Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1915748_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 376 (Alm. del) af 31. maj
2018
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange danske virksomheder med mere end 200 ansat-
te, hvor den højest lønnede person tjener mere end hhv. 10, 20, 30, 40 og 50 gan-
ge mere end den medianlønnede medarbejder? Svaret bedes oplyst for både 2000,
2005, 2010 og 2015. I svaret bedes lagt til grund,
at der med ’danske virksomheder
med mere end 200 ansatte’, menes alle former for virksomheder, der var registre-
ret i Danmark under ét cvr-nummer, og havde mere end 200 personer med dansk
cpr-nummer, der modtog løn fra pågældende virksomhed.
Svar
I denne besvarelse svares der også på Finansudvalgets spørgsmål nr. 377 (Alm.
del) af 31. maj 2018, hvor der spørges til
andelen
af danske virksomheder med mere
end 200 ansatte, hvor den højest lønnede person tjener mere end hhv. 10, 20, 30, 40
og 50 gange mere end den medianlønnede medarbejder?
I besvarelsen benyttes et lønbegreb fra Danmarks Statistik indkomststatistik, som
omfatter lønindkomst, personalegoder, fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af
aktieoptioner. Hertil er lagt arbejdsgiveradministreret pension. Det lægges til
grund for besvarelsen, at der spørges til private virksomheder. Beregningsforud-
sætningerne er uddybet i boks 1.
I 2000 var der 78 virksomheder med mere end 200 ansatte, hvor den højest løn-
nede tjente over 10 gange mere end den medianlønnede. Dette svarede til godt 10
pct. af virksomhederne af denne størrelse. Både antallet og andelen er steget frem
til 2015. I 2015 var der ca. 140 virksomheder med mere end 200 ansatte, hvor den
højest lønnede tjente over 10 gange mere end den medianlønnede svarende til
knap 18 pct.
Ligeledes ses en stigning i antallet og andelen af virksomheder, hvor den højest-
lønnede tjener mere end 20 og 30 gange mere end den medianlønnede, men det
gælder relativt få virksomheder.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om lønninger i danske virksomheder, til finansministeren
1915748_0002.png
Side 2 af 2
I årene 2000, 2005 og 2010 er der nærmest ingen virksomheder, hvor den højest-
lønnede tjener mere end 40 og 50 gange mere end den medianlønnede, mens det i
2015 er hhv. 9 og 6 virksomheder i disse kategorier,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Danske virksomheder
med mere end 200 ansatte, hvor den højest lønnede tjener mere end ’X’ gange mere
end den medianlønnede
2000
Mere end
10 gange mere
20 gange mere
30 gange mere
40 gange mere
50 gange mere
Antal
78
12
-
-
-
Pct.
10,4
1,6
-
-
-
Antal
115
20
9
-
-
2005
Pct.
14,3
2,5
1,1
-
-
Antal
123
29
10
-
-
2010
Pct.
16,1
3,8
1,3
-
-
Antal
141
39
16
9
6
2015
Pct.
17,7
4,9
2,0
1,1
0,8
Anm.: Grupper med under 5 virksomheder er af diskretionshensyn angivet med -. Tabellen er kummulativ.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
Boks 1
Beregningsforudsætninger
Følgende besvarelse er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks indkomstregister og registerbaserede
arbejdsstyrkestatistik. De enkelte virksomheder er identificeret på baggrund af cvr-nummer og den ansattes
tilknytning til virksomheden er registreret i november det givne år. Antal beskæftigede i virksomheden er således
også talt i november måned.
Idet indkomsten knytter sig til hele kalenderåret, betinges der i beregningerne på, at den enkelte var ansat i samme
virksomhed i november året forinden. Herved antages det, at lønindkomsten for året knytter sig til
ansættelsesforhold i samme virksomhed i løbet af hele året. Der er dog ikke sikkerhed for, at det registrede
lønbeløb er udbetalt af det cvr-nummer, som personen er ansat under i november. At der betinges på, at
personerne skal være ansat i samme virksomhed fra november til november vil som udgangspunkt undervurdere
ratioen i det år, hvor der er direktørskift i virksomheden.
I nogle tilfælde vil den højest lønnede i virksomheden ikke optræde som ansat i virksomheden. Dette er eksempelvis
tilfældet, hvis personen er selvstændig under eget cvr-nummer og tilknyttet virksomheden gennem en
partnerkonstruktion. Herved aflønnes personen ikke direkte af virksomheden, men under et andet cvr-nummer. Er
dette tilfældet, vil denne således ikke indgå i opgørelsen.
For at arbejdstid ikke kan drive lønforskellene, er der yderligere afgrænset til fuldtidsbeskæftigede, på baggrund af
ATP-indbetalinger i året.
Det er lønbegrebet ”loenmv_13” fra Danmarks Statistik,
som anvendes.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister