Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
26. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 400 (Alm. del) af 8. juni
2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor mange sygedage ansatte i Københavns Kom-
mune i gennemsnit havde i 2017? Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvad
sygedagene koster i kroner og øre. Endelig bedes ministeren opgøre, hvor mange
flere hhv. SOSU-personale, pædagoger og sygeplejersker man ville kunne ansætte,
hvis sygefraværet i Københavns Kommune blev nedbragt med hhv. 25, 50, 75 og
100 pct.
Svar
Opgørelser af ansættelsesforhold og sygefraværsdage i det følgende er baseret på
oplysninger fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). I opgørel-
sen indgår personer, som har været fraværende fra et ansættelsesforhold som følge
af egen sygedom eller en arbejdsulykke. Endvidere er opgørelsen afgrænset til
personer i ordinær beskæftigelse.
Oplysninger fra KRL peger på, at ansatte i Københavns Kommune havde i gen-
nemsnit 11,3 sygefraværsdage i 2017. I samme periode var der ca. 33.540 fuldtids-
personer ansat i kommunen. Det samlede sygefravær i kommunen kan således
opgøres til 1.640 fuldtidsårsværk.
Ifølge KRL kan den gennemsnitlige bruttoløn for en fuldtidsansat i Københavns
Kommune opgøres til ca. 455.000 kr. i 2017. På denne baggrund kan de umiddel-
bare lønomkostninger til ansatte med sygefravær i Københavns Kommune bereg-
nes til ca. 525 mio. kr. i 2017.
Det bemærkes, at efter gældende regler har arbejdsgivere
–
private såvel som of-
fentlige
–
som hovedregel pligt til at afholde alle udgifter til løn under sygdom
eller til sygedagpenge i de første 30 dage af medarbejdernes sygefravær (den så-
kaldte arbejdsgiverperiode). En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, har
efter arbejdsgiverperioden ret til refusion fra det offentlige svarende til de syge-
dagpenge, som lønmodtageren ellers ville modtage.
Refusion til arbejdsgivere indebærer, at lønomkostninger for Københavns Kom-
mune er mindre for ansatte, der har sygefravær over 30 (kalender) dage. Samlet set
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk