Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
24. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 353 (Alm. del) af 23. maj
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt merprovenuet fra Nordsøaftalen i årene 2023,
2024 og 2025 indgår i det senest opgjorte råderum fra Konvergensprogrammet
2018?
Svar
Af aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale
Venstre og SF af 22. marts 2017 (Aftale om udvikling af Nordsøen) fremgår det:
”[…]
Herved tilvejebringes et merprovenu på ca. 0,3 mia. kr. i 2017 stigende til ca. 0,6 mia.
kr. i 2019, ca. 1,1 mia. kr. i 2020 og ca. 0,5 mia. kr. i 2021 stigende til ca. 0,7 mia. kr.
årligt fra 2025, som medgår til finansiering af aftalen. Mindreprovenuet ved de skattemæssige
lempelser varierer markant over årene, men udgør i alt frem til 2025 ca. 4,9 mia. kr. Det varige
mindreprovenu som følge af lempelserne er lavere end på kortere sigt, mens finansieringen har
varig karakter.
Fra det år, hvor skattelempelserne er fuldt finansieret over årene, er det forståelsen, at der
reserveres et positivt råderumsbidrag fra finansieringen til sikring af gode rammebetingelser i
dansk erhvervsliv.”
I den opdaterede mellemfristede fremskrivning fra august 2018 er det
finanspolitiske råderum samlet set skønnet til ca. 27�½ mia. kr. i 2025 målt ift.
niveauet i 2018. Heraf er ca. 13¼ mia. kr. indregnet som vækst i udgifterne til
offentligt forbrug, mens de resterende 14¼ mia. kr. er indregnet som en reserve til
øvrige prioriteringer,
jf. Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022
(fm.dk).
Det positive råderumsbidrag vedr. gode rammebetinger i dansk erhvervsliv indgår
i de mellemfristede fremskrivninger i reserven til øvrige prioriteringer, og indgår
således i det samlede finanspolitiske råderum. Tilsvarende er Nordsø-aftalens
balance,
jf. tabel 1,
afspejlet i fremskrivningen af den strukturelle saldo og dermed i
det finanspolitiske råderum.