Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1930985_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 409 (Alm. del) af 18. juni
2018 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne hhv. integrationsydel-
sen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen? Ministeren bedes opgøre virknin-
gen i umiddelbart provenu og efter tilbageløb og adfærd. Opgørelsen ønskes for
hvert af årene 2019-2025 og i varig virkning. Vil ministeren samtidig redegøre for,
hvor mange pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, folkeskolelærere og
politibetjente beløbet potentielt ville kunne aflønne?
Svar
I dag er integrationsydelsen for personer med ophold i riget i mindre end 7 år
inden for de seneste 8 år, som derfor ikke har ret til kontant- eller uddannelses-
hjælp, men som i øvrigt opfylder betingelserne for hjælp efter lov om aktiv social-
politik. Med
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-
linger
af februar 2018 udvides målgruppen for integrationsydelsen. Fra 1. januar
2019 skærpes opholdskravet for ret til kontant- eller uddannelseshjælp til 9 år in-
den for de seneste 10 år, og der indføres et supplerende krav om beskæftigelse på
mindst 2�½ år inden for de seneste 10 år. Herudover indføres et krav om ophold i
riget eller et andet EU/EØS-land i 7 år inden for de seneste 8 år for ret til arbejds-
løshedsdagpenge. Fra 1. januar 2020 indføres et opholdskrav på 7 år inden for de
seneste 8 år for ret til fuld ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ledig-
hedsydelse og fleksløntilskud. Hvis opholdskravet ikke er opfyldt, vil personer
kunne modtage en af de tre ydelser på integrationsydelsesniveau.
Ved en afskaffelse af integrationsydelsen tilbagerulles ovennævnte ændringer, og
personer vil være berettiget til hhv. kontant- eller uddannelseshjælp, dagpenge
eller fuld ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ledighedsydelse eller
fleksløntilskud.
Skønnet over de økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af integrationsydel-
sen er foretaget på baggrund af det senest offentliggjorte fireårige skøn over antal-
let af integrationsydelsesmodtagere på FL18, samt reformøkonomien fra
Aftale om
lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
af februar 2018,
der bl.a. er udmøntet ved L 239 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv social-
politik, lov om Udbetaling Danmark og udlændingeloven af 4. maj 2018.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om provenuvirkningen ved at fjerne hhv. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, til finansministeren
1930985_0002.png
Side 2 af 4
Siden er der foretaget ændringer i målgruppen i 2019 som følge af nyt asylskøn og
bruttoledighedsskøn, som fremgår af Økonomisk Redegørelse maj 2018. Justerin-
gerne af målgruppen reducerer samlet set provenuet fra afskaffelse af ydelsen i
2019, hvilket ikke er indregnet i nedenstående skøn. Det bemærkes, at det fremad-
rettede skøn for aktiviteten er forbundet med betydelig usikkerhed, og provenu-
skønnet kan derfor ændre sig væsentligt, hvis indrejsemønstrene ændrer sig.
Mindreprovenuet efter skat, tilbageløb og adfærd ved afskaffelse af integrations-
ydelsen er skønnet til ca. 800 mio. kr. i 2019 stigende til ca. 900 mio. kr. i 2025,
jf.
tabel 1.
Tabel 1
Mindreprovenu ved afskaffelse af hhv. integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timersregel
Mio. kr., 2018-niveau
Integrationsydelse
Umiddelbar virkning
I alt efter skat, tilbageløb
og adfærd
Kontanthjælpsloft
Umiddelbar virkning
I alt efter skat, tilbageløb
og adfærd
225-timersregel
Umiddelbar virkning
I alt efter skat, tilbageløb
og adfærd
200
100
200
100
200
100
200
100
200
100
200
100
200
100
200
100
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
400
900
800
1.000
800
1.100
900
1.200
1.100
1.100
1.000
1.100
1.000
1.000
900
-
-
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Varigt
Anm.: Provenuerne er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Merudgifterne er opgjort inkl. mindregulering af ydelserne
fra 2019 til 2023, hvorfor tallene kan afvige fra reformøkonomien i lovforslag og budgetteringen på
finansloven, og administrative udgifter forbundet med implementering af reformerne. Desuden er der ikke
beregnet varige merudgifter ved afskaffelse af integrationsydelsen, da der ikke er skønnet over antallet af
integrationsydelsesmodtagere efter 2025 på grund af usikkerhed. Mindreprovenuet forbundet med
afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225-timersregel er beregnet med udgangspunkt i indbudgetteringen af
reformøkonomien i Jobreform I på finansloven for 2016 og opregnet med de seneste pris- og lønsatser fra
Økonomisk Redegørelse maj 2018. Det bemærkes desuden, at den
umiddelbare virkning
ved afskaffelse af
kontanthjælpsloft og 225-timersregel afviger fra den, der er oplyst i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 90
af 11. april 2018. Det skyldes, at der i svaret var indregnet ydelsesbesparelser som følge af adfærdsvirkninger.
Kilde: FL18, L 239 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlæn-
dingeloven af 4. maj 2018 og reformøkonomien fra Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fra-
drag for pensionsindbetalinger fsva. afskaffelse af integrationsydelse. Indbudgettering på FL16 og ØR maj
2018 fsva. afskaffelse af kontanthjælpsloft og 225-timersregel samt egne beregninger.
Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget en person samlet kan modtage i
kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse samt boligstøtte og særlig
støtte. Hvis de samlede ydelser er over grænsen, vil der blive reduceret i boligstøt-
te eller særlig støtte.
Personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse,
skal desuden som udgangspunkt opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde for at modtage den fulde ydelse (225-timersreglen). For ugifte, der
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om provenuvirkningen ved at fjerne hhv. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, til finansministeren
1930985_0003.png
Side 3 af 4
ikke opfylder arbejdskravet, betyder reglen, at hjælpen bliver nedsat, hvis personen
har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år, og ikke har haft
mindst 225 timers ordinært, ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermå-
neder. Nedsættelsen afhænger af ydelsesniveauet. For gifte, hvor den ene eller
begge ikke opfylder arbejdskravet, betyder 225-timersreglen, at hjælpen falder bort
for den ene ægtefælle eller bliver nedsat, hvis ægteparret har modtaget hjælp i
sammenlagt mindst et år inden for tre år, og ikke hver især har haft mindst 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Baseret på de beregninger, der også ligger til grund for svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 90 af 11. april 2018, skønnes det, at mindreprovenuet efter skat,
tilbageløb og adfærd ved afskaffelse af kontanthjælpsloftet vil være 400 mio. kr.
årligt, mens afskaffelse af 225-timersreglen vil medføre et mindreprovenu efter
skat, tilbageløb og adfærd på ca. 100 mio. kr. årligt,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at
den nye effektevaluering af Jobreform fase 1, der ventes offentliggjort i efteråret
2018, kan give anledning til, at skønnene ændrer sig.
De absolutte mindreprovenuer i tabel 1 kan omregnes til et antal årslønninger for
pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, folkeskolelærere og politibetjente,
jf.
tabel 2.
Omregningen er ikke udtryk for, hvor mange personer i de forskellige per-
sonalegrupper der vil kunne ansættes for de opgjorte mindreprovenuer. Det
fremgår af tabellen, at det absolutte mindreprovenu fra afskaffelse af integrations-
ydelse svarer til f.eks. ca. 1.800 årslønninger for pædagoger.
Tabel 2
Aflønning af personalegrupper med mindreprovenu i 2025
Samlet mindreprove-
nu i 2025 (mio. kr.)
Afskaffelse af integrationsydelse
Pædagoger
Sygeplejersker
SOSU-assistenter
Folkeskolelærere
Politibetjente
Afskaffelse af kontanthjælpsloft
Pædagoger
Sygeplejersker
SOSU-assistenter
Folkeskolelærere
Politibetjente
Afskaffelse af 225-timersregel
Pædagoger
Sygeplejersker
SOSU-assistenter
100
100
100
510.000
580.000
500.000
0,2
0,2
0,2
400
400
400
400
400
510.000
580.000
500.000
620.000
690.000
0,8
0,7
0,8
0,6
0,6
900
900
900
900
900
510.000
580.000
500.000
620.000
690.000
1,8
1,6
1,8
1,5
1,3
Årlig lønudgift tillagt
overhead pr. fuldtidsbe-
skæftiget (kr.)
Beregnet antal årsløn-
ninger (1.000 årsløn-
ninger)
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om provenuvirkningen ved at fjerne hhv. integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, til finansministeren
1930985_0004.png
Side 4 af 4
Folkeskolelærere
Politibetjente
100
100
620.000
690.000
0,2
0,1
Anm.: Antallet af årslønninger svarende til et beløb i størrelsesordenen af mindreprovenuet ved afskaffelse af hhv.
integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timersregel, er beregnet på baggrund af de afrundede
mindreprovenuer i tabel 1. For forudsætninger bag de skønnede årlige lønudgifter inkl. overhead pr.
fuldtidsbeskæftiget pædagog, sygeplejerske, SOSU-assistent og politibetjent henvises til svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 15. juni 2018. For folkeskolelærere er lønudgiften opgjort pba.
fuldtidsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i
2017 i kommuner og regioner. Lønudgiften udgør grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt
centrale-, lokale- og genetillæg. Der er i beregningen antaget et overhead på 20 pct. af lønudgiften.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister