Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1911832_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 343 (Alm. del) af 18. maj
2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at tage imod hhv. 1.000, 5.000,
10.000 og 20.000 ekstra kvoteflygtninge, og for, hvor mange pædagoger, sygeple-
jersker, SOSU-assistenter og politibetjente beløbet potentielt ville kunne aflønne?
Svar
Danmark har taget imod ca. 500 kvoteflygtninge årligt frem til 2016 og nul i 2017.
Der spørges således til kraftige stigninger i antallet af kvoteflygtninge til Danmark.
I de følgende beregninger ses på effekten på de offentlige finanser af henholdsvis
1.000, 5.000, 10.000 og 20.000 ekstra kvoteflygtninge. Da flygtninge
–
herunder
kvoteflygtninge
–
i et relativt stort omfang modtager offentlige overførsler som
følge af en relativt lav tilknytning til arbejdsmarkedet, ventes en stigning i antallet
af kvoteflygtninge at svække de offentlige finanser,
jf. tabel 1.
Det er antaget, at
kvoteflygtninge påvirker de offentlige finanser i samme omfang som øvrige flygt-
ninge. Der er set bort fra udgifter til indkvartering i asylfasen.
Tabel 1
Befolkningstilvækst ved henholdsvis 1.000, 5.000, 10.000 og 20.000 ekstra kvoteflygtnige og den afledte
effekt på de offentlige finanser i 1. og 2. år i landet
1. år
Effekt på befolkning (1.000 personer)
1.000 ekstra kvoteflygtninge
5.000 ekstra kvoteflygtninge
10.000 ekstra kvoteflygtninge
20.000 ekstra kvoteflygtninge
1,0
5,0
10,0
20,0
2. år
1,0
5,2
10,4
20,7
Effekt på de offentlige finanser (mia. kr. 2018-niveau)
1.000 ekstra kvoteflygtninge
5.000 ekstra kvoteflygtninge
10.000 ekstra kvoteflygtninge
20.000 ekstra kvoteflygtninge
-¼
-1 ¼
-2 ¼
-4 ¾
-¼
-¾
-1 ¾
-3 ¼
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om konsekvenserne af at tage imod hhv. 1.000, 5.000, 10.000 og 20.000 ekstra kvoteflygtninge, til finansministeren
Side 2 af 3
Anm.: De ekstra kvoteflygtninge antages at opholde sig i landet hele det første år. Det er antaget, at kvoteflygtninge
har samme aldersfordeling som personer, der indvandrede fra ikke-vestlige lande uden dansk statsborgerskab
i 2018, ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose, samt at kvoteflygtninge har samme fertilitet som
ikke-vestlige indvandrere uden dansk statsborgerskab. Dødeligheden for kvoteflygtninge følger ligeledes den
generelle dødelighed fra Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Der er set bort fra genudvandring af
kvoteflygtninge og familiesammenføringer af familiemedlemmer til kvoteflygtninge. Effekten på de
offentlige finanser er beregnet på baggrund af gennemsnitlige nettobidrag for flygtninge fordelt på (1)
aldersgrupper (hhv. børn og voksne), (2) opholdstid (hhv. personer der kom til landet i løbet af året og
personer der kom til landet i årene forinden) og (3) beskæftigelsesstatus (hhv. beskæftigede og ikke-
beskæftigede), hvor kvoteflygtninges beskæftigelsesfrekvens er opgjort pba. flygtninges
beskæftigelsesfrekvens i 2017. Opgørelsen af de gennemsnitlige nettobidrag svarer til den anvendte metode
ved besvarelsen af Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål nr. 393 (Alm. del) af 31. januar 2018. I
ovenstående beregninger er der set bort fra asyludgifterne til indkvartering mv., mens det er antaget, at
udgifterne til sagsbehandling af kvoteflygtninges sager udgør 7.680 kr. pr. kvoteflygtning i 2018-niveau.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose samt registergrundlaget til
Finansministeriets analyse
Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser 2015
fra februar 2018.
Svækkelsen af de offentlige finanser afspejler yderligere, at børn ventes at udgøre
en forholdsvis stor andel af kvoteflygtninge, da børn i højere omfang trækker på
de offentlige serviceydelser til især uddannelse og børnepasning. Modsat ventes
personer over folkepensionsalderen at være underrepræsenteret blandt kvoteflygt-
ninge, og gruppen vil derfor i mindre omfang trække på de offentlige serviceydel-
ser til sundhed og pleje.
Som følge af især flygtninges lave tilknytning til arbejdsmarkedet ventes eksem-
pelvis 5.000 ekstra kvoteflygtninge at svække de offentlige finanser med ca. 1¼
mia. kr. i det første år. I det efterfølgende år ventes svækkelsen af de offentlige
finanser at mindskes til ¾ mia. kr., som følge af højere beskæftigelse for gruppen.
Bidraget dækker også over, at der også vil blive født flere børn, da der som følge
af den øget indvandring vil være flere kvinder i den fødedygtige alder. Da børn på
kort sigt indebærer en betydelig nettoudgift for de offentlige finanser, vil dette
isoleret set svække de offentlige finanser.
Det skal understreges, at opgørelsen af kvoteflygtninges nettobidrag er forbundet
med en vis usikkerhed, da opgørelsen bygger på en række antagelser vedrørende
fordelingen af flere indtægts- og udgiftsposter samt aldersfordelingen af de ekstra
kvoteflygtninge.
Tabel 2 viser effekten på de offentlige finanser af henholdsvis 1.000, 5.000, 10.000
og 20.000 ekstra kvoteflygtninge omregnet til antal årslønninger for henholdsvis
pædagoger, sygeplejerske, SOSU-assistenter og politibetjente. Omregningen er
således ikke udtryk for, hvor mange pædagoger, sygeplejerske, SOSU-assistenter
og politibetjente, der vil kunne ansættes for de opgjorte virkninger på de offentlige
finanser.
Eksempelvis kan svækkelsen af de offentlige finanser af 5.000 ekstra kvoteflygt-
ninge i det 1. år omregnes til omtrent 2.000 årslønninger for pædagoger, mens
svækkelsen af de offentlige finanser i det 2. år ligeledes kan omregnes til omtrent
2.000 årslønninger for pædagoger.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 343: Spm. om konsekvenserne af at tage imod hhv. 1.000, 5.000, 10.000 og 20.000 ekstra kvoteflygtninge, til finansministeren
1911832_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 2
Effekten på de offentlige finanser i 1. og 2. år, hvis Danmark tager imod henholdsvis 1.000, 5.000, 10.000 og
20.000 ekstra kvoteflygtninge, omregnet til antal årslønninger for henholdsvis pædagoger, sygeplejerske,
SOSU-assistenter og politibetjente
1. år
Pædagoger (1.000 årslønninger)
1.000 ekstra kvoteflygtninge
5.000 ekstra kvoteflygtninge
10.000 ekstra kvoteflygtninge
20.000 ekstra kvoteflygtninge
Sygeplejerske (1.000 årslønninger)
1.000 ekstra kvoteflygtninge
5.000 ekstra kvoteflygtninge
10.000 ekstra kvoteflygtninge
20.000 ekstra kvoteflygtninge
SOSU-assistenter (1.000 årslønninger)
1.000 ekstra kvoteflygtninge
5.000 ekstra kvoteflygtninge
10.000 ekstra kvoteflygtninge
20.000 ekstra kvoteflygtninge
Politibetjente (1.000 årslønninger)
1.000 ekstra kvoteflygtninge
5.000 ekstra kvoteflygtninge
10.000 ekstra kvoteflygtninge
20.000 ekstra kvoteflygtninge
0
2
3
7
0
2
5
9
0
2
4
8
0
2
5
9
2. år
0
2
3
6
0
1
3
6
0
2
3
7
0
1
2
5
Anm.: Årslønnen (inkl. overhead) for en pædagog, en sygeplejerske, en SOSU-assistent og en politibetjent er opgjort
til henholdsvis 510.000 kr., 580.000 kr., 500.000 kr. og 690.000 kr. For yderligere dokumentation vedrørende
de anvendte personalegruppers opgjorte årslønninger henvises til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål
nr. 334 (Alm. del) af d. 18. maj 2018.
Kilde: Egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister