Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 384 (Alm. del) af 6. juni
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne det isolerede arbejdsstyrke- og beskæftigelsespotentialet
for hvert af årene 2030, 2050 og 2080, under forudsætning af, at andelen af perso-
ner på førtidspension på årgange i disse år holdes nede, så endepunktet (året før
formel pensionsalder) lander på samme niveau som i 2017, jf. figur 4.3 i Finans-
ministeriets rapport ” Det danske pensionssystem nu og i fremtiden”, juni 2017?
Svar
I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger forudsættes, at den historiske
tendens til, at andelen på førtidspension stiger med alderen, fortsætter i takt med,
at efterløns- og folkepensionsalderen forhøjes. Det sker ved at forlænge trenden i
den såkaldte bestandsfrekvens,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 af 6.
juni 2018.
Når andelen af førtidspensionister fremskrives ved trendforlængelse indebærer
det, at knap 24 pct. af de 74-årige i 2080 vil være på førtidspension,
jf. figur 1.
Gra-
fen
”Trendforlængelse”
svarer til førtidspensionsfrekvensen for 2080 i figur 4.3 i
rapporten
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden
(juni 2017) opdateret til den se-
neste mellemfristede fremskrivning i
Konvergensprogram 2018
(maj 2018).
Der spørges til arbejdsstyrke- og beskæftigelsespotentialet, hvis andelen af førtids-
pensionister umiddelbart før folkepensionsalderen i fremskrivningen svarer til
andelen blandt de nuværende 64-årige. Det er ikke nærmere specificeret, hvordan
endepunktet skal holdes nede. Det er i denne besvarelse forudsat, at andelen af
førtidspensionister holdes konstant på niveauet for de 64-årige for personer over
64 år, hvilket i figur 1 benævnes
”Fastholdt andel efter 64 år”.
Det medfører, at
andelen af førtidspensionister i 2080 er uændret for personer under 64 år, mens
andelen reduceres for 64+ årige i forhold til fremskrivningsprincippet med trend-
forlængelse.
1
1
En konstant andel svarer i udgangspunktet til, at ingen nye personer over 64 år overgår til førtidspension. Da førtidspen-
sionister i gennemsnit lever kortere end befolkningen som helhed, indebærer en konstant andel for de 64+ årige dog
implicit en vis fortsat tilgang til førtidspension for de 64+ årige.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk