Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 333 (Alm. del) af 18. maj
2018
Spørgsmål
Hvad vil konsekvenserne af at ophæve indkrævningen af grundskyld og ejen-
domsværdiskat i tilfælde af, at den private ejendomsret ophæves være, og vil mini-
steren redegøre for, hvor mange pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og
politibetjente beløbet potentielt ville kunne aflønne?
Svar
Ifølge Danmarks Statistik udgjorde provenuet fra grundskyld og ejendomsværdi-
skat tilsammen ca. 42�½ mia. kr. i 2017. Ifølge Kommunernes og Regionernes
Løndatakontor svarer det omtrent til det dobbelte af de samlede lønudgifter til alle
fuldtidsbeskæftigede pædagoger eller knap tre gange de samlede lønudgifter til alle
fuldtidsbeskæftigede SOSU-assistenter i Danmark i 2017,
jf. afgrænsningen af persona-
legrupper i tabel 1.
Det bemærkes på den baggrund, at nedenstående virkninger på konkrete offentli-
ge beskæftigelsesområder alene er udtryk for isolerede regneeksempler, der viser,
hvad udgifter på 42�½ mia. kr. svarer til i antal fuldtidsansatte for de efterspurgte
personalegrupper. Resultaterne kan derfor ikke opfattes som en beregning af kon-
sekvenserne for den offentlige beskæftigelse, hvis de offentlige lønudgifter sænkes
med 42�½ mia. kr.
Under denne forudsætning vil der alt andet lige kunne aflønnes ca. 83.000 pæda-
goger, ca. 73.000 sygeplejersker, ca. 85.000 SOSU-assistenter, eller ca. 62.000 poli-
tibetjente for 42�½ mia. kr. i 2018,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk