Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1920341_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juli 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 340 (Alm. del) af 18. maj
2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at indføre et års
uddannelse til alle hvert tiende år, som foreslået af Alternativet i Det
næste Danmark?
Svar
Det lægges i besvarelsen til grund, at spørgsmålet alene vedrører de mulige øko-
nomiske konsekvenser af at indføre ét års ekstra uddannelse til alle hvert tiende år.
Der er taget udgangspunkt i Alternativets pjece 'Det næste Danmark'.
Forslaget om indførelse af et års uddannelse til alle er ikke tilstrækkeligt konkret
defineret i udspillet
’Det næste Danmark’
til en egentlig økonomisk vurdering. Til en
økonomisk vurdering kræves som minimum en beskrivelse af, hvilken form for
uddannelse, der er tale om, herunder fx hvornår det ekstra års uddannelse tænkes
at blive placeret (fx i et livsperspektiv for den enkelte), i hvilket omfang det ekstra
års uddannelse vil svare til kompetencegivende opkvalificering samt hvilket ud-
dannelsesniveau, der løftes fra og til.
Der fokuseres i det følgende på mulige forhold, der kan påvirke henholdsvis den
økonomiske velstand (BNP) og de offentlige finanser.
Der vil være tale om en anderledes måde at uddanne på end i dag, som kan have
betydning for en række parametre. Nedenfor gennemgås de økonomiske paramet-
re, som Alternativets forslag umiddelbart kan have en betydning for.
Betydningen for økonomisk velstand
Generelt kan ekstra uddannelse have betydning for den økonomiske velstand via
påvirkning af både produktiviteten og arbejdsudbuddet.
Overordnet vil forslaget kunne påvirke arbejdsudbuddet via to effekter:
1. En
umiddelbar
arbejdsudbudseffekt som følge af, at personer bruger flere år i
uddannelsessystemet og dermed mindre tid på arbejdsmarkedet under uddan-
nelsen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om konsekvenserne af at indføre et års uddannelse til alle hvert tiende år, til finansministeren
Side 2 af 2
2. En
langsigtet
arbejdsudbudseffekt som følge af, at personer med et højere ud-
dannelsesniveau typisk har en højere beskæftigelsesfrekvens (dvs. de arbejder
gennemsnitlig mere) end personer med et lavere uddannelsesniveau.
Dertil kommer, at personer med en længere uddannelse i gennemsnit har en høje-
re produktivitet målt ved en højere løn.
Betydningen for de offentlige finanser
Ekstra uddannelse vil have betydning for de offentlige finanser via påvirkning af
bl.a. uddannelsestilskud, SU og skatteindtægter.
Hvis personer skal kunne tage ét års ekstra uddannelse hvert tiende år, vil det være
forbundet med øgede offentlige udgifter til uddannelsestilskud (taxameter). Der er
relativt stor forskel ml. uddannelsestaksterne på forskellige uddannelser, og om-
fanget af ekstra udgifter til uddannelsestilskud vil derfor afhænge af, hvilken ud-
dannelse personerne vælger.
Hvis personer skal kunne modtage SU under uddannelsen, vil det ligeledes være
forbundet med øgede offentlige udgifter til SU.
Endelig har personer med længere uddannelse typisk en højere livsindkomst og
derfor kan ekstra uddannelse være forbundet med øgede skatteindtægter.
Udgifter til uddannelse kan samtidig betragtes som en investering. Uddannelsesin-
vesteringen vil have et større afkast jo tidligere investeringen foretages. Alterna-
tivomkostningen i form af tabt arbejdsfortjeneste og skatteindtægter vil alt andet
lige være større, hvis uddannelsesinvesteringen foretages senere i livet og gevin-
sten ved øget produktivitet vil være mindre.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister