FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om forløbene for den offentlig saldo, den strukturelle saldo og den offentlige nettogæld, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

26. juni 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 389 (Alm. del) af 6. juni

2018

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse forløbene for den offentlige saldo, den strukturelle saldo og

den offentlige nettogæld for årene 2020-2100 for såvel grundforløbet samt et risi-

koforløb (lig det, der er ligger til grund for figur 5.9

”Det

danske pensionssystem

nu og i fremtiden”, juni 2017), hvor der forudsættes fuld omlægning af fradrags-

berettigede pensionsindbetalinger mod aldersopsparing inden for de gældende

regler?

Svar

Med

aftale om flere år på arbejdsmarkedet, juni 2017

er reglerne for aldersopsparing

ændret. Fra 2018 kan personer, som har mere end 5 år til folkepensionsalderen

indbetale op til 5.000 kr. årligt efter skat. Personer, der har 5 år eller mindre til

folkepensionsalderen kan indbetale op til 45.000 kr. efter skat i 2018. Grænsen

stiger med 1.000 kr. årligt frem til 2023, hvorefter der kan indbetales 50.000 kr.

efter skat pr. år

Selvom indbetalingsloftet til aldersopsparing sænkes i forhold til de hidtidige reg-

ler i årene frem til 5 år før folkepensionsalderen, er det samlet set vurderingen, at

aftalen isoleret set vil bidrage til at øge de samlede indbetalinger til aldersopspa-

ring i forhold til det (tidligere) forudsatte i de mellemfristede fremskrivninger

Konkret er det forudsat, at nuværende pensionsindbetalinger til fradragsberettige-

de ordninger i stort omfang omlægges til aldersopsparing indenfor mulighederne

af de nye indbetalingslofter

–

især for personer, der ikke betaler topskat på indbe-

talingstidspunktet.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at der med aftalen lægges op til, at aldersopspa-

ring kan anvendes af fx arbejdsmarkedspensionsselskaberne og træde i stedet for

eller supplere de eksisterende fradragsberettigede ordninger. Dette understøttes af:

Alle beløb anført i 2017-niveau.

I forbindelse med ændringerne af reglerne for aldersopsparing blev det vurderet, at den forudsatte omlægning til aldersop-

sparing medfører, at holdbarheden af de offentlige finanser svækkes med omkring ¾ mia. kr. (2018-niveau) målt i forhold

til det (tidligere) forudsatte i de mellemfristede fremskrivninger.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om forløbene for den offentlig saldo, den strukturelle saldo og den offentlige nettogæld, til finansministeren

Side 2 af 3



at pensionsselskabernes har fået mulighed for at indeholde skat af ar-

bejdsmarkedspensionsindbetalinger.

at der er indført frit valg af udbetalingsform for indbetalinger på aldersop-

sparingsordningerne

–

dvs. både med mulighed for sumudbetaling, udbe-

taling som ratepension eller som livrente.

at der med de nye regler har været fokus på, at skabe større sikkerhed om-

kring aldersopsparingsordningens plads i pensionssystemet. Det skal ses i

lyset af, at fuld udnyttelse af mulighederne for omlægning mod aldersop-

sparing ikke på samme måde som tidligere vil resultere i en meget betyde-

lig svækkelse af de offentlige finanser, som vil kræve modgående tiltag.

Dermed har ordningen fået et mere holdbart maksimalt omfang, hvilket

forventes at understøtte en større udbredelse.

Som følge af det tredje punkt indebærer den forudsatte udnyttelse af aldersopspa-

ring, at der indenfor de nye indbetalingslofter er et forholdsvist begrænset poten-

tiale for yderligere omlægning til aldersopsparing fra eksisterende fradragsberetti-

gede ordninger.

I forhold til forudsætningerne i den seneste mellemfristede fremskrivning (Konver-

gensprogram 2018)

vil en fuld omlægning indebære, at holdbarheden af de offentlige

finanser svækkes med omkring ¼ mia. kr. årligt (2018-niveau). Det afspejler først

og fremmest, at udgifterne til folkepension, boligydelse mv. på sigt øges ved yder-

ligere omlægning til aldersopsparing, fordi udbetalingerne fra aldersopsparing

–

modsætning til udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger

–

ikke medfører

indkomstmodregning af offentlige pensionsydelser. På kort sig forbedres de of-

fentlige finanser ved fuld omlægning til aldersopsparing, fordi beskatningen sker

på indbetalingstidspunktet og ikke på udbetalingstidspunktet som for fradragsbe-

rettigede ordninger,

jf. figur 1.

Virkningen på den offentlige nettogæld er vist i figur

Konsekvenserne for de offentlige finanser ved fuld omlægning til aldersopsparing

er med de nye indbetalingslofter begrænset væsentligt i sammenlignet med situati-

onen under de tidligere regler,

jf. Det danske pensionssystem

–

nu og i fremtiden, juni

2017.

Figur 1

Virkning på offentlige finanser ved fuld

omlægning til aldersopsparing indenfor gældende

regler

Figur 2

Virkning på offentlig nettogæld ved fuld

omlægning til aldersopsparing inden for

gældende regler

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om forløbene for den offentlig saldo, den strukturelle saldo og den offentlige nettogæld, til finansministeren

Side 3 af 3

Mia. kr. (2018-niveau)

1,5

Mia. kr. (2018-niveau)

1,5

Mia. kr. (2018-niveau)

-5

Mia. kr. (2018-niveau)

-5

-10

-15

1,0

0,5

-10

0,0

-15

-0,5

-20

-1,0

2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

Offentlig saldo

Primær saldo

Udgifter til folkepension og boligydelse

-25

2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

Anm.: Figurerne viser vikningen på de offentlige finanser ved fuld omlægning til aldersopsparing fra eksisterende

fradragsberettigede pensionsindbetalinger

–

målt i forhold til forudsætningerne i den seneste mellemfristede

fremskrivning (Konvergensprogram 2018). Beregningerne tager udgangspunkt i det beregningsgrundlag, der

blev anvendt i forbindelse med

aftale om flere år på arbejdsmarkedet, juni 2017.

Kilde: Egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister