Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1927793_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. august 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 347 (Alm. del) af 22. maj
2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål
Hvordan vil en engangsforøgelse af det almene boligbyggeri med 1 mia. kr. påvir-
ke den faktiske (umiddelbar effekt) og den strukturelle saldo i det år hvor løftet
sker og alle efterfølgende år (idet der ses bort fra påvirkning via boligstøtte
o.lign.)?
Svar
Ved nybyggeri af almene boliger dækkes kapitalbehovet svarende til den samlede
anskaffelsessum med et statsgaranteret realkreditlån (88 pct.), kommunal grund-
kapital (10 pct.) og beboerindskud (2 pct.). Med aftalen om kommunernes øko-
nomi for 2019 forlænges den midlertidige nedsættelse af grundkapitalen for alle
almene boliger til 10 pct. frem til og med 2020. Hertil er det aftalt at differentiere
grundkapitalen for familieboliger mellem 8 og 12 pct. afhængig af størrelsen på
nybyggeriet. Størrelsen på det statsgaranterede realkreditlån tilpasses tilsvarende.
Beboerne i de almene boliger er låntagere og bidrager til ydelsesbetalingen på real-
kreditlånet, men beboernes betaling er fastsat uafhængig af de faktiske ydelser på
realkreditlånet. Forskellen mellem beboernes betaling og de faktiske ydelser på
realkreditlånet udgøres af den statslige ydelsesstøtte, som staten finansierer med
delvis medfinansiering fra Landsbyggefonden. Landbyggefonden refunderer i
henhold til almenboligloven 25 pct. af de statslige udgifter til ydelsesstøtte (op-
gjort ud fra nutidsværdien af det statslige nettobetalingsforløb). Hertil kommer
garantiprovision til staten.
En engangsforhøjelse af det almene boligbyggeri med 1 mia. kr. vil medføre øgede
offentlige udlån i form af kommunal grundkapital og øgede offentlige udgifter i
form af statslig ydelsesstøtte (opgjort netto for Landsbyggefondens refusion). De
statslige udgifter til ydelsesstøtte og statens indtægter i form af refusion fra
Landsbyggefonden og garantiprovision påvirker den offentlige saldo i takt med de
løbende udbetalinger (og indbetalinger fra LBF) over en 40-årig periode (svarende
til den fulde 30-årige låneperiode og de efterfølgende 10 år, hvor staten modtager
beboerbetaling).
For så vidt angår beregning af effekten på den faktiske og strukturelle saldo som
følge af en engangsforøgelse af det almene boligbyggeri med 1 mia. kr. er der ind-
hentet bidrag fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, der oplyser følgende:
”Det
antages, at engangsforhøjelsen af det almene boligbyggeri med 1 mia. kr.
medfører en stigning i antallet af tilsagn til nybyggeri af almene familieboliger sva-
rende til en samlet anskaffelsessum på 1 mia. kr.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan en engangsforøgelse af det almene boligbyggeri med 1 mia. kr. vil påvirke den faktiske effekt og strukturelle saldo, til finansministeren
1927793_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1 viser således en opgørelse af konsekvenserne for den statslige ydelsesstøt-
te (med refusion fra Landsbyggefonden)
–
og dermed den faktiske og strukturelle
offentlige saldo
1
–
ved en engangsforhøjelse af antallet af tilsagn til nybyggeri af
almene familieboliger svarende til en samlet anskaffelsessum på 1 mia. kr. Det er
forenklet forudsat, at alle boliger ibrugtages pr. 1. januar 2020, og at konsekven-
serne for så vidt angår den statslige ydelsesstøtte således indtræffer med fuldt gen-
nemslag fra 2020.
Der er anvendt budgetteringsforudsætninger fra finansloven for 2018, som afspej-
ler den nye finansieringsmodel for realkreditlån til almene boliger med en
statsgaranti på 100 pct.,
jf. L 206 om finansiering af almene boliger med lån ydet på grund-
lag af statsgaranterede obligationer.
Der er således forudsat en langsigtet rente på 3,50
pct. p.a. på et 30-årigt statsgaranteret realkreditlån, der rentetilpasses hvert 10. år
(RTL-10) og en langsigtet rente på 4,30 pct. på et tilsvarende realkreditlån
uden
statsgaranti. Hertil er der forudsat en inflation på 2,0 pct. og en diskonteringsrente
på 4,25 pct.
1
I opgørelsen af den strukturelle saldo udglattes statens indtægter i form af refusion fra Landsbyggefonden og garantipro-
vision via et 7-års glidende gennemsnit i de år, der er omfattet af udgiftslofter (aktuelt 2018-2021).
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan en engangsforøgelse af det almene boligbyggeri med 1 mia. kr. vil påvirke den faktiske effekt og strukturelle saldo, til finansministeren
1927793_0003.png
Side 3 af 4
Tabel 1
Samlede offentlige udgifter til en engangsforhøjelse af antallet af tilsagn til nybyggeri af almene familiebo-
liger svarende til en samlet anskaffelsessum på 1 mia. kr., faste priser, (mio. kr., 2018-priser)
Statens udgifter til
ydelsesstøtte (§
28.81.01)
Refusion fra
Landsbygge-
fonden
Statslige indtægter fra
garantiprovision
Statens udgifter til
ydelsesstøtte (netto)
Grundkapital
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
2041
2042
2043
2044
2045
2046
2047
2048
2049
2050
2051
2052
2053
2054
2055
2056
2057
2058
2059
100,0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
26,3
18,5
17,6
16,7
15,8
15,0
14,2
13,3
12,5
11,8
11,0
10,2
9,5
8,8
8,1
7,4
6,7
6,0
5,4
4,7
4,2
3,7
3,3
2,8
2,4
1,9
1,5
1,1
0,7
0,3
-26,0
-25,9
-25,8
-25,6
-25,5
-25,4
-25,3
-25,1
-25,0
-25,4
0
0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
6,0
8,5
7,8
7,2
6,7
6,1
5,6
5,1
4,6
4,1
3,7
3,2
2,8
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
0,9
0,9
0,9
0,9
0,9
0,8
0,8
0,8
0,8
0,8
0,8
0,8
0,7
0,7
0,7
0,7
0,7
0,7
0,7
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0
0
25,3
17,5
16,6
15,7
14,8
14,1
13,3
12,4
11,6
10,9
10,2
9,4
8,7
8
7,3
6,6
5,9
-0,7
-3,8
-3,8
-3,7
-3,6
-3,6
-3,5
-3,4
-3,3
-3,3
-3,2
-3,2
-3,1
-26
-25,9
-25,8
-26,6
-26,5
-25,4
-25,3
-25,1
-25,0
-25,4
Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan en engangsforøgelse af det almene boligbyggeri med 1 mia. kr. vil påvirke den faktiske effekt og strukturelle saldo, til finansministeren
Side 4 af 4
Af tabel 1 fremgår, at det kommunale grundkapitalindskud er et udlån, der afhol-
des allerede på tidspunktet for tilsagnet til nybyggeri af almene boliger. Indskuddet
vil være ca. 100 mio. kr. i 2018, hvis der gives tilsagn til nye almene boliger sva-
rende til 1 mia. kr.
Det fremgår videre, at der vil være statslige udgifter til ydelsesstøtte i en 30-årig
periode fra 2020-2049, imens Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtten falder
i perioden 2037-2049. Hertil fremgår det, at staten som følge af L 206 modtager
en garantiprovision fra realkreditinstitutterne svarende til 0,12 pct. af lånets ho-
vedstol, idet staten garanterer for de bagvedliggende obligationer.
Endelig fremgår det, at staten i en 10-årig periode efter lånets afbetaling (2050-
2059) modtager betaling fra beboerne. Dette følger af den nuværende betalings-
model som fastlagt i lov om almene boliger mv.”
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister