FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 24. maj 2018 om udenlandsk arbejdskraft, til udlændinge- og integrationsministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Udkast til mundtlig besvarelse af sam-

rådsspørgsmål J og K (alm. del) stillet

efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

og Leif Lahn Jensen (S)

24. maj 2018

Hvornår:

24. maj 2018, kl. 13.15-14.30

DET TALTE ORD GÆLDER

Sags nr.

Akt-id

2018 - 2654

418409

Tekst:

Samrådsspørgsmål J:

”Mener ministeren, at en gennemsnitlig månedsløn på 12.200 kr. og en

ugentlig arbejdstid på 21 timer blandt nepalesere der arbejder i Danmark,

giver anledning til mistanke om, at der svindles med timetal og arbejdes sort

ved siden af eller mener ministeren, at alt er i den skønneste orden?”

Samrådsspørgsmål K:

”Hvad vil regeringen gøre for at få kontrolleret, hvorvidt der foregår svindel

med lønsedler i forhold til opgørelse af arbejdstid mv., og hvorvidt deltids-

arbejdende udlændige arbejder sort ved siden af deres deltidsjob?”

SVAR:

Tak for spørgsmålene

–

som jeg vil tillade mig at besvare

samlet.

[Generelt]

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 24. maj 2018 om udenlandsk arbejdskraft, til udlændinge- og integrationsministeren

Regeringen ønsker, at Danmark skal være åbent for ud-

lændinge, som kan og vil bidrage til det danske arbejds-

marked.

Vi skal kunne tiltrække dygtige udenlandske arbejdstage-

re, så danske virksomheder har adgang til den nødvendi-

ge arbejdskraft. De arbejdstagere, vi i dag får til Dan-

mark fra tredjelande, har som udgangspunkt fået tilbudt

et fuldtidsjob, før de kommer og har generelt et højt kva-

lifikationsniveau.

Og det illustrerer ministeriets tal også. Som det for ek-

sempel fremgå af de opgørelser, der indgår i mit svar på

spørgsmål 266 fra Beskæftigelsesudvalget, havde knap 9

ud af 10 arbejdstagere på tværs af erhvervsordningerne i

2016 en opregnet årsindkomst på mindst 300.000 kr. Og

det er vel og mærke opgjort uden pension og eventuel

yderligere løn i udlandet. Inkluderer man medfølgende

familie til arbejdstagere, er det 4 ud af 5, der i 2016 hav-

de en opregnet årsindkomst på mindst 300.000 kr.

Det er jo også baggrunden for, at udenlandske arbejdsta-

gere med erhvervsmæssigt opholdsgrundlag bidrog til de

offentlige finanser med 6 mia. kr. i 2015 ifølge Finans-

ministeriets beregninger. Og særligt personer på beløbs-

ordningen bidrager positivt til de offentlige finanser,

hvor en gennemsnitlig ansat bidrog med cirka 283.000

kr. årligt i 2015.

Det er også derfor regeringen ønsker at gøre det lettere

for danske virksomheder at hente dygtige udlændinge til

at arbejde i Danmark. Det er til gavn for Danmark og for

danskerne. Danmark er i et opsving, og hvis det skal

fastholdes, skal virksomhederne have adgang til den

nødvendige arbejdskraft.

Regeringen er i fuld gang med at gennemgå alle reglerne

for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, så vi kan få

fjernet unødigt bøvl for virksomhederne. Det håber jeg,

at Folketingets partier vil støtte op om.

[Samrådsspørgsmål J]

Og lad os så tage fat på spørgsmålet om gennemsnitsmå-

nedslønnen for gruppen af nepalesere, som spørgeren

rejser i samrådsspørgsmål J.

Som et element i politikken om at tiltrække dygtige ar-

bejdstagere og studerende har vi i dag en ordning, hvor

arbejdstagere og studerende på videregående uddannelser

kan få deres partnere og børn med til Danmark. Det

skyldes blandt andet, at undersøgelser

–

ikke overra-

skende

–

har vist, at det er vigtigt for udlændinge, at de

kan få deres familie med.

Den opholdstilladelse, som partnere og børn får, omfatter

også en tilladelse til at arbejde. De skal derfor ikke søge

om arbejdstilladelse. Da arbejdstilladelsen ikke er knyttet

til en bestemt arbejdsgiver, stilles der heller ikke krav til

løn eller timeantal, som tilfældet jo er for de fleste af er-

hvervsordningerne.

Arbejdstagere og studerende og deres familie skal kunne

forsørge sig selv

–

og det kan de gøre ved at arbejde. Og

jeg synes da, at det er positivt, at nytilkomne, der endnu

ikke kan sproget og ikke har et job på forhånd, hurtigt

kommer ud på arbejdsmarkedet

–

også i deltidsjob.

Det bliver lidt mærkeligt at diskutere lønniveauer ud fra

et gennemsnitligt timetal og en gennemsnitlig løn i en

statistisk registeranalyse. For ingen af os ved, hvilken

variation det dækker over.

Men uden at jeg kender historierne bag de gennemsnit i

beregningerne, der indgik i analysen fra AE [Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd]. Ja så kan - for at tage et hur-

tigt regneeksempel - en medfølgende ægtefælle til en ne-

palesisk studerende for eksempel godt arbejde 21 timer

om ugen til en løn på for eksempel omkring 130 kr. i ti-

men. Det er dermed i alt 12.200 kr. om måneden.

Og her er det så vigtigt at slå fast, at løn- og ansættelses-

vilkår jo som led i den danske model reguleres af ar-

bejdsmarkedets parter. Det gælder uanset om, det er en

dansker, der arbejder ufaglært eller en nepalesisk med-

følgende ægtefælle.

[Samrådsspørgsmål K]

Jeg kan ikke baseret på tallene i artiklen i Ugebrevet A4

sige noget om snyd med timer eller sort arbejde.

Men snyd og sort arbejde hverken kan eller vil vi tolere-

re. Både arbejdsgiver og arbejdstager skal overholde reg-

lerne

–

og det er uanset, om den ansatte er udlænding el-

ler ej. Og arbejdstagere og arbejdsgivere, som bevidst

snyder, skal findes og straffes. Og det er jo en opgave for

politiet, at sørge for at det sker.

Samtidig vil regeringen gerne se på, om straffen er hård

nok for de arbejdsgivere, der bruger illegal arbejdskraft.

Det har vi aftalt med Dansk Folkeparti i finansloven og

lige nu overvejer vi derfor, hvordan vi kan forhøje bøde-

niveauet for arbejdsgivere, der bevidst beskæftiger ud-

lændinge uden ret til at arbejde i Danmark.

Derudover fører SKAT også en aktiv indsats mod sort

arbejde, som består af en bred pallette af tiltag, som om-

fatter både vejledningsaktiviteter og kontrol i form af for

eksempel udgående kontrolbesøg.

SKAT modtager løbende anmeldelser, som indgår i til-

rettelæggelsen af indsatsen mod sort arbejde, blandt an-

det ved fastlæggelse af fokusområder i fremtidigt kon-

trolarbejde.

Og så deltager både udlændinge- og skattemyndigheder-

ne i udgående kontrol med politiet ved virksomhedsbe-

søg

–

primært i regi af social dumping og Fælles Myn-

dighedsindsats.

Hvis udvalget er interesseret i at høre mere om SKATs

indsats mod sort arbejde, må jeg henvise til at spørge

skatteministeren.

Tak for ordet.