Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1915744_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 378 (Alm. del) af 31. maj
2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige ratio mellem den højest lønnede person
og den medianlønnede medarbejder i hhv. de 20, 50, 100, 500 og 1000 største
danskere virksomheder? Svaret bedes oplyst for både 2000, 2005, 2010 og 2015. I
svaret bedes lagt til grund, at der med ’største
danske
virksomheder’ menes de
virksomheder, der i det pågældende år var registreret i Danmark under ét cvr-
nummer, med flest personer med dansk cpr-nummer, som modtog løn fra pågæl-
dende virksomhed.
Svar
Datagrundlag samt beregningsforudsætninger fremgår af besvarelsen af Finansud-
valgets spørgsmål nr. 376 (Alm. del) af 31. maj 2018, da svarene baserer sig på
samme dataudtræk.
Opgøres ratioen mellem den højest lønnede og den medianlønnede for de største
virksomheder i Danmark er denne i gennemsnit godt 24 blandt de 20 største
virksomheder i 2015. Blandt de 500 største virksomheder er ratioen godt 9. Den
gennemsnitlige ratio er følsom overfor enkelte virksomheder med særligt høje
ratioer og varierer derfor betydeligt fra år til år. Nedslag i enkelte år kan derfor
være et udtryk herfor,
jf. figur 1.
Tabel 1
Gennemsnitlig ratio mellem den højest lønnede og medianlønnede i de største danske virksomheder
2000
20 største
50 største
100 største
500 største
1.000 største
14,7
11,1
8,9
6,7
5,6
2005
13,5
13,2
10,6
7,5
6,1
2010
24,1
16,5
13,4
7,8
6,5
2015
24,3
18,1
16,9
9,1
7,1
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om lønninger i danske virksomheder, til finansministeren
1915744_0002.png
Side 2 af 2
Blandt de største virksomheder i Danmark er både den gennemsnitlige ratio og
median-ratioen mellem den højestlønnede og medianlønnede steget i perioden fra
2000 til 2015. Betragtes medianen af lønratioerne for de største virksomheder i
Danmark er variationen mindre. Blandt de virksomheder, som er blandt de hhv.
500 og 1.000 største, er median-ratioen relativt stabil over de seneste 15 år,
jf. figur
1 og 2.
Figur 1
Gennemsnitlig ratio mellem højestlønnede og
medianlønnede opdelt på antal største
virksomheder
Ratio
30
25
20
15
10
5
0
2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014
20 største
500 største
50 største
1.000 største
100 største
Figur 2
Median-ratio mellem højestlønnede og
medianlønnede opdelt på antal største
virksomheder
Ratio
30
25
20
15
10
5
0
Ratio
30
25
20
15
10
5
0
2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014
20 største
500 største
50 største
1.000 største
100 største
Ratio
30
25
20
15
10
5
0
Anm.: Median-ratioen er den miderste ratio, når den gennemsnitlige ratio for de enkelte virksomheder rangeres fra
lavest til højeste ratio.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
For arbejdsmarkedet under ét er der tegn på svagt stigende lønspredning, som i
høj grad kan forklares af forskydninger i befolkningens uddannelses- og alders-
sammensætning. Ser man på fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere er lønsprednin-
gen svagt stigende frem til 2008, mens indkomstforskellene er stort set uændrede
siden. Dette gælder også på tværs af uddannelsesniveauer, hvor de relative er-
hvervsindkomster har ligget relativt stabilt i flere år. Set i et internationalt perspek-
tiv er Danmark kendetegnet ved små løn- og indkomstforskelle,
jf. Disruptionrådets
sekretariat, januar 2018
Udvikling i indkomstforskelle.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister