Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1914010_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 406 (Alm. del) af 8. juni
2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne på de forskellige underområder for
det offentlige forbrug af at holde et uændret udgiftsniveau på uddannelsesområ-
det, samtidig med at man lader det offentlige forbrug følge det demografiske træk
frem mod 2025? Vil man under disse to antagelser kunne opfylde det demografi-
ske træk på de andre områder, eller vil det betyde, at der alt andet lige skal bruges
mindre på f.eks. sundhedsvæsenet, end det demografiske træk tilsiger?
Svar
Væksten i det demografiske træk er beregnet til ca. 22 mia. kr. frem mod 2025, og
det demografiske træk på undervisningsområdet er beregnet til at være negativt,
jf.
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 407 af 8. juni 2018.
Væksten i det demografiske
træk er primært drevet af den skønnede befolkningsudvikling, som følger af
Danmarks Statistik og DREAM’s befolkningsprognose. Væksten i det demografi-
ske træk på undervisningsområdet skal således ses i lyset af, at der forventes et
færre antal personer i de aldersgrupper, som typisk modtager undervisning.
Hvis det beregningsteknisk forudsættes, at den samlede forbrugsvækst frem mod
2025 udgør 22 mia. kr. på linje med det beregnede demografiske træk, vil et uæn-
dret udgiftsniveau på uddannelsesområdet (svarende til en real videreførelse af
udgiftsniveauet i 2018) indebære, at de øvrige udgiftsområder samlet kan vokse
med 22 mia. kr. frem mod 2025, hvilket samlet set vil være mindre end det opgjor-
te demografiske træk opgjort ekskl. undervisning.
Finansministeriets 2025-fremskrivninger indeholder ikke skøn for det offentlige
forbrug fordelt på udgiftsområder. Det er på den baggrund ikke muligt at sam-
menholde udgiftsvæksten på de enkelte udgiftsområder med det beregnede demo-
grafiske træk.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 406: Spm. om konsekvenserne på de forskellige underområder for det offentlige forbrug, til finansministeren
Side 2 af 2
Finansminister