan karakteriseres som
særlige tilfælde, ligesom det i forlængelse heraf ønskes oplyst, hvilke særlige tilfæl-
de der gjorde sig gældende, da de eksisterende udgiftslofter
blev ændret i 2015 og igen i 2017?
Svar
I henhold til budgetlovens § 6 stk. 2 kan de gældende udgiftslofter i særlige tilfæl-
de ændres ved fremsættelse af lovforslag. Af bemærkningerne til budgetloven
fremgår eksempler på særlige tilfælde, hvor bestemmelsen kan finde anvendelse. I
henhold til lovbemærkningerne kan bestemmelsen fx finde anvendelse efter et
folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede reformer er
udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlag for en æn-
dret loftfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen fx finde anvendelse ved væ-
sentlige diskretionære ændringer af statens indtægter. Det fremgår desuden af be-
mærkningerne, at det
–
af hensyn til systemets troværdighed
–
er centralt, at de
gældende udgiftslofter kun ændres i særlige tilfælde.
Bestemmelsen er i 2015 anvendt med henvisning til regeringsskiftet i forlængelse
af folketingsvalget i 2015.
Bestemmelsen er i 2017 anvendt med henvisning til en række større politiske re-
formaftaler, som medførte væsentlige diskretionære ændringer af statens indtæg-
ter. Reformaftalerne omfattede Aftale om udvikling af Nordsøen af marts 2017,
Aftale om tryghed om boligbeskatningen af maj 2017 og Aftale om flere år på
arbejdsmarkedet af juni 2017.
Dokumentation for korrektionerne af udgiftslofterne kan findes på finansministe-
riets hjemmeside (www.fm.dk).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk