Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1910680_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. juni 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 325 (Alm. del) af 8. maj
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren udspecificere afvigelsen fra Danmarks Statistiks metode til opgørel-
sen af offentlige udgifter i Finansministeriets publikation ’Økonomisk Analyse:
Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017’, jf. fodnote 1 på side 7? Det
bedes herunder i tabelform oplyst, hvilken betydning denne metodeforskel har for
opgørelsen af offentlige udgifter og det offentlige forbrug siden år 2000, og opgø-
relsens overensstemmelse med DAU-saldoen.
Svar
Finansministeriets prognoser og fremskrivninger tager udgangspunkt i en natio-
nalregnskabsopgørelse af de samlede offentlige udgifter og indtægter, hvor alle
delkomponenter af det offentlige forbrug henføres til udgiftssiden
–
fx ved at
borgernes egenbetaling ved brug af tandlæge, daginstitutioner mv. trækkes direkte
fra på udgiftssiden (som det også sker i opgørelsen af det offentlige forbrug) i
stedet for at tælle med på indtægtssiden, som det sker i Danmarks Statistiks opgø-
relse af de offentlige udgifter, jf. senere.
I Finansministeriets opgørelser udgør det offentlige forbrug således en ægte del-
mængde af de samlede offentlige udgifter. Dette gør sig ligeledes gældende i pub-
likationen
Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017.
Opgørelsen af det offentlige forbrug omfatter navnlig udgifter til aflønning af
ansatte i den offentlige sektor, offentligt køb af varer og tjenesteydelser og forbrug
af fast realkapital (afskrivninger) mv. fratrukket indtægter fra det offentliges salg af
varer og tjenester, der blandt andet omfatter indtægter fra brugerbetaling på of-
fentlige serviceydelser.
I Finansministeriets opgørelse af de offentlige udgifter
–
hvor alle delkomponen-
terne i det offentlige forbrug henføres til udgiftssiden
–
indgår det offentlige salg
af varer og tjenester således på udgiftssiden, hvormed indtægterne herfra reduce-
rer opgørelsen af de samlede offentlige udgifter. Afskrivningerne
–
der er et be-
regnet udtryk for den tekniske og fysiske værdiforringelse af det offentlige pro-
duktionsapparat
–
indgår ligeledes i opgørelsen af de offentlige udgifter, idet de
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren vil udspecificere afvigelsen fra Danmarks Statistiks metode til opgørelse af offentlige udgifter, til finansministeren
1910680_0002.png
Side 2 af 3
indgår i det offentlige forbrug. Afskrivningerne neutraliseres i opgørelsen af den
offentlige saldo ved en tilsvarende teknisk indregning på indtægtssiden.
Det bemærkes i øvrigt, at Det Økonomiske Råds i deres prognoser og fremskriv-
ninger tager afsæt i samme opgørelse af de offentlige udgifter (og indtægter).
I Danmarks Statistiks opgørelse af de offentlige udgifter henføres nogle af del-
komponenterne i det offentlige forbrug som nævnt til indtægtssiden.
1
I Danmarks
Statistiks opgørelse indgår indtægterne fra det offentliges salg af varer og tjeneste-
ydelser eksempelvis som en del af de offentlige indtægter
–
og indtægterne fra salg
af varer og tjenesteydelser bidrager således ikke til at reducere de offentlige udgif-
ter i Danmarks Statistiks opgørelse. Danmarks Statistiks opgørelse af de samlede
offentlige udgifter omfatter herudover ikke de beregnede afskrivninger, der indgår
i det offentlige forbrug.
Idet nogle af delkomponenterne i det offentlige forbrug ikke medgår i Danmarks
Statistiks opgørelse af de offentlige udgifter, udgør udgifterne til det offentlige
forbrug ikke en delmængde af de samlede offentlige udgifter i Danmarks Statistiks
opgørelse. Danmarks Statistik opgør således udgifterne til det offentlige forbrug
som en særskilt opgørelse.
Forskellen mellem de to opgørelser af de offentlige udgifter fremgår af tabel 1
nedenfor. Begge opgørelser af de offentlige udgifter indgår i Danmarks Statistiks
ADAM-model.
Nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter og indtægter er baseret på
de offentlige regnskaber, herunder statsregnskabet og de kommunale og regionale
regnskaber. Som følge af forskelle i regnskabsprincipper og periodisering mv. kan
statens udgifter og indtægter på statsregnskabet (DAU-saldoen) ikke overføres
direkte til den nationalregnskabsmæssige opgørelse af de offentlige udgifter og
indtægter.
1
Danmarks Statistik ændrede opgørelsen af de offentlige udgifter i forbindelse med en revision af nationalregnskabet i
2005.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 325: Spm. om ministeren vil udspecificere afvigelsen fra Danmarks Statistiks metode til opgørelse af offentlige udgifter, til finansministeren
1910680_0003.png
Tabel 1
De samlede offentlige udgifter
2000
Mia. kr. (løbende priser)
Danmarks Statistik
699,1
724,7
715,5
9,2
750,5
741,4
9,0
770,7
760,8
9,9
798,1
787,3
10,8
812,7
798,7
14,0
838,3
823,7
14,6
862,3
850,1
12,2
908,1
893,6
14,5
973,6 1.026,3 1.042,2 1.098,2 1.077,2 1.094,0 1.110,4 1.107,3 1.112,9
955,0 1.005,5 1.019,8 1.074,3 1.051,7 1.069,4 1.087,9 1.084,9 1.092,5
18,6
20,9
22,4
24,0
25,5
24,6
22,5
22,3
20,3
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017
692,3
Forskel
6,8
Anm.: I opgørelsen af de samlede offentlige udgifter i
Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017
henføres alle delkomponenter af det offentlige forbrug til udgiftssiden. I Danmarks Statistiks opgørelse af de
offentlige udgifter henføres delkomponenterne salg af varer og tjenester, egenproduktion overført til investeringer og andre produktionssubsidier til indtægtssiden, ligesom forbrug af fast realkapital
(afskrivninger) ikke indgår i de offentlige udgifter.
Kilde: Danmarks Statistik.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk