Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1911530_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 339 (Alm. del) af 18. maj
2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at indføre en 30-timers arbejdsuge,
og for, hvor mange pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og politibetjente
beløbet potentielt ville kunne aflønne?
Svar
Finansministeriets har tidligere vurderet indførelsen af en 30 timers arbejdsuge i fx
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 235 (Alm. del) af 13. april 2016
og i
Svar på Fi-
nansudvalgets spørgsmål nr. 152 (Alm. del) af 16. december 2016.
Disse spørgsmål og
svar har blandt andet haft baggrund i de ideer og forslag, der har været fremme fra
Enhedslisten og Alternativet om indførelse af en 30 timers arbejdsuge. Enhedsli-
stens forslag er beskrevet i
Tid til mere
–
job til flere. Økonomisk baggrund om 30 timers
arbejdsuge.
Alternativets leder Uffe Elbæk har beskrevet ideen om 30 timers ar-
bejdsuge i udgivelsen
Det næste Danmark.
Nogle af hovedkonklusionerne fra de tidligere svar (jf. ovenfor) er:
Hvis det måtte blive besluttet at reducere normalarbejdsugens længde, vil det
overordnet set betyde en lavere levestandard end ellers og en kraftig svækkelse
af finansieringsgrundlaget for den offentlige sektor.
En kortere arbejdstid skaber som udgangspunkt ikke flere arbejdspladser. Der
er ikke et fast antal arbejdstimer i samfundet, som kan fordeles mellem flere
eller færre job.
Den strukturelle ledighed og beskæftigelse (antal personer) vil som udgangs-
punkt være upåvirkede af en reduktion i normalarbejdsugens længde
1
. Den ar-
bejdskraft, der står til rådighed for den private sektor, vil blive dobbelt ramt:
Dels fra færre arbejdstimer pr. ansat, og dels fordi det offentlige vil lægge be-
slag på flere medarbejdere, hvis den offentlige service skal være uændret.
Oveni kommer mulige virkninger af højere skatter for at modvirke tabet af fi-
nansieringsgrundlag for de offentlige udgifter.
1
Det lægges her til grund at kompensationsgraden fx ved ledighed er uændret. Det er nødvendigvis ikke tilfældet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om konsekvenserne af at indføre en 30-timers arbejdsuge, til finansministeren
1911530_0002.png
Side 2 af 3
Virkningerne på samfundsøkonomien af en nedsættelse af normalarbejdsugen fra
37 timer til 30 timer vil afhænge af, hvor meget mindre der rent faktisk vil blive
arbejdet, dvs. hvor stort et gennemslag en lavere normalarbejdsuge vil have på den
gennemsnitlige arbejdstid. Er der fuldt gennemslag vil den gennemsnitlige arbejds-
tid falde med ca. 19 pct. (fra 37 til 30 timer). Med udgangspunkt i en række forud-
sætninger gjort i Enhedslistens førnævnte baggrundsrapport, har Finansministeriet
tidligere gennemført beregninger under den mere moderate antagelse, at den gen-
nemsnitlige arbejdstid for lønmodtagere ville falde med ca. 12,5 pct.,
jf. Svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 152 (Alm. del) af 16. december 2016.
Forudsættes en sådan arbejdstidsnedsættelse indfaset over en længere periode
–
(21 år, jf. ovenstående svar)
–
vil den finanspolitiske holdbarhed svækkes med 2,5
pct. af BNP, svarende til ca. 55 mia. kr. (2018-niveau). Det er beregnet under for-
udsætning af uændrede offentlige forbrugsudgifter, der givet arbejdstidsnedsættel-
sen vil kræve ansættelse af yderligere ca. 130.000 personer i den offentlige sektor.
En sådan svækkelse af de offentlige finanser vil øge den offentlige gæld betydeligt
–
og det vil i praksis fordre en tilsvarende stramning af finanspolitikken, fx i form
af højere skatter og afgifter og/eller et lavere offentligt forbrug.
I
tabel 1
er illustreret størrelsesordnen af den finanspolitiske svækkelse omregnet
til antal offentligt ansatte indenfor udvalgte personalegrupper, jf. spørgsmålet.
Beregningen anvender den aktuelle årsløn, dvs. ved den nuværende arbejdsuge.
Tabel 1
Finanspolitisk svækkelse ved 30 timers arbejdsuge omregnet til antal offentligt ansatte indenfor udvalgte
personalegrupper, 2018
Årlig lønudgift pr. fuld-
tidsbeskæftiget
1)
(kr.)
Stilling
Pædagog
2)
Sygeplejeske
3)
SOSU-
assistent
4)
Politibetjente
5)
510.000
580.000
500.000
690.000
55
55
55
55
108
95
110
80
42
48
31
11
Finanspolitisk
svækkelse
(mia. kr.)
Beregnet antal be-
skæftigede
(1.000 personer)
Faktisk beskæftigede
i 2017
(1.000 personer)
Anm.: 1) For pædagoger, sygeplejersker og SOSU-assistenter er lønudgiften opgjort pba. fuldtidsansatte
tjenestemænd og overenskomstansatte (ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i 2017 i kommuner
og regioner. I tilfælde af flere stillingskategorier er der lagt et vægtet gennemsnit til grund. Lønudgiften udgør
grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt centrale-, lokale- og genetillæg. Der er foretaget en
opregning til 2018-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr. 2) Omfatter overenskomstområderne
pædagogisk personale i daginstitution/klub/skolefritidsordning samt pædagogisk personale i
dagplejeordninger. 3) Omfatter stillingskategorierne ledende og almindelige sygeplejersker. 4) Omfatter
stillingskategorien social- og sundhedsassistenter. 5) Udtrykker gennemsnitslønnen inkl. pension i 2016 for
politibetjente inkl. elever over hele deres ansættelsesforløb i politiet. Den årlige lønudgift er opregnet til
2018-priser og er tillagt et driftsoverhead på 220.000 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Opgørelsen af lønudgifterne
til politibetjente kan således ikke sammenlignes med de øvrige personalegrupper. Det faktiske antal
beskæftigede politibetjente er opgjort som antal ansatte og ikke som fuldtidsbeskæftigede.
Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), Justitsministeriet og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om konsekvenserne af at indføre en 30-timers arbejdsuge, til finansministeren
Side 3 af 3
Det bemærkes endvidere, at det beregnede antal af offentligt ansatte indenfor de
enkelte personalegrupper overstiger det aktuelle antal ansatte.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister