FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 9. maj 2018 om udflytningen af De Økonomiske Råd, til økonomi- og indenrigsministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-

Billes talepapir

Anledning

Lukket samråd i Finansudvalget

Dato / tid

Talens varighed

Sted

9. maj kl. 12.00-13.00

Ca. 13 minutter

Finansudvalget

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål S:

”Giver henvendelsen af 19. april 2018 fra formandsskabet for De

Økonomiske Råd ministeren anledning til overvejelser om

rammerne for sekretariatet for DØR, og i givet fald hvilke?”

[Indledning]

Tak for invitationen til samrådet, hvor udvalget har ønsket at

drøfte rammerne for De Økonomiske Råds sekretariat i

forbindelse med regeringens beslutning om at flytte sekretariatet

til Horsens.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samråd den 9. maj 2018 om udflytningen af De Økonomiske Råd, til økonomi- og indenrigsministeren

[Sekretariatets rolle i forhold til De Økonomiske Råd]

Kritikken af udflytning i forhold til De Økonomiske Råds sekretariat

– eller DØRS - er særligt gået på bekymringer i relation til De

Økonomiske Råds arbejde og uafhængighed.

Efter lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd,

har

Det Økonomiske Råd

til opgave at følge landets økonomiske

udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver. Samt

bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser.

Det

Miljøøkonomiske Råd

har til opgave at belyse samspillet mellem

økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen.

Formandskabet for De Økonomiske Råd skal desuden vurdere de

offentlige finanser og overvåge produktivitetsudviklingen.

Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962 og har en historik, som

vidner om en institution i udvikling. Det afspejles af flere

udvidelser i rådets formålsparagraf.

Eksempelvis blev Det Miljøøkonomiske Råd oprettet ved en

lovændring i 2007. Herefter blev antallet af vismænd udvidet fra

tre til fire, så der er en særlig miljøøkonomisk vismand.

Fra 2012 fik De Økonomiske Råd en mere formel rolle som

”finanspolitisk vagthund”, da Det Økonomiske Råd efter endnu en

udvidelse af formålsparagraffen fik til opgave årligt blandt andet at

vurdere holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og om

de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspolitiske

målsætninger. Med andre ord fik De Økonomiske Råd til opgave

at holde øje med, om kursen i den økonomiske politik stemmer

overens med den økonomiske udvikling.

Når rådets formål har udvidet eller ændret sig, har det alt andet

lige også haft en afsmittende effekt på arbejdet i De Økonomiske

Råds sekretariat.

Det Økonomiske Råd har siden oprettelsen i 1962 været placeret i

København. Loven tager ikke stilling til den geografiske placering

af hverken råd eller sekretariat, så formelt set er der ikke noget til

hinder for, at regeringen ændrer den geografiske placering af

sekretariatet.

For god ordens skyld skal det præciseres, at det ikke er De

Økonomiske Råd, men altså

rådenes sekretariat,

som regeringen

har besluttet at flytte til Horsens.

Sekretariatets opgave er fastlagt i loven. Heraf fremgår det, at

sekretariatet har til opgave at foretage undersøgelser og

udarbejde redegørelser, som formandskabet finder

hensigtsmæssige, for at rådene og formandskabet kan løse deres

opgaver.

Formelt set kan formandskabet for De Økonomiske Råd afholde

aktiviteter, hvor i landet de måtte ønske. Samtidig vil valg af

metodetilgang, konklusioner og fremlæggelse af politikforslag

udelukkende blive fastlagt af formandskabet for De Økonomiske

Råd.

Disse forhold ændrer en flytning af sekretariatet ikke på.

[Baggrunden for beslutningen om udflytning]

Beslutningen om at flytte De Økonomiske Råds sekretariat indgår

som bekendt i ’Bedre Balance II’.

Regeringen ønsker med planen at opnå bedre balance på tværs

af Danmark ved blandt andet at flytte statslige arbejdspladser væk

fra hovedstadsområdet.

I forlængelse af ’Bedre Balance’ fra oktober 2015 etablerer

regeringen igen et stort antal statslige arbejdspladser uden for

København.

I alt er der tale om, at der etableres ca. 4.000 statslige

arbejdspladser i resten af landet. Udover de 4.000 arbejdspladser

ønsker regeringen, at der etableres mellem 500 og 1.000

uddannelsespladser rundt om i landet.

Statens arbejds- og uddannelsespladser skal være mere fordelt i

Danmark, end det er tilfældet i dag. Der findes vigtige

kompetencer og stærke faglige miljøer i hele landet. Det har vi

interesse i, at vores statslige institutioner udnytter i deres daglige

virke.

Når Bedre Balance II er implementeret, er det ambitionen, at

omkring 49 byer vil mærke, at statslige arbejds- og

uddannelsespladser er rykket tættere på både borgere og

virksomheder.

Statslige arbejdspladser kan bidrage til at skabe aktivitet og

stimulere udviklingen i det omkringliggende område. Når

regeringen har valgt igen at flytte et stort antal statslige

arbejdspladser til resten af landet, er det altså en del af en samlet

indsats, som har til hensigt at understøtte vækst og udvikling i

hele Danmark.

[Flytning koster noget]

Når det er sagt, er regeringen bevidst om, at en flytning koster

noget.

Vi anerkender fuldt ud, at der kan være en udfordring i, at

flytningen medfører medarbejderudskiftning og som følge heraf

produktionstab i en periode.

Sådanne omkostninger er en realitet for alle enheder, som

berøres af udflytning.

Der findes saglige argumenter både for og imod alle flytninger af

statslige arbejdspladser.

I sidste ende er beslutningerne resultatet af et politisk valg, der

skal tjene formålet om at fremme bedre balance på tværs af

Danmark.

Samtidig er det værd at pointere, at beslutningen om at flytte

statslige arbejdspladser væk fra hovedstadsområdet er baseret på

erfaringerne fra den første udflytningsrunde, selvom beslutningen

om flytning heller ikke dengang var populær hos alle berørte.

[Valg af placeringen med øje for rekruttering og fastholdelse]

I forhold til DØRS, så fremgår det af den implementeringsplan,

som DØRS har udarbejdet, at flytningen af sekretariatet

påbegyndes den 1. januar 2019 og afsluttes medio 2019.

Placeringen i Horsens er valgt af flere årsager.

For det første

med øje for, at der er gode transportmuligheder til

resten af landet.

Eksempelvis tager det ca. 30 minutter at tage toget fra Horsens til

Aarhus, og transporttiden mellem Horsens og Odense er ca. 1

time.

For det andet

understøtter en placering i nærheden af

universitetsmiljøerne i Aarhus og Odense et fortsat stærkt fagligt

rekrutteringsgrundlag til sekretariatet.

Samlet giver det DØRS mulighed for at rekruttere nye dygtige

medarbejdere.

Vi håber desuden, at det vil lykkes ledelsen i DØRS at fastholde

flere nuværende medarbejdere, blandt andet ved hjælp af

forskellige fastholdelsestiltag.

I første omgang har direktør John Smidt heldigvis meddelt, at han

flytter med til Horsens. Det er et godt og vigtigt skridt på vejen.

[Kritik af beslutningen om at flytte DØRS]

Det er dog næppe gået nogens næse forbi, at der siden

udmeldingen har været kritik af beslutningen om at flytte DØRS.

Både nationalt og internationalt har der været kritik af flytningen.

Kritikken er blandt andet gået på, at en flytning af sekretariatet

beklikker De Økonomiske Råds uafhængighed.

De Økonomiske Råd er en vigtig, fagligt uafhængig økonomisk

institution. Det er afgørende for regeringen, at det står helt klart, at

flytningen ikke har til hensigt at ændre på det.

Jeg kan ikke understrege nok, at det ligger regeringen stærkt på

sinde, at De Økonomiske Råd udgør en stærk, fagligt uafhængig

aktør og finanspolitisk vagthund.

På den internationale bane har beslutningen affødt kritik fra Det

europæiske finanspolitiske råd – The European Fiscal Board, fra

netværket af EU Independent Fiscal Institutions og fra lederen af

OECD’s netværk af parlamentariske budgetembedsmænd og

uafhængige finanspolitiske institutioner, Robert Chote.

Kritikken er først og fremmest gået på, at rådets evne til at agere

finanspolitisk vagthund afhænger af, om sekretariatet er i stand til

at rekruttere højt specialiserede medarbejdere. Det vender jeg

tilbage til.

I udtalelsen fra netværket af EU Independent Fiscal Institutions

uddybes, hvad der ligger i den funktionelle uafhængighed, som

rådene på området skal have for at kunne udfylde deres rolle

optimalt. Udover evnen til at rekruttere højt kvalificerede

medarbejdere, skal rådene have adgang til al nødvendig

information, og de skal være i stand til at kommunikere frit og

effektivt med nøgleinteressenter i den nationale offentlige politiske

debat.

Jeg tror ikke, at nogen kan være i tvivl om, at regeringen fuldt ud

respekterer, at disse forudsætninger fortsat skal være til stede, og

at flytningen trods alt ikke ændrer herpå. Det har ministeriet også

understreget i det skriftlige svar til netværket. Det er da heller ikke

blevet gjort gældende i den nationale debat af flytningen. Og så er

vi altså tilbage til det centrale kritikpunkt, nemlig

rekrutteringsspørgsmålet.

Som jeg sagde tidligere, har regeringen netop ved en placering i

Horsens sikret et rekrutteringsgrundlag med to universiteter og

landets næststørste by tæt på.

I øvrigt har jeg forstået, at den første rekrutteringsrunde til DØRS i

Horsens er godt i gang. På nuværende tidspunkt tegner

ansøgerfeltet fornuftigt for sekretariatets etablering og

konsolidering i Jylland. Og det gælder stort set alle de

ekspertiseområder, som rådene dækker i dag.

[Regeringen har lyttet til Formandskabets bekymring]

Tilbage står, at formandskabet for De Økonomiske Råd har udvist

særlig stor bekymring for en mindre, men særlig gruppe

højtspecialiserede nøglemedarbejdere, nemlig medarbejdere med

erfaring fra ministerier, styrelser og organisationer.

Regeringen har lyttet til den bekymring og tager den naturligvis

seriøst.

Derfor har vi besluttet at lade DØRS bevare ca. 5 årsværk i

København i et permanent satellitkontor, mens resten af

sekretariatets i alt ca. 28 årsværk flytter til Horsens.

Rent praktisk kan DØRS altså opretholde et mindre antal

arbejdspladser i København med det formål dels at

fastholde

dels understøtte muligheden for at kunne

rekruttere

højt

specialiserede nøglemedarbejdere med vigtig praksiserfaring.

Dermed kan DØRS bevare vigtige kompetencer og viden i

organisationen, så fundamentet for at opretholde produktionen og

kvaliteten af vismandsrapporterne – både før, under og efter

flytningen til Horsens – underbygges.

Det er oplagt, at der sker en samlokalisering med eksempelvis

DREAM eller Danmarks Statistik for at understøtte et fagligt miljø.

[Afslutning]

DØRS påbegynder som sagt efter planen sin flytning den 1.

januar 2019 og afslutter flytningen medio 2019.

Fra midten af 2019 vil hovedsædet og langt hovedparten af

DØRS’ medarbejdere altså være placeret i Horsens.

Ved at lade DØRS opretholde et satellitkontor mener regeringen,

at vi i væsentligt omfang imødekommer kritikken og

bekymringerne, som udflytningen af DØRS har medført.

Det er afgørende for regeringen, at flytningen finder sted på en

god og ordentlig måde, så vi sikrer, at sekretariatet fortsat kan

betjene De Økonomiske Råd på kvalificeret vis, som de gør i dag.

Samtidig kommer vi et skridt nærmere endemålet, som er ’Bedre

balance på tværs af Danmark’.