Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1917570_0001.png
Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. juni 2018
Besvarelse af spørgsmål 379 alm. del stillet af udvalget den 31. maj
2018 efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan og i hvilket omfang det vil være
muligt at gennemføre lovgivning på dansk grund, der sikrer en klarere
adskillelse mellem forskellige typer af bankvirksomhed, som det f.eks.
blev gjort i USA i forbindelse med 1933 Banking Act.
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at der med spørgsmålet, herunder
givet henvisningen til 1933 Banking Act, ønskes svar på, hvordan og i
hvilket omfang det vil være muligt at gennemføre lovgivning om adskil-
lelse af danske bankers kerneforretninger fra bankernes øvrige aktiviteter,
herunder bankernes handelsaktiviteter (såkaldt ring-fencing).
Jeg kan generelt henvise til besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 165
stillet den 4. maj 2018.
Der vurderes ikke principielt at være noget til hinder for at gennemføre
krav om ring-fencing i dansk lovgivning. Den danske regulering af kredit-
institutter, der i vidt omfang har sit udgangspunkt i EU-forordninger og
direktiver, har ikke i dag regler herom.
På baggrund af de overvejelser der gives udtryk for i besvarelsen af ERU
alm. del spørgsmål 165, herunder at det ikke var institutternes handelsak-
tiviteter, der udgjorde årsagen til den finansielle krise i Danmark, men
derimod bl.a. mangelfuld udlånspolitik og dårligt kredithåndværk, er det
min vurdering, at det ikke er behov for særlige danske regler om ring-
fencing.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 379: Spm. om en klarere adskillelse mellem forskellige typer bankvirksomhed, til erhvervsministeren
2/2