Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1918243_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 341 (Alm. del) af 18. maj
2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at indføre demokratisk værnepligt
for alle unge
både kvinder og mænd
i en periode på seks måneder som fore-
slået af Alternativet i Det næste Danmark?
Svar
I 2016 var der samlet set 4.620 værnepligtige svarende til ca. 1.930 årsværk. De
samlede offentlige forbrugsudgifter til værnepligten var ca. 700 mio. kr. i 2018-
priser, hvor lønudgifterne og driftsudgifterne udgjorde henholdsvis 550 mio. kr.
og 150 mio. kr.,
jf. tabel 1.
En indførelse af værnepligt på seks måneder for alle
unge vil øge antallet af årsværk til ca. 32.500
1
. Hvis der regnes proportionalt, vil de
offentlige forbrugsudgifter til værnepligten øges til ca. 11,8 mia. kr.
Tabel 1
Opgørelse af udgifter til værnepligten i mio. kr., 2018-priser
(mio. kr.)
Lønudgifter
Driftsudgifter
Udgifter i alt
Værnepligt i 2016
550
150
700
Værnepligt for alle unge
9.300
2.450
11.800
Antal værnepligtige, årsværk
1.930
32.500
Anm.: Lønnen indeholder den samlede løn inkl. kost til værnepligtige og samlet løn til fastansatte, der forestår
gennemførelsen af værnepligtsuddannelsen. Øvrige driftsomkostninger i mio. kr. inkluderer
øvelsesvirksomhed, aktivitetsbaserede og rådighedsbaserede omkostninger til materiel, it og etablissement
ved de enheder, der uddanner værnepligtige i Forsvaret. Summen af løn og driftsudgifter kan afvige fra
totalen grundet afrunding.
Kilde: Forsvarsministeriet.
På baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2018, beregnes størrelsen for en gennemsnitlig generation
af værnepligtige til 65.000 personer ud fra antallet af 18-årige i perioden 2018-2025. Det er stiliseret antaget, at alle unge er
egnet til at kunne aftjene værnepligt i seks måneder.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om konsekvenserne af at indføre demokratisk værnepligt for alle unge, til finansministeren
1918243_0002.png
Side 2 af 2
En udvidelse af værnepligten, hvor alle unge indgår i en periode på seks måneder,
vil som udgangspunkt betyde, at unge må udskyde deres indtræden på det almin-
delige arbejdsmarked eller start af uddannelse. Det lægges som udgangspunkt til
grund, at unge fuldfører samme uddannelse som ellers, og derfor også i dette til-
fælde indtræder på arbejdsmarkedet seks måneder senere. Dermed vil værneplig-
ten generelt føre til seks måneders mindre beskæftigelse i almindelige job.
Værnepligtige tæller dog med i den offentlige beskæftigelse efter nationalregnska-
bets definition. En udvidelse af værnepligten vil derfor primært medføre et skifte
fra privat til offentlig beskæftigelse, uden nogen særlig virkning på den samlede
opgjorte beskæftigelse. Dog kan der være virkninger i form af, at nogle unge, som
i dag er ledige med kontanthjælpsydelser mv., vil være værnepligtige i seks måne-
der og i den tid tælle med i beskæftigelsesstatistikken.
Samlet kan det antages, at den offentlige beskæftigelse varigt øges med ca. 30.600
fuldtidsbeskæftigede, svarende til det gennemsnitlige antal årsværk for indførelsen
af demokratisk værnepligtigt, og at den private beskæftigelse reduceres nogenlun-
de tilsvarende (under stiliserede antagelser og ved uændret offentlig beskæftigelse
på andre områder end værnepligt).
For at vurdere en BNP-effekt kan man anvende forskellen mellem løn som vær-
nepligtig og mulig løn i alternativ privat beskæftigelse som mål for bidraget til
BNP. En årsløn for en værnepligtig i 2018 svarer til ca. 171.000 kr., bestående af
en skattepligtig indkomst og en skattefri kostgodtgørelse på henholdsvis knap
93.000 kr. og godt 78.000 kr. Den alternative gennemsnitlige løn ved privat be-
skæftigelse kan beregningsteknisk antages at svare til ca. 288.000 kr. svarende til
niveauet for ufaglært arbejdskraft.
2
Med disse antagelser vurderes udvidelsen af
værnepligten varigt at mindske BNP med godt 6,4 mia. kr. i 2018-priser.
I forhold til de offentlige finanser vil de lavere lønindkomster og BNP også med-
føre lavere skatteindtægter, udover de direkte merudgifter til værnepligtige.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Når nogle unge afslutter deres kompetencegivende uddannelse senere, vil det derudover også kunne mindske arbejdsstyr-
kens gennemsnitlige uddannelses- og lønniveau. Omvendt kan værnepligt potentielt øge arbejdsmarkedsrelevante kvalifika-
tioner for nogle unge.