Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 380 (Alm. del) af 1. juni
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht
Spørgsmål
Vil ministeren sende opdaterede svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 58 og 59, så-
fremt der er kommet data for indkomståret 2017?
Svar
I svarene på FIU alm. del
–
spørgsmål 58 og 59, blev der spurgt til, hvor stor en
andel af de personer, der anvender ordningen om aktieaflønning på 10 pct. af den
samlede løn, som er hhv. topskatteydere og direktører.
I henhold til gældende regler for den individuelle medarbejderaktieordning (lig-
ningslovens § 7P) kan selskaber tildele ansatte op til 20 pct. af lønnen i form af
aktier, købe- eller tegningsretter til aktier. Den ansatte beskattes først, når aktierne
afstås. Beskatningen sker som aktieindkomst, og selskabet har i modsætning til
lønudgifter ikke fradrag for udgiften til aktier mv. Det er en forudsætning, at 80
pct. af virksomhedens ansatte tilbydes aktieløn under ordningen. Såfremt 80 pct.
af de ansatte ikke tilbydes aktieløn under ordningen, vil virksomheden alene kun-
ne tilbyde op til 10 pct. af lønnen i form af medarbejderaktier. I det omfang der
tildeles medarbejderaktier m.v., uden at betingelserne i ordningen er opfyldt, be-
skattes værdien af de tildelte aktier m.v. som almindelig lønindkomst.
Ved indførelsen af den individuelle medarbejderaktieordning medio 2016 var mu-
ligheden for tildeling af medarbejderaktier begrænset til maksimalt 10 pct. af løn-
nen. Muligheden for at aflønne med op til 20 pct. blev indført som en del af
Aftale
om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer af 12. november 2017
med virkning fra 1. januar
2018, og var således ikke tilgængelig i 2017, som er eneste fulde indkomstår siden
indførelsen.
På baggrund af virksomhedernes indberetninger om tildelinger af aktier mv. om-
fattet af ligningslovens § 7P, samt oplysninger fra årsopgørelserne for 2017, skøn-
nes det med nogen usikkerhed, at 2/3 af de personer, der har fået tildelt aktier mv.
under ordningen i 2017, var topskatteydere. Usikkerheden i skønnet består blandt
andet i, at alle årsopgørelser for 2017 endnu ikke er endelige.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk