FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om de samlede årlige besparelser i alt og fordelt på type af besparelse på hhv. ungdomsuddannelserne, herunder STX, HHX, HTX og EUD, samt på de videregående uddannelser herunder KVU, MVU og LVU for årene 2016-2021, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

24. september 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 323 (Alm. del) af 7. maj

stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svarene på FIU alm del - spørgsmål 310

(2015-16), L1 - spørgsmål 30 (2016-17) og L 1- spørgsmål 29 (2016-17) i tabel-

form oplyse de samlede årlige besparelser i alt og fordelt på type af besparelse

på hhv. ungdomsuddannelserne, herunder STX, HHX, HTX og EUD,

samt på de videregående uddannelser herunder KVU, MVU og LVU for årene

2016-2021, jf. aftalerne om finansloven 2016, 2017 og 2018?

Svar

Finansministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra

Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det bemærkes, at opgørelsen nedenfor i lighed med tidligere opgørelser alene

viser reduktioner i bevillingsniveauet isoleret set. Opgørelsen viser dermed ikke,

hvordan den samlede bevillingsudvikling har været i perioden, og tilbageførsler til

uddannelsesområdet i perioden indgår ikke i opgørelsen.

Der er løbende prioriteret midler til ungdomsuddannelser og de videregående

uddannelser, herunder bl.a. omkring 470 mio. kr. i kvalitetspuljer til erhvervsud-

dannelserne, 400 mio. kr. i puljer til efteruddannelse på de gymnasiale uddannel-

ser, videreførsel af takstforhøjelser til de humanistiske og samfundsvidenskabelige

universitetsuddannelser på omkring 300 mio. kr. årligt og 160 mio. kr. til nye loka-

le uddannelsesstationer. Hertil kommer, at regeringen i udspillet

Fra folkeskole til

faglært

har lagt op til at prioritere 2 mia. kr. til en styrkelse af erhvervsuddannelser-

ne.

Samtidig har regeringen prioriteret ekstra midler til andre dele af uddannelsesom-

rådet, herunder en ekstra kvart milliard til reformen af det forberedende område

og den nye forberedende grunduddannelse. Med trepartsaftalen fra oktober 2017

er der endvidere afsat knap 2,5 mia. kr. til initiativer, som skal gøre det nemmere

og mere fleksibelt for danskerne at tilegne sig kompetencer gennem hele livet.

Bevillinger til uddannelsesområdet udgøres primært af aktivitetsafhængige tilskud.

De endelige udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer i bevillingsniveauet vil

derfor også afhænge af den faktiske uddannelsesaktivitet, herunder hvilke progno-

ser der lægges til grund for opgørelsen. Der sker løbende opdateringer af aktivi-

tetsprognoserne, som påvirker bevillingsniveauet og dermed i praksis størrelsen af

de tværgående effektiviseringer. De angivne tal udtrykker således ikke den præcise

udgift forbundet med en evt. annullering af et eller flere initiativer.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om de samlede årlige besparelser i alt og fordelt på type af besparelse på hhv. ungdomsuddannelserne, herunder STX, HHX, HTX og EUD, samt på de videregående uddannelser herunder KVU, MVU og LVU for årene 2016-2021, til finansministeren

Side 2 af 4

Tværgående effektiviseringer

På uddannelsesområdet er der på linje med de øvrige dele af den offentlige sektor

et løbende fokus på, at opgaverne skal løses smartere og mere effektivt. Det stats-

lige omprioriteringsbidrag omfatter fra og med finansloven for 2016 også uddan-

nelsesområdet. Omprioriteringsbidraget sikrer, at løbende produktivitetsforbed-

ringer og effektiviseringer i den offentlige sektor frigøres til nye prioriteringer på

tværs af staten, herunder også til uddannelsesområdet.

Endvidere indfases effektiviseringer som følge af udbudsloven på Uddannelses-

og Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets område fra og med 2017.

Effektiviseringerne vedrører dels lavere administrative omkostninger ved udbud,

dels lavere priser som følge af styrket konkurrence.

På finansloven for hhv. 2016, 2017 og 2018 er bevillingerne til uddannelsesområ-

det ligeledes reduceret som følge af hhv. niende, tiende og ellevte fase af Statens

Indkøbsprogram. Programmet muliggør en række effektiviseringer af statslige

indkøb.

Reduktioner af bevillinger til ungdomsuddannelserne

Tabel 1 nedenfor viser de akkumulerede reduktioner i bevillinger på ungdomsud-

dannelserne fra 2016 og frem, som følger af finansloven for 2016, 2017 og 2018.

Tabel 1

Reduktioner af bevillinger til ungdomsuddannelser, FL16-FL18

Mio. kr., 2018-pl

Ungdomsuddannelser, i alt

Indkøbsprogram (fase 9-11)

Omprioriteringsbidrag

Udbudsloven

Udmøntning af negativ budgetregulering

vedr. Aftale om bedre og mere attraktive

erhvervsuddannelser

Ændring sfa. Aftale om styrkede gymnasiale

uddannelser.

Øvrige

2016

-336

-8

-328

2017

-948

-32

-618

-4

-248

-45

-1

2018

-1.329

-50

-929

-19

-245

-69

-17

2019

-1.599

-50

-1.204

-19

-236

-73

-17

2020

-1.831

-49

-1.448

-18

-224

-75

-17

2021

-2.068

-47

-1.698

-18

-214

-74

-17

Anm.: Tabellen viser de akkumulerede reduktioner fra 2016 og frem. Differencer mellem sum og deltal skyldes

afrundinger. Ungdomsuddannelserne omfatter STX, HF, HHX, HTX og EUD. Opgørelsen omfatter alene

de aktivitetsafhængige konti (§ 20.31.01., § 20.41.01., og § 20.42.02.). Private gymnasier er ikke medtaget i

opgørelsen. Bevillinger til uddannelsesområdet udgøres primært af aktivitetsafhængige tilskud. De endelige

udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer vil derfor afhænge af den faktiske uddannelsesaktivitet. I opgørel-

sen af omprioriteringsbidraget har Undervisningsministeriet taget udgangspunkt i de aktivitetsprognoser, der

ligger til grund for FL18.

Kilde: Finansloven for 2016, 2017 og 2018.

I opgørelsen af omprioriteringsbidraget har Undervisningsministeriet taget ud-

gangspunkt i de aktivitetsprognoser, der ligger til grund for FL18.

Udover de tværgående effektiviseringsprogrammer er der bl.a. sket ændringer af

bevillingerne til ungdomsuddannelserne ifm. større reformer. På finansloven for

2016 er der gennemført en tilpasning af bygningstaxameteret og en takstjustering

på STX ifm. udmøntningen af en negativ budgetregulering, som blev optaget ifm.

Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser.

Side 3 af 4

Endvidere er der på FL17 indarbejdet justeringer som følge af Aftale om styrkede

gymnasiale uddannelser, hvor det bl.a. blev besluttet at ændre tælledagen for til-

skudsudløsende aktivitet samt opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft på

de gymnasiale uddannelser,

jf.

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Danske Folke-

parti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser af juni

2016.

Herudover er der på finansloven for 2018 indarbejdet bevillingsreduktioner, som

følge af en række mindre effektiviseringer, herunder bl.a. afskaffelsen af zone 4-

censorrejser på de gymnasiale uddannelser.

Reduktioner af bevillinger til de videregående uddannelser

Tabel 2 nedenfor viser de akkumulerede reduktioner i bevillinger på de videregå-

ende uddannelser fra 2016 og frem, som følger af finansloven for 2016, 2017 og

2018.

Tabel 2

Reduktioner af bevillinger til videregående uddannelser, FL16-FL18

Mio. kr., 2018-pl

Lange videregående uddannelser

Indkøbsprogram (fase 9-11)

Omprioriteringsbidrag

Udbudsloven

Reduktion af internationaliseringstakst

Begrænsning af dobbeltuddannelse

Mellemlange videregående uddannelser

Indkøbsprogram (fase 9-11)

Omprioriteringsbidrag

Udbudsloven

Reduktion af internationaliseringstakst

Begrænsning af dobbeltuddannelse

Korte videregående uddannelser

Indkøbsprogram (fase 9-11)

Omprioriteringsbidrag

Udbudsloven

Reduktion af internationaliseringstakst

Begrænsning af dobbeltuddannelse

2016

-198

-10

-188

-99

-8

-91

-37

-4

-33

2017

-431

-29

-380

-6

-14

-3

-225

-13

-184

-1

-4

-24

-81

-6

-67

-1

-6

2018

-642

-47

-551

-23

-14

-7

-345

-14

-273

-6

-4

-49

-122

-7

-100

-2

-1

-13

2019

-825

-50

-729

-23

-13

-10

-459

-14

-362

-6

-4

-74

-161

-7

-133

-2

-1

-19

2020

-994

-50

-896

-23

-13

-11

-554

-14

-449

-6

-3

-82

-192

-7

-161

-2

-1

-21

2021

-1.163

-50

-1.066

-23

-13

-11

-640

-14

-535

-6

-3

-82

-220

-7

-189

-2

-1

-21

Anm.: Tabellen viser de akkumulerede reduktioner fra 2016 og frem. Differencer mellem sum og deltal skyldes

afrundinger. Korte videregående uddannelser dækker over § 19.25.01 Erhvervsakademier samt § 19.25.03.

Maritime uddannelser. Mellemlange videregående uddannelser dækker over § 19.25.02.

Profesionsbacheloruddannelser mv. Lange videregående uddannelser dækker over heltidsuddannelse under §

19.22. Universiteter samt 19.28. Videregående kunstneriske uddannelser. Bevillinger til uddannelsesområdet

udgøres primært af aktivitetsafhængige tilskud. De endelige udgiftsmæssige konsekvenser af ændringer vil

derfor afhænge af den faktiske uddannelsesaktivitet. I opgørelsen af omprioriteringsbidraget har Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet taget udgangspunkt i det bidrag, der er indarbejdet i rammerne forud for hhv.

FL16, FL17 og FL18.

Kilde: Finansloven for 2016, 2017 og 2018.

I opgørelsen af omprioriteringsbidraget har Uddannelses- og Forskningsministeri-

et taget udgangspunkt i det bidrag, der er indarbejdet i rammerne forud for hhv.

FL16, FL17 og FL18.

Side 4 af 4

Udover de tværgående effektiviseringer er bevillingerne til de videregående ud-

dannelser fra og med 2017 justeret som følge af Aftale mellem regeringen, S og

DF om begrænsning af dobbeltuddannelse. I aftalen begrænses omfanget af dob-

beltuddannelse, således at det som udgangspunkt ikke er muligt at tage mere end

én ordinær videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau. Undta-

get herfor er dog bl.a. personer, som har afsluttet den seneste videregående ud-

dannelse for mere end 6 år siden eller uddannelser, hvor der er et særligt arbejds-

markedsbehov.

Endvidere er den takst, som de videregående uddannelsesinstitutioner modtager

pr. ind- og udgående udvekslingsstuderende (internationaliseringstaksten), reduce-

ret fra og med FL17.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister