Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 391 (Alm. del) af 6. juni
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt overgangen til den nye makroøkonomiske
model, MAKRO, som eneste makroøkonomiske model i Finansministeriet vil
udelukke muligheden for på et senere tidspunkt at indføre et forsigtighedsprincip,
hvor der ikke inkluderes adfærdseffekter i provenuskøn af forskellige politiske
tiltag? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvorvidt det vil være muligt
at undlade adfærdseffekterne af f.eks. en skattestigning i senere opgørelser af det
økonomiske råderum, hvis den strukturelle saldo fremadrettet estime-
res/fastlægges i en økonomisk model, hvor forbrugernes arbejdsudbud bestem-
mes på baggrund af en nyttefunktion med såkaldt ’dybe parametre’ og eksogent
givne marginale skattesatser?
Svar
Finansministeriet er forpligtet til at udarbejde så fyldestgørende og retvisende be-
slutningsgrundlag for politikerne som muligt. Det betyder også, at det tilstræbes at
beskrive dels konsekvenser på arbejdsudbud og produktivitet, dels fordelingsmæs-
sige og andre konsekvenser af konkrete tiltag.
Finansministeriets vurderinger skal afspejle de dynamiske effekter, som der er
fagligt belæg for. Derimod er det et politisk valg, om og hvordan det afledte pro-
venu af eventuelle positive dynamiske effekter skal indgå i den politiske priorite-
ring, fx i forbindelse med en konkret aftale. Såfremt der er negative dynamiske
virkninger på den strukturelle saldo af eksempelvis en skattestigning, vil det give
anledning til systematiske fejlskøn, hvis der ses bort fra disse dynamiske virknin-
ger, og det vil ikke være et udtryk for forsigtighed, hvis provenuet efter tilbageløb
–
men uden adfærd
–
disponeres.
I forbindelse med konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag tager Fi-
nansministeriet udgangspunkt i, hvilke effekter der er tilstrækkeligt empirisk
grundlag for at indregne, jf. Finansministeriets redegørelse
Regneprincipper og model-
anvendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer
(maj 2018).
Når Finansministeriet beregner dynamiske effekter på fx arbejdsudbud, bliver
disse ikke vurderet i ADAM, og det vil generelt heller ikke være tilfældet med
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk