Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1919845_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juli 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 411 (Alm. del) af 18. juni
2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at tage imod 2.000 kvoteflygtninge
hvert år? Opgørelsen ønskes for hvert af årene 2019-2025 og i varig virkning. Vil
ministeren samtidig redegøre for, hvor mange pædagoger, sygeplejersker, SOSU-
assistenter, folkeskolelærere og politibetjente beløbet potentielt ville kunne afløn-
ne?
Svar
Danmark har taget imod ca. 500 kvoteflygtninge årligt frem til 2016 og nul i 2017.
Der spørges således til en relativt kraftig stigning i det årlige antal kvoteflygtninge,
som Danmark tager imod.
Hvis Danmark tager imod 2.000 ekstra kvoteflygtninge pr. år, vil der i 2025 være
14.000 ekstra kvoteflygtninge i landet. Dertil kommer, at der vil blive født flere
børn, da der som følge af den øget indvandring vil være flere kvinder i den føde-
dygtige alder. Den samlede befolkningstilvækst som følge af, at Danmark modta-
ger flere kvoteflygtninge, ventes derfor at udgøre knap 16.000 personer i 2025,
jf.
tabel 1.
Som følge af især flygtninges lave tilknytning til arbejdsmarkedet ventes de 2.000
ekstra kvoteflygtninge at svække de offentlige finanser med ca. �½ mia. kr. i 2019.
Da antallet af kvoteflygtninge vil akkumulere, vil nettoudgifterne stige til 2¼ mia.
kr. i 2025. I beregningerne er det antaget, at kvoteflygtninge påvirker de offentlige
finanser i samme omfang som øvrige flygtninge. Der er set bort fra udgifter til
indkvartering i asylfasen.
1
Opgørelsen af kvoteflygtninges nettobidrag er forbun-
det med usikkerhed, da opgørelsen bl.a. bygger på en række antagelser vedrørende
fordelingen af flere indtægts- og udgiftsposter, aldersfordelingen af de ekstra kvo-
teflygtninge og udviklingen i gruppens beskæftigelse og genudvandringssandsyn-
lighed.
1
Beregningerne af effekten på de offentlige finanser ved at Danmark tager imod flere kvoteflygtninge bygger på samme
metode, som beregningerne i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 343 (Alm. del) af 18. maj 2018. I det tidligere
svar blev, der regnet på en midlertidig stigning af antallet af kvoteflygtninge til Danmark på hhv. 1.000, 5.000, 10.000 og
20.000 ekstra kvoteflygtninge. I denne besvarelse er der regnet på en permanent stigning på 2.000 ekstra kvoteflygtninge
årligt. I besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (L 1 - § 7. Finansministeriet) af 13. november 2017 omfatter
afgrænsningen af nettoudgifter alene indkomstskatter, overførselsudgifter og integrationsudgifter, mens samtlige offentlige
indtægter og udgifter er medtaget i afgrænsningen af nettoudgifter i denne besvarelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om konsekvenserne af at tage imod 2.000 kvoteflygtninge hvert år, til finansministeren
1919845_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Befolkningstilvækst ved 2.000 ekstra kvoteflygtnige pr. år samt den afledte effekt på de offentlige finanser,
2019-2025
2019
1.000 personer
Kvoteflygtninge
Befolkningstilvækst i alt
2,0
2,0
2020
2021
2022
2023
2024
2025
4,0
4,1
6,0
6,2
8,0
8,5
10,0
10,8
12,0
13,1
14,0
15,6
Mia. kr. i 2018-niveau
Effekt på de offentlige finanser
-�½
-¾
-1
-1¼
-1¾
-2
-2¼
Anm.: De ekstra kvoteflygtninge antages at opholde sig i landet hele det første år. Det er antaget, at kvoteflygtninge
har samme aldersfordeling som personer, der indvandrede fra ikke-vestlige lande uden dansk statsborgerskab
i 2018 ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose, samt at kvoteflygtninge har samme fertilitet som
ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab. Dødeligheden for kvoteflygtninge følger den generelle
dødelighed fra befolkningsprognosen. Der er set bort fra genudvandring af kvoteflygtninge og
familiesammenføringer af familiemedlemmer til kvoteflygtninge. Effekten på de offentlige finanser er
beregnet på baggrund af gennemsnitlige nettobidrag for flygtninge fordelt på (1) aldersgrupper (hhv. børn og
voksne), (2) opholdstid (hhv. personer der kom til landet i løbet af året og personer, der kom til landet i
årene forinden) og (3) beskæftigelsesstatus (hhv. beskæftigede og ikke-beskæftigede), hvor kvoteflygtninges
beskæftigelsesfrekvens er opgjort pba. flygtninges beskæftigelsesfrekvens i 2017. Opgørelsen af de
gennemsnitlige nettobidrag svarer til den anvendte metode ved besvarelsen af Udlændinge- og
Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 393 (Alm. del) af d. 31. januar 2018. I ovenstående beregninger er der
set bort fra asyludgifterne til indkvartering mv., mens det er antaget, at udgifterne til sagsbehandling af
kvoteflygtninges sager udgør 7.680 kr. pr. kvoteflygtning i 2018-niveau.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose samt registergrundlaget til
Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser 2015
fra februar 2018.
Tabel 2 viser effekten på de offentlige finanser af 2.000 ekstra kvoteflygtninge
årligt omregnet til antal årslønninger for henholdsvis pædagoger, sygeplejerske,
SOSU-assistenter, folkeskolelærere og politibetjente for perioden 2019-2025. Om-
regningen er ikke udtryk for, hvor mange pædagoger, sygeplejerske, SOSU-
assistenter, folkeskolelærere og politibetjente, der vil kunne ansættes for de op-
gjorte virkninger på de offentlige finanser. Eksempelvis kan svækkelsen af de of-
fentlige finanser i 2025 ved 2.000 ekstra kvoteflygtninge pr. år omregnes til om-
trent 5.000 årslønninger for pædagoger i 2025.
Tabel 2
Effekten på de offentlige finanser, hvis Danmark tager imod 2.000 ekstra kvoteflygtninge pr. år, omregnet til
antal årslønninger for hhv. pædagoger, sygeplejerske, SOSU-assistenter, folkeskolelærere og politibetjente
1.000 personer
Pædagoger
Sygeplejerske
SOSU-assistenter
Folkeskolelærere
Politibetjente
2019
1
1
1
1
1
2020
1
1
1
1
1
2021
2
2
2
2
1
2022
3
2
3
2
2
2023
3
3
3
3
2
2024
4
3
4
3
3
2025
5
4
5
4
3
Anm.: Årslønnen (inkl. overhead) for en pædagog, en sygeplejerske, en SOSU-assistent, en folkeskolelære og en
politibetjent er opgjort til henholdsvis 510.000 kr., 580.000 kr., 500.000 kr., 620.000 kr. og 690.000 kr.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om konsekvenserne af at tage imod 2.000 kvoteflygtninge hvert år, til finansministeren
1919845_0003.png
Side 3 af 4
Årslønningerne er opregnet til 2018-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr. Det bemærkes, at
beregningerne tager udgangspunkt i bruttoudgifterne til lønninger (inkl. overhead), da de pågældende perso-
ner alternativt ville være beskæftiget til samme løn i den private sektor. Der er derfor hverken medregnet til-
bageløb eller adfærd. Omregningen afspejler dermed den strukturelle effekt på de offentlige finanser ved at
ansætte det pågældende antal personer af de forskellige personalegrupper.
For folkeskolelærere er lønudgiften opgjort pba. fuldtidsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte
(ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i 2017 i kommuner og regioner. Lønudgiften udgør
grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt centrale-, lokale- og genetillæg. Der er i beregningen
antaget et overhead på 20 pct. af lønudgiften.
For yderligere dokumentation vedrørende de øvrige personalegruppers opgjorte årslønninger henvises til
besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 334 (Alm. del) af d. 18. maj 2018.
Kilde: Egne beregninger.
Boks 1
Varig virkning på de offentlige finanser af en permanent årlig stigning på 2.000 ikke-vestlige indvandrere
Da fremskrivningen af kvoteflygtninge som nævnt bygger på en lang række beregningstekniske antagelser bl.a.
vedrørende kvoteflygtninges genudvandringssandsynlighed (der her antages at være nul) og gruppens dødelighed,
og da de beregnede gennemsnitlige indtægter og udgifter bygger på et spinkelt empirisk grundlag for denne gruppe,
vurderes fremskrivninger efter 2025 at være for usikre til, at der hensigtsmæssigt kan opgøres en varig virkning
specifikt for kvoteflygtninge.
Hvis det antages, at de ekstra kvoteflygtninge har en demografisk og økonomisk adfærd, som svarer til den samle-
de gruppe af indvandrere fra ikke-vestlige lande, kan der skønnes over den varige virkning. Det bemærkes, at dette
er et underkantsskøn for omkostningen ved merindvandringen, da fx erhvervstilknytningen er lavere for kvoteflygt-
ninge end for indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt. En permanent stigning i indvandringen på 2.000 perso-
ner fra ikke-vestlige lande skønnes varigt at indebære en nettoudgift på 3 mia. kr. pr. år i 2018-niveau. Det svarer til
årslønnen for eksempelvis ca. 6.000 pædagoger,
jf. tabel A.
Tabel A
Den varige virkning på de offentlige finanser af 2.000 ekstra indvandrere årligt fra ikke-vestlige landet
omregnet til antal årslønninger for hhv. pædagoger, sygeplejerske, SOSU-assistenter, folkeskolelærere og
politibetjente.
1.000 personer
Pædagog
Sygeplejerske
SOSU-assistent
Folkeskolelærer
Politibetjent
Varig virkning
6
5
6
5
4
Anm.: Jf. anmærkningsteksten til tabel 2.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af befolkningsprognoser fra DREAM, Finansministeriets
befolkningsregnskab og fremskrevet gennemsnitlige offentlige indtægter og udgifter fra Finansministeriets
analyse Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser fra maj 2018.
Som nævnt kan den varige effekt af 2.000 ekstra ikke-vestlige indvandrere betragtes som et underkantsskøn for den
varige effekt af, at Danmark fremadrettet modtager 2.000 ekstra kvoteflygtninge, da kvoteflygtninge generelt har
svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end ikke-vestlige indvandrere. Endvidere afviger de bagvedliggende
forudsætninger vedrørende genudvandringen for ikke-vestlige indvandrere og kvoteflygtninge i beregningerne.
Således er der set bort fra udvandring blandt kvoteflygtninge, mens ikke-vestlige indvandrere i et vist omfang
forventes at genudvandre i DREAMs befolkningsprognose. En permanent stigning i indvandringen på 2.000 ekstra
personer fra ikke-vestlige lande ventes i 2025, at medføre en befolkningstilvækst på ca. 12.000 personer,
jf. figur A,
hvilket er næsten 4.000 lavere end for en tilsvarende stigning i antallet af kvoteflygtninge Danmark modtager.
Bl.a. som følge af at ikke-vestlige indvandrere har højere tilknytning til arbejdsmarkedet end kvoteflygtninge og i
højere grad antages at genudvandre, påvirker en permanent stigning i indvandringen fra ikke-vestlige lande i mindre
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 411: Spm. om konsekvenserne af at tage imod 2.000 kvoteflygtninge hvert år, til finansministeren
1919845_0004.png
Side 4 af 4
omfang de offentlige finanser end en tilsvarende stigning i antallet af kvoteflygtninge Danmark modtager. Således
ventes en permanent stigning i indvandringen fra ikke-vestlige lande at svække de offentlige finanser med ¾ mia. kr.
i 2025,
jf. figur B,
mens en tilsvarende stigning blandt optaget af kvoteflygtninge som nævnt ventes at svække de
offentlige finanser med 2¼ mia. kr. i 2025.
Årlig merindvandring af 2.000 ekstra indvandrere fra ikke-vestlige lande medfører et højere antal beskæftigede og
overførselsmodtagere mv., hvilket påvirker såvel de offentlige indtægter og udgifter samt BNP. Den varige effekt
svarer til summen af de tilbagediskonterede årlige virkninger på de offentlige finanser af en permanent stigning på
2.000 ekstra indvandrere fra ikke-vestlige lande fordelt som en fast årlig annuitet.
Figur A
Ændring i antallet af ikke-vestlige indvandrere
1.000 personer
60
50
40
30
20
1.000 personer
60
50
40
Figur B
Effekt på de offentlige finanser
Mia. kr.
0
Mia. kr.
0
-1
-1
-2
-2
30
-3
20
-3
10
10
-4
-4
0
0
2018 2028 2038 2048 2058 2068 2078 2088 2098
-5
-5
2018 2028 2038 2048 2058 2068 2078 2088 2098
Anm.: Effekten på de offentlige finanser er opgjort i 2018-niveau. Udviklingen i effekten på de offentlige finanser er
ikke symmetrisk med udvikling i antallet af ikke-vestlige indvandrere, da effekten på de offentlige finanser
påvirkes af ændringer befolkningens størelse samt ændringer i herkomst- og alderssammensætningen.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af befolkningsprognoser fra DREAM, Finansministeriets
befolkningsregnskab og fremskrevet gennemsnitlige offentlige indtægter og udgifter fra Finansministeriets
analyse Fremskrivning af indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser fra maj 2018.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister