Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 418 (Alm. del) af 20. juni
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om der i staten anvendes forskellige niveauer for diskonte-
ringsrenten, når den anvendes til henholdsvis samfundsøkonomiske analyser og til
budgetmæssige formål? Såfremt der anvendes forskellige niveauer alt efter formål,
vil ministeren da forklare hvorfor niveauerne afhænger af om renten anvendes til
samfundsøkonomiske eller til budgetmæssige beregninger?
Svar
I budgetteringssammenhæng foretages diskontering primært i forbindelse med
holdbarhedsberegningerne. Der anvendes en diskonteringsrente for statens finan-
ser, som tager udgangspunkt i den nuværende gennemsnitlige (implicitte) rente på
statens passiver og den forudsatte renteprofil for den 10-årige statsrente i de mel-
lemfristede fremskrivninger, jf. svar på spm. 417.
Samfundsøkonomiske analyser har et bredere sigte. Her tages der ikke blot ud-
gangspunkt i statens lånerente, men i et bredere begreb, som skal afspejle det for-
hold, at samfundet som helhed vægter fremtidige værdier lavere end nutidige vær-
dier. Samfundets vægtning af nutidigt forbrug sammenlignet med fremtidigt, af-
hænger både af borgernes utålmodighed samt af præferencerne for forbrugsud-
glatning over tid. Den samfundsøkonomiske diskonteringsrente fremgår af tabel-
len:
Tabel 1
Den samfundsøkonomiske reale diskonteringsrente
0-35 år
Real diskonteringsrente
4 pct.
36-70 år
3 pct.
>70 år
2 pct.
I den konkrete vurdering af, hvordan samfundet som helhed bør vægte offentlige
investeringer i samfundsøkonomiske analyser, er det Finansministeriets opfattelse,
at det ikke er tilstrækkeligt at tage udgangspunkt i den gældende realrente på stats-
papirer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk