Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1919505_0001.png
MINISTEREN
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. juni 2018
2018 - 3265
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 8. juni stillet mig følgende spørgsmål (FIU alm.
del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 397:
Ministeren har d. 4. juni 2017 orienteret udvalget om, at ministeriet d. 29. maj
har givet aktindsigt i dele af det fortrolige aktstykke G om Niels Bohr bygnin-
gen. Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren i december 2017 som svar på
spørgsmål 103 afviste at give udvalget de tilsvarende oplysninger?
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmål 103 i december 2017 var Transport-, Bygnings-
og Boligministeriets vurdering, at hele aktstykke G burde være omfattet af for-
trolighed. Denne vurdering var fremkommet efter en afvejning mellem prin-
cippet om meroffentlighed og statens økonomiske interesser og forhandlings-
positionen i voldgiftssagen. Sidstnævnte hensyn vejede tungest, hvilket be-
grundede fortroligheden af oplysningerne i aktstykke G.
I forbindelse med aktindsigtsanmodningen fra Københavns Universitet har
ministeriet foretaget en afvejning mellem hensynet til statens økonomiske inte-
resser og forhandlingspositionen i voldgiftssagen og Københavns Universitets
berettigede interesse i de pågældende oplysninger. På denne baggrund har mi-
nisteriet vurderet, at oplysningerne bør udleveres til Københavns Universitet
ud fra princippet om meroffentlighed, idet Københavns Universitet har en be-
rettiget interesse i at se de oplysninger, der har betydning for fastsættelsen af
den husleje, de vil blive opkrævet for Niels Bohr Bygningen.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen