Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1920527_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juli 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 386 (Alm. del) af 6. juni
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren foretage en sammenligning af det forventede pensionsotium ud fra
1) den ”formelle pensionsalder”, jf. figur 4.5 fra Finansministeriets rapport ”Det
danske pensionssystem nu og i fremtiden”,
juni 2017 og 2) Finansministeriets op-
gørelse af den ”effektive pensionsalder” for årene 1990-2080?
Der ønskes desu-
den en dekomponering af forskellen mellem de to opgørelser med forklaringer
opdelt på bidrag fra tilgang til efterløn, førtidspension, selvpensionering samt an-
det. Tallene bedes afrapporteret i både figur- og tabelform.
Svar
Der spørges til den ”effektive pensionsalder”.
I dette svar fortolkes det som den
gennemsnitlige tilbagetrækningsalder
1
. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder
har været stigende siden starten af 1990erne, bortset fra et fald i 1995, som skyld-
tes muligheden for tidlig tilbagetrækning på overgangsydelse. Det skyldes bl.a.
gennemførte reformer, herunder af efterlønnen, samt stigende uddannelsesniveau
og bedre helbred blandt de ældre. Fra 1990 til 2016 (seneste år med historisk data)
er tilbagetrækningsalderen steget med ca. 4 år. Ligeledes er middellevetiden for 60-
årige steget med knap 4 år i samme periode,
jf. figur 1.
2
Tilbagetrækningsalderen forudsættes fortsat at stige fremadrettet i takt med bidra-
get fra reformer, som påvirker folks muligheder for tilbagetrækning på offentlig
forsørgelse, herunder levetidsindekseringen. Opgjort på fødselsårgange ventes den
gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i fremskrivningen at stige med ca. 0,6-0,7 år
for årgange, der får hævet deres folkepensionsalder med 1 år,
jf. figur 2.
1
Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er tidligere opgjort for årene 1990-2080 i
besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.
344 af 9. juni 2016
og
Finansudvalgets spørgsmål nr. 345 af 9. juni 2016.
I indeværende svar er begge disse beregninger på år og
fødselsårgange opdateret til datagrundlaget for den mellemfristede fremskrivning til
Konvergensprogram 2018.
Der henvises til
disse svar for en beskrivelse af metoden bag opgørelsen og en detaljeret forklaring af udviklingen i den gennemsnitlige til-
bagetrækningsalder.
2
Middellevetiden for 60-årige opgjort på fødselsårgange (figur 2) er højere end middellevetiden for 60-årige i det år, hvor
årgangen fylder 60 år (figur 1). Det skyldes forudsætningen om stigende levetid, samt at den beregnede middellevetid
opgjort på fødelsesårgange tager udgangspunkt i årgangens (forventede) aldersopdelte dødeligheder, mens middellevetiden
opgjort i et givent år er beregnet på baggrund af de aldersopdelte tværsnitsdødeligheder for året.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om en sammenligning af det forventede pensionsotium, til finansministeren
1920527_0002.png
Side 2 af 7
Figur 1
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, formel
pensionsalder og forventet levetid opgjort på år
Figur 2
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, formel
pensionsalder og forventet levetid opgjort på
fødselsårgange
År
95
90
År
95
90
År
95
90
År
95
90
85
80
75
85
80
75
85
80
75
85
80
75
70
65
60
70
65
60
70
65
60
70
65
60
55
55
1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Folkepensionsalder
Efterlønsalder
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i bred forstand
Middelevetid for 60-årige
55
55
1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Folkepensionsalder
Efterlønsalder
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i bred forstand
Middelevetid for 60-årige
Anm.: Frem til 2016 er beregningen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder baseret på den registerbaserede
arbejdsstyrkestatistik (RAS) med databrud i 2008, mens der igen er databrud i 2017 ved overgangen til
fremskrivningen fra Finansministeriets Befolkningsregnskab.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAMs levetidsprognose 2017, Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.
I figur 4.5 i rapporten
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden,
er det
”forventede
antal år med folkepension” opgjort som middelevetiden for 60-årige i et givet år
fratrukket folkepensionsalderen i samme år. Opgørelsen er opdateret i dette svar,
og den samme beregning er lavet for fødselsårgange. For at sammenligne den for-
melle pensionsperiode med den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, er der fore-
taget en beregning af ”den gennemsnitlige pensionsperiode” opgjort som middel-
levetiden for 60-årige fratrukket den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Den
formelle pensionsperiode stiger fra ca. 12�½ år i 1990 til ca. 18¾ år i 2018 og afta-
ger efterfølgende til ca. 15¼ år i 2080. Den gennemsnitlige pensionsperiode er
mere stabil over tid bortset fra mindre år-til-år udsving,
jf. figur 3 og 4.
Figur 3
Forventet antal år med folkepension (formel
pensionsperiode) og forventet gennemsnitlig
pensionsperiode opgjort på år
År
22
21
20
19
18
17
År
22
21
20
19
18
17
Figur 4
Forventet antal år med folkepension (formel
pensionsperiode) og forventet gennemsnitlig
pensionsperiode opgjort på fødselsårgange
År
22
År
22
21
20
19
18
17
16
15
21
20
19
18
17
16
15
16
15
14
13
16
15
14
13
14
13
14
13
12
12
1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Formel pensionsperiode
Gennemsnitlig pensionsperiode
12
12
1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Formel pensionsperiode
Gennemsnitlig pensionsperiode
Kilde: Danmarks Statistik, DREAMs levetidsprognose 2017, Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om en sammenligning af det forventede pensionsotium, til finansministeren
1920527_0003.png
Side 3 af 7
Der er foretaget en dekomponering af de forskellige faktorers forklaringsbidrag til
den forventede gennemsnitlige pensionsperiode. Dekomponeringen er foretaget i
rækkefølgen, førtidspension, overgangsydelse, selvpension, efterløn og folkepen-
sion (inkl. tjenestemandspension)
3
. Der er også et bidrag fra øvrig tilbagetrækning,
samt en teknisk korrektion for levetid. Forklaringsbidraget fra de enkelte ordnin-
ger afspejler omtrent andelen af personer, som er på ordningen i det givne år.
Langt hovedparten af den gennemsnitlige pensionsperiode kan forklares med fol-
kepension,
jf. figur 5
og
6.
Folkepensionens store forklaringsbidrag følger af, at
hvis en person ikke overgår til førtidspension, efterløn, selvpension mv., så vil
personen i stedet trække sig tilbage som folkepensionist (ved eller efter folkepensi-
onsalderen). Dekomponeringen afspejler også, at seniorer i gennemsnit tilbringer
de fleste af deres tilbagetrukne år som folkepensionist relativt set til anden tilbage-
trækning som fx efterløn.
Figur 5
Dekomponering af den forventede gennemsnitlige
pensionsperiode på forklaringsbidrag opgjort på
år, gennemsnitlige 10-års intervaller, 1990-2080
Figur 6
Dekomponering af den forventede gennemsnitlige
pensionsperiode på forklaringsbidrag opgjort på
fødselsårgange, gennemsnitlige
10-årgangs intervaller, 1931-2005
Pct.
100
90
Pct.
100
90
Pct.
100
90
Pct.
100
90
80
70
60
80
70
60
80
70
60
80
70
60
50
40
30
20
10
0
50
40
30
20
10
0
50
40
30
20
10
0
50
40
30
20
10
0
61-70
51-60
31-40
41-50
90-00
01-10
11-20
21-30
31-40
41-50
51-60
61-70
71-80
Levetid
Pension
Efterløn
Øvrig tilbagetrækning
Selvpension
Førtidspension
Levetid
Pension
Efterløn
71-80
Øvrig tilbagetrækning
Selvpension
Førtidspension
Anm.: Personer med beskæftigelse ved siden af førtidspension, efterløn eller folkepension indgår ikke i
dekomponeringen, da disse grupper indgår i arbejdsstyrken og derfor teknisk set ikke er trukket tilbage i
beregningen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder.
”Levetid”
er et teknisk bidrag, som kommer fra, at
den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder beregnes med 50 år som startalder (og 95 år som slutalder), hvilket
mekanisk sænker den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i forhold til middellevetiden for 60-årige.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAMs levetidsprognose 2017, Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.
Det fremgår også, at efterløn (og overgangsydelse) fylder mindre i den gennem-
snitlige pensionsperiode. Tilsvarende har førtidspension betydet mindre for den
gennemsnitlige pensionsperiode fra år 1990 og frem til år 2020. Fra omkring 2021
og frem betyder førtidspension mere for den gennemsnitlige pensionsperiode, da
forhøjelserne af folkepensionsalderen beregningsteknisk i de mellemfristede frem-
skrivninger indebærer, at flere overgår til førtidspension før folkepensionsalderen.
3
Konkret er beregnet stigningen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder af at holde førtidspensionsfrekvensen fast på
niveauet for 49-årige i samme år (årgang), og lade eventuel tilgang til førtidspension for 49+ årige indgå i arbejdsstyrken.
Dernæst er udregnet merstigningen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder af både at fastholde frekvensen af førtids-
pension og overgangsydelse, etc. Forklaringsbidraget fra overgangsydelse er slået sammen med efterløn, da overgangsydel-
sen afskaffes fra udgangen af 1995.
81-90
91-00
01-05
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om en sammenligning af det forventede pensionsotium, til finansministeren
Side 4 af 7
Den stigende andel førtidspensionister sænker isoleret set den gennemsnitlige til-
bagetrækningsalder, hvilket øger den forventede pensionsperiode. Tilsvarende
ventes frivillig tilbagetrækning for egne midler at betyde mere for den gennemsnit-
lige pensionsperiode i takt med modning af arbejdsmarkedspensionerne samt for-
højelserne af folkepensionsalderen.
Tallene til figurerne fremgår for udvalgte år og årgange i tabel 1-4 i bilag.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om en sammenligning af det forventede pensionsotium, til finansministeren
1920527_0005.png
Side 5 af 7
Bilag
Tabel 1
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, formel pensionsalder, forventet levetid, forventet antal år med
folkepension og forventet gennemsnitlig pensionsperiode, opgjort på år, 1990-2080, alder/antal år
Folkepensions-al- Middellevetid
der
for 60-årige
67
67
67
65
65
65
66
67
68
69
70
71
72
72�½
73
73�½
74
75
75�½
79,6
79,6
80,6
81,5
82,5
83,4
84,1
84,8
85,4
86,1
86,7
87,3
87,8
88,3
88,9
89,3
89,8
90,3
90,7
Gns. tilbage-
træknings-
alder
62,8
59,3
64,0
64,0
64,8
66,7
67,0
67,2
69,3
70,2
70,9
71,8
72,3
72,3
72,8
73,2
73,6
74,8
74,6
Gns.
Antal år med
pensions-pe-
folkepension
riode
12,6
12,6
13,6
16,5
17,5
18,4
18,1
17,8
17,4
17,1
16,7
16,3
15,8
15,8
15,9
15,8
15,8
15,3
15,2
16,8
20,3
16,6
17,6
17,7
16,7
17,0
17,6
16,1
15,9
15,8
15,4
15,5
16,0
16,1
16,2
16,2
15,4
16,1
År
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
2055
2060
2065
2070
2075
2080
Efterlønsalder
60
60
60
60
60
61
63
64
65
66
67
68
69
69�½
70
70�½
71
72
72�½
Kilde: Danmarks Statistik, DREAMs levetidsprognose 2017, Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om en sammenligning af det forventede pensionsotium, til finansministeren
1920527_0006.png
Side 6 af 7
Tabel 2
Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder, formel pensionsalder, forventet levetid, forventet antal år med
folkepension og forventet gennemsnitlig pensionsperiode, opgjort på fødselsårgange, 1931-2005,
alder/antal år
Folkepensions-al-
der
67
67
65
65
65
66�½ / 67
67
68
69
71
72
72�½
73
73�½
74
75�½
Middellevetid
for 60-årige
81,1
82,1
83,3
84,0
84,7
85,4
86,1
86,8
87,4
88,0
88,6
89,2
89,7
90,2
90,6
91,1
Gns. tilbage-
træknings-
alder
62,7
62,3
62,7
63,3
64,5
65,3
67,0
68,1
68,7
70,1
70,9
71,5
72,0
72,6
73,0
74,0
Gns.
Antal år med
pensions-pe-
folkepension
riode
14,1
15,1
18,3
19,0
19,7
18,6
19,1
18,8
18,4
17,0
16,6
16,7
16,7
16,7
16,6
15,6
18,4
19,8
20,6
20,7
20,2
20,1
19,1
18,7
18,8
17,9
17,7
17,7
17,6
17,6
17,7
17,1
Årgang
1931
1935
1940
1945
1950
1955
1960
1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
Efterlønsalder
60
60
60
60
60
61�½ / 62
64
65
66
68
69
69�½
70
70�½
71
72�½
Kilde: Danmarks Statistik, DREAMs levetidsprognose 2017, Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.
Tabel 3
Dekomponering af den forventede gennemsnitlige pensionsperiode på forklaringsbidrag opgjort på år,
gennemsnitlige 10-års intervaller, 1990-2080, procent
År
1990-2000
2000-2010
2011-2020
2021-2030
2031-2040
2041-2050
2051-2060
2061-2070
2071-2080
Førtidspension
8
3
3
6
8
10
11
12
14
Efterløn
18
10
3
1
1
1
1
1
1
Selvpension
0
0
0
1
2
2
2
2
3
Pension
57
70
82
82
80
76
75
74
70
Øvrig tilbage-
trækning
7
7
3
2
2
3
3
3
4
Levetid
10
9
8
8
8
8
8
8
8
Kilde: Danmarks Statistik, DREAMs levetidsprognose 2017, Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om en sammenligning af det forventede pensionsotium, til finansministeren
1920527_0007.png
Side 7 af 7
Tabel 4
Dekomponering af den forventede gennemsnitlige pensionsperiode på forklaringsbidrag opgjort på
fødselsårgange, gennemsnitlige 10-årgangs intervaller, 1931-2005, procent
Årgange
1931-1940
1941-1950
1951-1960
1961-1970
1971-1980
1981-1990
1991-2000
2001-2005
Førtidspension
9
3
4
5
8
10
11
13
Efterløn
14
10
5
1
1
1
1
1
Selvpension
0
0
0
1
2
2
2
3
Pension
61
71
76
80
76
73
72
69
Øvrig tilbage-
trækning
5
6
6
3
3
3
3
3
Levetid
11
10
10
10
10
10
10
11
Kilde: Danmarks Statistik, DREAMs levetidsprognose 2017, Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.