FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvad det vil betyde for BNP og beskæftigelsen, hvis Danmark indfører en lovbestemt minimumsløn på 134 kr. i timen, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 20. november 2017

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 40 (Alm. del) af 23.

oktober 2017

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad det vil betyde for BNP og beskæftigelsen, hvis Dan-

mark indfører en lovbestemt minimumsløn på 134 kr. i timen (2015 niveau)?

Svar

I Danmark er der ikke nogen lovbestemt minimumsløn.

Der er derimod en række mindstelønssatser, der fastsættes af arbejdsmarkedets

parter, og som afhænger af blandt andet sektor og branche.

Hvis der indføres en lovbestemt minimumsløn, vil det som udgangspunkt betyde,

at nogle jobs, der ellers ville være blevet besat, ikke længere vil blive opslået. Det

skyldes, at værdien for potentielle arbejdsgivere ved at få udført arbejdet, ikke

længere vil overstige lønnen. Når det er tilfældet

–

og lønnen i stedet overstiger

værdien for arbejdsgiveren af det udførte arbejde

–

vil den potentielle arbejdsgiver

afholde sig fra at ansætte.

Det vil kunne medføre en reduktion i antallet af jobs i den nederste del af lønfor-

delingen, hvad der især vil ramme personer med løs tilknytning til arbejdsmarke-

det. Det vil kunne gøre det sværere at komme ind på arbejdsmarkedet

–

og måske

også at fastholde en eventuel opnået tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der findes ikke nyere danske studier af beskæftigelseseffekten af ændringer i over-

enskomsternes mindstelønssatser. Det seneste er fra 1994 (Det Økonomiske Råds

forårsrapport, 1994). Undersøgelsen kom bl.a. frem til, at beskæftigelsen vil stige

med 23.000 personer, hvis mindstelønnen nedsættes med 10 pct. Resultaterne er

dog vanskelige at overføre til det danske arbejdsmarked anno 2017, hvor den

strukturelle ledighed er mere end halveret. Der kan derfor ikke udledes noget om

effekterne af at indføre en lovbestemt mindsteløn på 134 kr.

Den nyere internationale litteratur på området peger generelt på, at en minimums-

løn har en negativ effekt på beskæftigelsen, men der er mindre enighed om effek-

tens størrelse. Forskelle på strukturer og regler på arbejdsmarkedet gør det samti-

dig svært at overføre konkrete internationale erfaringer til Danmark.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om, hvad det vil betyde for BNP og beskæftigelsen, hvis Danmark indfører en lovbestemt minimumsløn på 134 kr. i timen, til finansministeren

Side 2 af 4

Den negative effekt på beskæftigelsen vil berøre personer i den nederste del af

lønfordelingen,

jf. figur 1.

Samlet set er det omkring 6 pct. af de beskæftigede (op-

gjort i fuldtidspersoner) der har en timeløn under 134 kr. (2015-niveau). I den

private sektor er andelen af det samlede antal beskæftigede med mindre end 134

kr. i timen næsten dobbelt så stor som i den offentlige sektor,

jf. figur 2.

I bereg-

ningerne er de 134 kr. opregnet fra 2015- til 2017-niveau, og svarer til 140 kr.

Figur 1

Timelønsfordeling opdelt på sektor (2017-niveau)

Pct.

Figur 2

Andel af fuldtidsbeskæftigelsen med timeløn

under 140 kr. (2017-niveau)

150

Samlet

250

350

450

550

Samlet

Privat sektor

Offentlig sektor

Privat sektor

Offentlig sektor

Anm.: Beregningerne er foretaget på baggrund af det nyeste data fra Danmarks Statistik fra 2016, opregnet til

2017-niveau. Opgørelsen er foretaget pba. det samlede timetal, svarende til omregning til

fuldtidsbeskæftigede. Der er taget udgangpunkt i timefortjenesten, som er eksklusive overtid og fraværs-

betaling og dermed

et mål for ”aftalt” løn.

Standardberegnet timefortjeneste er inklusive pension. Løn-

statistikken dækker lønmodtagere, men omfatter ikke små private virksomheder med 10 eller færre fuld-

tidsbeskæftigede. Der tages i nogen grad højde herfor ved opregning.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.

En lovbestemt minimumsløn på 134 kr. i timen (2015-niveau) vil primært berøre

yngre og ufaglærte. Det er således i høj grad personer under 25 år og ufaglærte,

der har forholdsvis lave timelønninger,

jf. figur 3 og 4.

Side 3 af 4

Figur 3

Andel af fuldtidsbeskæftigelsen med timeløn

under 140 kr. (2017-niveau) på tværs af alder

Pct.

100

Pct.

100

Figur 4

Andel af fuldtidsbeskæftigelsen med timeløn

under 140 kr. (2017-niveau) opdelt på

uddannelsesgrupper

Pct.

13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58

Ufaglært

Faglært

KVU

MVU

LVU

Anm.: Se fig. 1-2.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.

Samtidig vil en stor andel af de berørte være efterkommere af indvandrere fra

ikke-vestlige lande,

jf. figur 5.

Figur 5

Andel af fuldtidsbeskæftigelsen med timeløn under 140 kr. (2017-niveau) opdelt på herkomstgrupper

Pct.

Dansk oprindelse

Indvandrere, vestlige

Indvandrere, ikke-vestlige

Efterkommere, vestlige

Efterkommere, ikke-

vestlige

Anm.: Se fig. 1-2.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.

Selvom der her spørges til en lovbestemt minimumsløn, er mekanismerne grund-

læggende de samme, som gør sig gældende for aftalebaseret mindsteløn. Ved en

aftalebaseret mindsteløn eksisterer der dog mulighed for beskæftigelse på den

ikke-organiserede del af arbejdsmarkedet. En lovbestemt mindsteløn må derfor

forventes at få større negativ virkning på beskæftigelsen. Der henvises derfor også

til besvarelsen af FIU 110 (samlingen 2015-2016), idet det bemærkes, at betydnin-

gen for BNP kræver et overslag over betydningen for beskæftigelsen, hvad der

ikke foreligger det fornødne teoretiske grundlag for at skønne over.

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister