Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1901605_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. maj 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 318 af 4. maj 2018 stillet
efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren bedes redegøre for adfærdseffekterne af en afskaffelse af boafgif-
ten, herunder ministeriets vurdering af effekten på opsparing, og forvridning ved-
rørende arvebeskatning af familieejede virksomheder? Vil ministeren endvidere
angive provenutabet ved en afskaffelse af boafgiften både før og efter adfærd?
Svar
Bo- og gaveafgiften kan ses på linje med beskatningen af kapitalafkast og virker i
denne forstand på samme måde som fx aktieindkomstskat af det afkast, der tilfal-
der aktionærerne. Dermed kan en nedsættelse af boafgiften isoleret set styrke til-
skyndelsen til opsparing.
Modsat kan opsparing også ses som en form for forsikring i lyset af usikkerhed
om den enkeltes faktiske levetid, og en del af arven kan derfor have karakter af,
ikke at være ”planlagt”, ligesom arv potentielt kan svække tilskyndelsen til at ar-
bejde mv. for arvemodtageren.
Beskatning af arv anses derfor for mindre forvridende end andre skatter på kapi-
talafkast.
På den baggrund skønnes der ikke samlet set at være væsentlige adfærdseffekter
forbundet med ændringer i bo- og gaveafgiften.
Det kan dog bemærkes, at en harmonisering af bo- og gaveafgiftssatserne ved
overdragelse til nærtstående vil reducere den nuværende skattemæssige begunsti-
gelse af overdragelser af erhvervsvirksomheder inden for familien frem for fx et
salg til en konkurrent eller en børsnotering.
Det kan understøtte en mere hensigtsmæssig investerings- og erhvervsstruktur.
I beregningerne er det lagt til grund, at både beskatningen i forbindelse med arv
og gave afskaffes. På denne baggrund skønnes en afskaffelse af bo- og gaveafgif-
ten fra og med 2020 at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 3,4 mia. kr.
og ca. 2,5 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Heraf skønnes beskatnin-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om adfærdseffekterne af en afskaffelse af boafgiften, til finansministeren
1901605_0002.png
Side 2 af 2
gen af boer, at udgøre langt størstedelen. I 2019 skønnes mindreprovenuet at være
lidt højere. Det skal ses i lyset af, at nedsættelsen bo- og gaveafgiften ved overdra-
gelse af erhvervsvirksomhed først er fuldt indfaset i 2020,
jf. Aftale om finansloven for
2016.
Tabel 1
Mindreprovenu ved en afskaffelse af bo- og gaveafgiften
(Mia. kr., 2018-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
2019
3,5
2,6
2,6
2020
3,4
2,5
2,5
2021
3,4
2,5
2,5
2022
3,4
2,5
2,5
2023
3,4
2,5
2,5
2024
3,4
2,5
2,5
2025
3,4
2,5
2,5
Varigt
3,3
2,5
2,5
Anm.: Omfatter både bo- og gaveafgiften.
Kilde: Skatteministeriet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister