FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Finansminister Kristian Jensens talepapir

Anledning

Præsentation af Økonomisk Redegørelse

Dato / tid

28. maj 2018 kl. 10-11

Talens varighed

15-20 min.

Sted

Finansudvalget

Det talte ord er gældende.

[Slide 1: Økonomisk Redegørelse, maj 2018]



Jeg er glad for at have fået lejligheden til at være med til samråd

i dag. Jeg beklager, hvis I havde ventet at se økonomi- og inden-

rigsministeren. Han kan jo af gode grunde ikke være her i dag.



Til gengæld regner jeg med, at ”dagsordenen” vil virke velkendt.

Jeg vil starte med at gennemgå prognosen og de offentlige fi-

nanser

–

til det formål har jeg medbragt nogle

–

slides, og så ser

jeg frem til at besvare jeres spørgsmål.

[Slide 2: Det går godt i dansk økonomi]



Der har været solid vækst i dansk økonomi i en længere årræk-

ke, og vi har nu taget hul på en højkonjunktur.

Samtidig er økonomien godt rustet til, at det kan fortsætte. Vi

skønner, at væksten bliver 1,9 pct. i 2018 og 1,7 pct. i 2019. Det

er pæne vækstrater.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren

[Slide 3: Bomstærk økonomi kan mærkes mange steder]



Den gode udvikling har sat tydelige aftryk på økonomien.

Beskæftigelsen er vokset med 180.000 personer siden starten af

2013, og i marts i år satte antallet af lønmodtagere endnu en re-

kord.



Tempoet i jobskabelsen har været særligt stor siden 2015, hvor

der årligt er kommet mere end 40.000 nye job.

Fremgangen i beskæftigelsen har samtidig bragt ledigheden ned.

Vi skal ti år tilbage for at finde en lige så lav ledighed. Dengang

var arbejdsmarkedet kraftigt overophedet. Det er ikke tilfældet i

dag.



Og det er værd at bemærke, at udviklingen har været bredt for-

ankret over hele landet.

[Slide 4: De positive takter på arbejdsmarkedet fortsætter]



Vi forventer, at de positive takter på arbejdsmarkedet fortsætter,

men vi venter også, at tempoet går lidt ned, blandt andet fordi

der bliver færre ledige hænder.



Den private beskæftigelse skønnes at stige med næsten 70.000

personer frem mod 2019. Til sammenligning er der kommet næ-

sten 100.000 flere i beskæftigelse i løbet af de seneste to år.

[Slide 5: Færre modtager offentlig forsørgelse]



Den stærke udvikling på arbejdsmarkedet har også betydet, at

færre forsørges af det offentlige, og flere er i beskæftigelse.

I 2017 var der ca. 730.000 offentligt forsørgede. Det er det lave-

ste niveau i mere end ti år.

Alene siden det seneste folketingsvalg er antallet af offentligt for-

sørgede faldet med mere end 50.000 fuldtidspersoner.

[Slide 6: Husholdninger reducerer deres gæld]



Når flere er i beskæftigelse og har en arbejdsindkomst, stiger

familiernes indkomster. Over de seneste tre år er husholdninger-

nes disponible indkomster steget med 10 pct., når der tages høj-

de for prisudviklingen.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren



Familierne har i høj grad brugt indkomstfremgangen til at reduce-

re deres gæld. Gælden er nu tilbage på niveauet fra 2005.

De står derfor i en gunstig situation i forhold til fortsat at øge for-

bruget de kommende år.

[Slide 7: Verdensøkonomien er i god form]



Den globale økonomi er også i den bedste form i mange år.

I 2017 voksede verdensøkonomien med 3,8 pct. Det er det hur-

tigste tempo siden 2011.

Det er især de avancerede økonomier, som trækker op. I 2017

havde knap 75 pct. af de avancerede økonomier en vækst over 2

pct.



Der er udsigt til, at det fortsætter. Ikke i helt samme høje tempo,

men i noget der ligner. Det er helt i tråd med vurderingerne fra in-

ternationale organisationer som OECD, IMF og EU-

Kommissionen.

[Slide 8: Virksomheder er blevet mere optimistiske]



Udviklingen i udlandet skaber grobund for, at virksomhederne

kan øge eksporten.

Virksomhederne har også nydt godt af de seneste års fremgang,

hvor de har genoprettet deres indtjeningsevne.

Virksomhedernes spirende optimisme kommer blandt andet til

udtryk ved, at de igen opbygger deres kapitalapparat. Dvs. de in-

vesterer i maskiner, inventar, transportmidler, bygninger og an-

læg.

[Slide 9: Reformer fremme et holdbart opsving]



Der er grund til at tro på, at de positive takter i dansk økonomi

kan vare ved. Det kan vi blandt andet takke reformer for. År for år

styrker reformerne grundlaget for stabil vækst i dansk økonomi.



Det betyder, at der er gode forudsætninger for, at det høje tempo

i jobskabelsen kan fortsætte, fordi den strukturelle arbejdsstyrke

også stiger.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren



Den strukturelle arbejdsstyrke omfatter de personer, som står til

rådighed for arbejdsmarkedet, når der indregnes virkninger af re-

former og den underliggende befolkningsudvikling, men renses

for fx konjunkturer.



Siden 2014 er den strukturelle arbejdsstyrke vokset med omkring

20.000 personer om året, mens beskæftigelsen i gennemsnit er

vokset med omtrent det dobbelte.



Til sammenligning steg beskæftigelsen hurtigere ved seneste

opsving, mens fremgangen i den strukturelle arbejdsstyrke var

meget beskeden.

[Slide 10: Markant beskæftigelsesfremgang blandt personer over

60 år]



Den større arbejdsstyrke skyldes i høj grad, at flere ældre har

valgt at blive på arbejdsmarkedet lidt længere.

Siden vendingen på arbejdsmarkedet er lønmodtagerbeskæfti-

gelsen samlet set steget med mere end 170.000 personer. Af

denne stigning har personer over 60 år stået for omkring en tred-

jedel.

[Slide 11: Flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet]



Det skal blandt andet ses i lyset af tilbagetrækningsreformen.

Tilbagetrækningsreformerne lever op til vores forventninger.

De årgange, der har fået udskudt deres efterlønsalder, fortsætter

på arbejdsmarkedet frem til deres nye, forhøjede efterlønsalder.

Det viser figuren her, hvor lønmodtagerfrekvensen aftager, når

efterlønsalderen indtræffer. I takt med efterlønsalderen gradvist

er blevet forhøjet, er punktet, hvor lønmodtagerfrekvensen afta-

ger, også blevet udskudt.



I de kommende år vil både efterlønsalderen og pensionsalderen

blive hævet mere. Det vil bidrage til, at arbejdsstyrken kan fort-

sætte med at vokse.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren

[Slide 12: Udenlandsk arbejdskraft har øget arbejdsstyrken]



Et andet væsentligt bidrag er kommet fra udenlandsk arbejds-

kraft.

Udenlandske lønmodtagere bidrager med ny viden og erfaringer,

som danske virksomheder har stor gavn af. Og de træder til og

tager et job der, hvor virksomhederne har svært ved at rekrutte-

re.



Uden denne tilgang ville presset på arbejdsmarkedet have været

væsentligt større.

Men der er ingen garanti for, at det vil fortsætte de kommende

år. Vi ser, at mangel på arbejdskraft tager til i flere lande i Euro-

pa.



Udfordringen er især stor i en række østeuropæiske lande samt i

Nordeuropa.

Konkurrencen bliver skærpet. Derfor er det så meget vigtigere, at

Danmark er et attraktivt land

–

også for udenlandske arbejdsta-

gere, der har lyst til at bidrage på det danske arbejdsmarked.

[Slide 13: Presset på arbejdsmarkedet]



Presset på arbejdsmarkedet er taget til, selv om reformer og

udenlandsk arbejdskraft har bidraget til en holdbar udvikling.

Der findes ikke en enkelt målestok, der med stor præcision kan

beskrive presset på arbejdsmarkedet, så vi kigger løbende på

flere indikatorer.



Lad mig give jer lidt læsevejledning til figuren: Den måler, hvor

langt de forskellige indikatorer er fra et såkaldt konjunkturneutralt

niveau. Det vil sige et niveau, hvor der hverken er højkonjunktur

(altså pres på ressourcerne) eller lavkonjunktur (altså ledige res-

sourcer).



Mange virksomhederne melder nu, at de har svært ved at rekrut-

tere den arbejdskraft, de har brug for. Udfordringen er størst i

byggeriet, men tendensen går også i opad i industrien og ser-

viceerhvervene.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren



Samtidig er der flere ledige stillinger pr. ledig end i den konjunk-

turneutrale situation. Det betyder, at virksomhederne i højere

grad end i 2005 skal konkurrere om den ledige arbejdskraft.



Kigger vi på andre indikatorer, ser presset ud til at være mindre.

Det gælder fx de to første søjler fra venstre

–

altså beskæftigel-

sen og ledigheden, som kun lige overstiger deres strukturelle ni-

veauer.



Det er i modsætning til situationen i 2012 (den lysegrønne søjle),

hvor lavkonjunkturen var dybest, og i 2008 (den mørkegrønne

søjle), hvor der var overophedning på arbejdsmarkedet.



På nuværende tidspunkt er der heller ikke et tegn på decideret

lønpres.

Så for at opsummere: Indikatorerne peger ikke på udbredt pres

på arbejdsmarkedet. Men der er brug for at følge udviklingen tæt.

For vi ved af erfaring, at udviklingen kan gå hurtigt, og også at

den kan gå galt.

[Slide 14: Fremgang på boligmarkedet]



Fremgangen i dansk økonomi ses også på boligmarkedet, hvor

priserne på både huse og lejligheder fortsat stiger.

Prisstigningerne på enfamiliehuse har været bredt funderet på

tværs af regioner. Set over de seneste tre år har der i gennem-

snit været en årlig prisvækst på enfamiliehuse på mere end 2

pct. i alle regioner.



Vi forventer, at priserne på enfamiliehuse vokser med 3,7 pct. i

2018 og 3,3 pct. i 2019.

[Slide 15: Lavt renteniveau gør det billigt at finansiere ejerlejlig-

heder i København]



Prisstigningerne i Aarhus og København har været store og ser

ud til at fortsætte.

Vi har tidligere set, at boligpriserne blev pustet op af overoptimi-

stiske forventninger, og at nogle boligejere gældsatte sig til næ-

sten op over skorstenen. For ingen troede jo på, at boligmarke-

det kunne vende.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren



Den situation er vi heldigvis ikke i nu. Men der er grund til at hol-

de øje med boligmarkedet.

Prisstigningerne på lejligheder i de store byer skyldes både det

historisk lave omkostningsniveau, der gør det meget billigt at fi-

nansiere et boligkøb, og en stor tilflytning til både Aarhus og Kø-

benhavn.



Hvis lejlighedskøbet i København finansieres med et lån med

fast rente og afdrag, går lidt over 30 pct. af den disponible ind-

komst i det første år til boligudgifter.



Ved finansiering med variabel rente uden afdrag er boligbyrden

lidt mere end 10 pct. Det er meget lavt i et historisk perspektiv.

Men der skal man jo være klar over, at renten før eller senere vil

stige igen.

[Slide 16: Lav produktivitetsvækst holder fortsat væksttempoet

nede]



Som I nok fornemmer, synes jeg, at der er meget at glæde sig

over i dansk økonomi for øjeblikket.

Det er der også. Men det må ikke gøre os blinde for, at der også

er områder med plads til forbedring. Her tænker jeg blandt andet

på den lave produktivitetsvækst.



I de seneste to årtier har dansk økonomi været præget af lav

produktivitetsvækst. Det gælder også i andre lande, men det er

mere udtalt i Danmark. De allerseneste år har produktivitetsvæk-

sten endda været negativ.



Selv om beskæftigelsen stiger i et højt tempo, så begrænser den

svage produktivitetsvækst tempoet i dansk økonomi.

Det var i øvrigt også det, som EU-Kommissionen bemærkede,

da den forleden kom med sine anbefalinger til Danmark.

Jeg er helt enig med Kommissionen. Vi kan og skal gøre noget

for at styrke konkurrencen.

For nøglen til højere velstand ligger i at hæve produktiviteten.

[Slide 17: Centrale skøn for finanspolitikken]



Og så til de offentlige finanser.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren



For at begynde med hovedlinjerne. Som nævnt er dansk økono-

mi i begyndelsen af en højkonjunktur, og det stiller krav til fi-

nanspolitikken. Det er vigtigt at finanspolitikken bidrager til at

holde opsvinget på sporet ved at modvirke kapacitetspresset.



De offentlige finanser er grundlæggende sunde. Underskuddene

er små og den offentlige gæld er lav. Med udsigten til fortsat

fremgang i de kommende år er det svært ikke at bevare opti-

mismen.

[Slide 18: Små strukturelle underskud]



Såvel output- som beskæftigelsesgabet skønnes at være positivt

i år, og det skønnes at højkonjunkturen tager til i styrke til næste

år [figuren viser det sammenvejede konjunkturgab, som er et

vægtet gennemsnit af output- og beskæftigelsesgabet].



Der skønnes aktuelt små strukturelle underskud på 0,2 pct. af

BNP i 2018 og 0,1 pct. af BNP i 2019. Det er på linje med det der

blev skønnet i Konvergens-programmet, og en lille forbedring

[0,1 pct. af BNP i 2017-2019] i forhold til vurderingen i december.



Regeringen tilrettelægger finanspolitikken efter et sigtepunkt om

et strukturelt underskud på 0,1 pct. af BNP i 2020 og et mål om

strukturel balance i 2025. Sigtelinjerne i finanspolitikken indehol-

der således en gradvis finanspolitisk konsolidering, som bidrager

til at dæmpe kapacitetspresset i dansk økonomi. Det er med til at

sikre holdbar vækst også i årene der kommer.

[Slide 19:Finanspolitikken bidrager til at holde opsvinget på spo-

ret]



Der vurderes aktuelt ikke at være akutte risici for, at der opstår

ubalancer i økonomien, som kan føre til overophedning og et ef-

terfølgende tilbageslag i økonomien. Men erfaringerne viser, at

overophedninger kan komme hurtigt.



Det er derfor vigtigt, at finanspolitikken ikke bidrager til at øge

kapacitetspresset og dermed risikoen for overophedning.

Målt ved de såkaldte finanseffekter vurderes det da også, at fi-

nans- og strukturpolitikken virker afdæmpende på kapacitets-

presset frem mod 2019.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 28. maj 2018 om Økonomisk Redegørelse, til finansministeren



Det skyldes blandt andet de vedtagne reformer, som øger ar-

bejdsudbuddet i de kommende år, og at vi har brugt råderum på

at sætte en række skatter og afgifter ned i stedet for at øge de al-

lerede høje udgifter endnu mere.



I fravær af den førte finans- og strukturpolitik skønnes det, at

outputgabet ville have været positivt allerede i 2017. Det betyder,

at der på nuværende på tidspunkt ville være en større mangel på

ressourcer, hvilket ville have en hæmmende effekt på væksten.



Vi skal holde finanspolitikken på sporet og foretage kloge dispo-

neringer sådan, at risikoen for overophedningen begrænses. Vi

skal blandt andet fastholde en afdæmpet vækst i udgifterne, så vi

ikke tager ressourcer fra den private sektor, og hele tiden afsøge

mulighederne for at få flere ind på arbejdsmarkedet.



Det er sund og ansvarlig økonomisk politik.