Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 6. juni
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren foretage en yderligere opdeling på uddannelsesgrupper af den for-
ventede udvikling i andel selvpensionerede opdelt på alder, jf. figur 4.4 i Finans-
ministeriets rapport ” Det danske pensionssystem nu og i fremtiden”, juni 2017?
Der ønskes en opdeling på grupperne grundskole, gymnasie, faglærte, kort videre-
gående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse, lang videregående ud-
dannelse samt uoplyst. Tallene bedes afrapporteret i både figur- og tabelform.
Svar
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger af arbejdsstyrken er i udgangs-
punktet ikke opdelt på uddannelse.
1
Fremskrivningen af befolkningens arbejds-
markedssammensætning kan dog efterfølgende mekanisk opdeles på uddannelses-
grupper gennem en teknisk afstemning af arbejdsmarkedsfremskrivningen og ud-
dannelsesprognosen. Metoden bag denne afstemning tager udgangspunkt i den
senest kendte fordeling af uddannelse og arbejdsmarkedsstatus. Fx er det muligt
ved en teknisk efterbehandling af Finansministeriets normale befolkningsregnskab
at opdele fremskrivningen af førtidspensionister på uddannelsesgrupper,
jf. besva-
relsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 af 6. juni 2018,
om end der ikke er tale om
en egentligt uddannelsesopdelt fremskrivning af arbejdsstyrken.
For selvpensionisters vedkommende er der
–
i modsætning til fx førtidspensioni-
ster
–
ikke indlagt nogen forudsætninger om den senest kendte fordeling af ud-
dannelse og arbejdsmarkedsstatus i datagrundlaget for de mellemfristede frem-
skrivninger. På den baggrund er det ikke muligt meningsfuldt at opdele frem-
skrivningen af selvpensionister på uddannelsesgrupper gennem afstemning af ar-
bejdsmarkedsfremskrivningen og uddannelsesprognosen.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1
I fremskrivningerne indregnes en effekt af stigende uddannelsesniveau på den gennemsnitlige erhvervsfrekvens, men der
er ikke gjort eksplicitte antagelser om, hvordan arbejdsmarkedssammensætningen ændrer sig inden for de enkelte uddan-
nelsesgrupper.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk