FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om pensionssystem og aldersopsparing, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

25. juni 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 387 (Alm. del) af 6. juni

2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvordan opgørelsen i figur 5.8 fra finansministeriets rapport

”Det danske pensionssystem nu og i fremtiden”, juni 2017, påvirkes af den nye

aldersopsparing, jf. ”Aftalen om flere år på arbejdsmarkedet”? Der ønskes sam-

menligning med tallene fra figur 4.8.

Svar

Da der spørges til virkningen af

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

fra juni 2017 er

dette vist særskilt. Ligeledes bidrager

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større

fradrag for pensionsindbetalinger

fra februar 2018 til at øge merafkastet af pensionsop-

sparing, hvilket også fremgår af besvarelsen.

Besvarelsen tager udgangspunkt i figur 5.8 fra

Det danske pensionssystem nu og i frem-

tiden

(juni 2017), da der lægges til grund, at der ønskes en sammenligning med

figur 5.8 og ikke figur 4.8, som fremgår af spørgsmålet. Figuren viser merafkastet

ved arbejdsmarkedspension i forhold til fri opsparing for henholdsvis funktionær,

og LO-arbejder i ejer og lejerbolig. Der er siden udgivelsen heraf foretaget en op-

datering af beregningerne, som ligger bag figuren, som er uddybet i boks 1. Opda-

teringerne har en relativt lille betydning for opgørelsen af merafkastet i udgangs-

punktet,

jf. ændringen fra mørkeblå til de lyseblå søjler i figur 1.

Udgangspunktet for LO’ere

i hhv. ejer- og lejebolig er omtrent det samme, hvilket

dækker over to modsatrettede effekter. Ejeren oplever mindre samlet aftrapning

af offentlige ydelser på udbetalingstidspunktet set i forhold til lejeren (der oplever

aftrapning af boligydelse), hvilket alt andet lige gør pensionsopsparingen mere

attraktiv sammenlignet med fri opsparing. Ejeren har i højere grad (bolig)gæld,

hvilket betyder, at den frie opsparing effektivt beskattes mere lempeligt. Dette gør

alt andet lige pensionsopsparingen mindre attraktiv i sammenligning med fri op-

sparing. Samlet set betyder disse to modsatrettede effekter, at forskellen for LO

ejeren og lejeren i udgangspunktet er relativt begrænset.

Udnyttes aldersopsparing alene de sidste 5 år frem mod folkepensionsalderen er

den samlede pensionsopsparing fortsat forbundet med et lavere afkast end tilsva-

rende fri opsparing for de to LO’ere, om end forskellen mindskes,

jf. de røde søjler.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om pensionssystem og aldersopsparing, til finansministeren

Side 2 af 3

Både for funktionæren og LO’eren i ejer-

og lejebolig medfører udnyttelse af mu-

lighederne for omlægning til aldersopsparing i løbet af hele arbejdslivet, at pensi-

onsopsparingen samlet set er forbundet med et merafkast sammenlignet med fri

opsparing. For funktionæren og LO’eren i lejebolig er merafkastet

ca. 5�½ pct.,

mens merafkast

for LO’eren

i ejebolig er knap 2 pct.,

jf. de grønne søjler.

For lejeren er effekten af aldersopsparing større end for ejeren. Det skyldes, at

fradragsberettiget pensionsopsparing for lejeren i udgangspunktet ikke er attrak-

tivt på grund af aftrapning i ydelser på udbetalingstidspunktet. Det problem af-

hjælpes af aldersopsparing. For ejeren er det sammenlignet med lejeren i mindre

grad aftrapning på udbetalingstidspunktet, der gør at fradragsberettiget pensions-

opsparing ikke er attraktiv sammenlignet med fri opsparing. Effekten af aldersop-

sparing er derfor mindre.

Tilskyndelsen til pensionsopsparing er blevet øget yderligere i forbindelse med

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (februar

2018).

Aftalen sigtede bl.a. imod at håndtere samspilsproblemet for den

marginale

indbetaling til pension op til 5 år før folkepensionsalderen. Indregnes pensions-

fradraget fra

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbeta-

linger

stiger merafkastet ved pensionsopsparing yderligere for de tre typepersoner.

Figur 1

Merafkast ved arbejdsmarkedspension i forhold til fri opsparing opgjort i pct. af de samlede indbetalinger

Pct.

-2

-4

-2

-4

-6

Funktionær i ejerbolig

LO-arbejder i ejerbolig

LO-arbejder i lejebolig

Udgangspunkt (opdateret)

Udnyttelse af aldersopsparing

Udgangspunkt (pensionsrapport)

Udnyttelse af aldersopsparing de sidste 5 år

Pensionsfradrag og udnyttelse af aldersopsparing

-6

Anm.: Figuren er baseret på stiliserede livsforløb med udgangspunkt i typepersoner fra familietypemodellen

Kilde: Lovmodellens datagrundlag, Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om pensionssystem og aldersopsparing, til finansministeren

Side 3 af 3

Boks 1

Metode og forudsætninger

Der er siden udgivelsen af

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden (juni 2017)

foretaget opdatering af

beregningerne, som ligger bag figuren, herunder enkelte metodeændringer. Fx anvendes flade lønprofiler i løbet af

arbejdslivet og lønniveauet er opdateret for funktionæren, således at beregningerne i højere grad er konsistent med

typeberegningerne, der blev foretaget i forbindelse med

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag

for pensionsindbetalinger.

Forudsætningerne for disse typeberegninger er beskrevet i

Faktaark

–

Skattelempelser

for familietyper.

I beregningen af merafkastet af pensionsopsparingen i forhold til fri opsparing forudsættes det, at (type)personerne

er beskæftigede fra de er 25 til de er 67 år. Typepersonerne er enlige og går på folkepension som 68 årige.

Udbetalingerne fra pensionsordningerne (både arbejdsmarkedspension og ATP) er baseret på en beregningsteknisk

forudsætning om, at pensionsdepoterne udbetales over en 15-årig periode fra folkepensionsalderen, og at de

udbetalte beløb er konstante set i forhold til lønudviklingen. Det forudsættes, at 15 pct. af pensionsindbetalingerne

går til anden dækning (fx invalidedækning), og derfor ikke umiddelbart giver anledning til pensionsudbetalinger, efter

personerne er gået på folkepension.

Der er forudsat en nominel rente på 4,5 pct., inflation på 1,8 pct. og realvækst på 1,2 pct. over hele livsforløbet. Der

er igennem hele livsforløbet regnet med 2025-skatteregler.

Selve merafkastet er opgjort med udgangspunkt i forskellen i disponibel indkomst som pensionist i en situation, hvor

der indbetales til en arbejdsmarkedspension igennem et helt arbejdsliv, og i en situation, hvor den tilsvarende

opsparing placeres uden for pensionssystemet (i et rentebærende aktiv, hvor afkastet beskattes som

kapitalindkomst). Denne (tilbagediskonterede) forskel sættes i forhold til indbetalingerne opgjort før skat.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister