FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 317: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 3. maj 2018 om placeringen af Nationalt ID-Center, til udlændinge- og integrationsministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd P-Q stillet efter ønske fra Ben-

ny Engelbrecht (S)

Torsdag den 3. maj 2018 kl. 16

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

11. april 2018

Sags nr.

Akt-id

2018 - 6153

409244

Samrådsspørgsmål P

Hvorfor vælger ministeren at oprette og placere den nye statslige

institution ’Nationalt ID-center’ med op til 18 nye statslige ar-

bejdspladser i Adelgade i København frem for andre steder i

Danmark samtidig med at man fremlægger sin udflytningsplan,

der skal skabe balance i hele Danmark?

Samrådsspørgsmål Q

På pressemødet om udflytningsplanen den 18. januar 2018 sagde

statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringens ”udgangs-

punkt i fremtiden vil være, at hvis vi skal oprette nye statslige ar-

bejdspladser, skal vi gøre det andre steder end i København.”

Har regeringen, med oprettelsen af Nationalt ID-center i Køben-

havn, opgivet sin målsætning om et Danmark i bedre balance, så

man fremover vil se flere nyoprettede statslige institutioner og

arbejdspladser i det centrale København, som ligeså godt kunne

oprettes andre steder i Danmark?

[Indledning]

Tak for de to samrådsspørgsmål som jeg vil besvare

samlet.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 317: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 3. maj 2018 om placeringen af Nationalt ID-Center, til udlændinge- og integrationsministeren

Jeg kan forstå, at spørgeren stiller sig tvivlende over

for, om regeringen arbejder for at opfylde målsætnin-

gen om et Danmark i bedre balance.

Derfor vil jeg indledningsvis slå fast, at regeringen

selvfølgelig følger sit regeringsgrundlag og allerede

har sikret et Danmark på vej mod bedre balance.

Regeringen har af to omgange med Bedre balance 1 og

2 samlet set flyttet knap 8.000 statslige arbejdspladser

ud af Købehavn. Dermed er regeringen i gang med den

største udflytning af statslige arbejdspladser i nyere

tid.

Mit ministerium har bidraget positivt til denne udvik-

ling. Udlændinge- og Integrationsministeriet udflytter

således ca. 400 arbejdspladser, idet de dele af Udlæn-

dingestyrelsen, der i dag er lokaliseret i København,

primo 2020 flytter til Næstved. Rent faktisk er det så-

dan, at i forbindelse med Bedre balance 1 var udflyt-

ningen af Udlændingestyrelsen blandt de største ud-

flytninger af statslige arbejdspladser.

Det er værd at bemærke, at med udflytningen af Ud-

lændingestyrelsen vil én ud af ministerområdets to sty-

relser og dermed samtidig ca. halvdelen af Udlændin-

ge- og Integrationsministeriets medarbejdere være lo-

kaliseret uden for København.

[Ministerens besvarelse af spørgsmål P]

Med det på plads, så spørges der i samrådsspørgsmål P

til, hvorfor ministeren har valgt at oprette Nationalt

ID-center i København.

Etableringen af et nationalt ID-center i Danmark blev

besluttet som en del af finanslovsaftalen for 2017.

Aftaleparterne var enige om, at ID-centeret skulle fun-

gere som et centralt ekspertorgan i forhold til fastlæg-

gelse af udlændinges identitet samt styrke kontrol- og

sikkerhedsindsatsen på udlændingeområdet.

Forberedelserne af etableringen af Nationalt ID-center

blev formelt påbegyndt umiddelbart efter vedtagelsen

af finansloven for 2017.

De juridiske rammer for centerets virke blev formelt

etableret med et lovforslag i starten af denne samling

[lovforslag nr. L 70], således at de nødvendige lovæn-

dringer trådte i kraft den 1. januar 2018.

Der var bred politisk enighed om at oprette Nationalt

ID-center. Rent faktisk stemte et enstemmigt folketing

for lovforslaget. Der var således opbakning til hurtigt

at styrke kontrolindsatsen på udlændingeområdet.

Det er jeg rigtig glad for.

[Fastlæggelse af udlændinges identitet]

For regeringen er det helt afgørende, at myndighederne

på udlændingeområdet har de bedst mulige forudsæt-

ninger for at varetage Danmarks sikkerhed.

Fastlæggelsen af udlændinges identitet er for mig en

vigtig del af kontrolarbejdet på udlændingeområdet. Vi

skal simpelthen vide, hvem vi lukker ind i landet og på

hvilket grundlag.

Det er helt afgørende for Danmarks sikkerhed, og for

at vores udlændingesystem fungerer.

I mine øjne er der ingen tvivl om, at udlændinge, der

opholder sig her i landet og enten gør brug af en falsk

identitet eller har en ukendt identitet, kan udgøre en

sikkerhedsrisiko.

Jeg er derfor meget glad for, at vi med etableringen af

Nationalt ID-center har taget et væsentligt skridt i den

rigtige retning i forhold til kontrol på området.

Og jeg er sikker på, at ID-centeret vil komme til at

spille en helt central rolle i myndighedernes styrkede

indsats mod identitetsmisbrug.

Man må bare erkende, at fastlæggelsen af udlændinges

identitet giver anledning til en række udfordringer.

Mange asylansøgere fremlægger ikke identitetsdoku-

menter, og nogle udlændinge forsøger endda at legiti-

mere sig med falske eller forfalskede dokumenter for

at indrejse og opnå ophold i Danmark.

Størstedelen af kontrollen sker i forbindelse med den

personlige kontakt mellem en udlænding og de danske

myndigheder. Det kan eksempelvis være ved den helt

indledende kontrol i kontrolboksene i lufthavnen, eller

ved en udlændings fremmøde hos en af udlændinge-

myndighederne i forbindelse med en ansøgning om

opholdstilladelse i Danmark.

Med oprettelsen af Nationalt ID-center har danske

myndigheder nu mulighed for at indhente en ekspert-

vurdering ved mistanke om dokument- og personel-

falsk. Denne vurdering skal ske så hurtigt som muligt,

da det letter den videre sagsbehandling og forbedrer

kvaliteten og ikke mindst effektiviteten på hele udlæn-

dingeområdet.

[National ID-centers arbejde og samarbejdspartnere]

Med det sagt, vil jeg som led i min besvarelse af

spørgsmål P gerne fortælle lidt om det arbejde, som fo-

regår i Nationalt ID-center.

Nationalt ID-center har etableret et dokumentteknisk

laboratorium på højeste faglige niveau.

Arbejdet med at vurdere dokumenters ægthed sker i

tæt samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center

i Rigspolitiet. Nationalt ID-center undersøger doku-

menter i forbindelse med forvaltningsretlige sager,

mens Nationalt Kriminalteknisk Center undersøger

dokumenter i forbindelse med strafferetlige sager.

Der er således tale om to ekspertmiljøer, hvis sagsom-

råder tematisk dækker mange af de samme elementer,

og hvor den dokumenttekniske metode og arbejdspro-

ces er den samme.

Det betyder i praksis, at der i den løbende undersøgel-

se og vurdering af dokumenter er et meget tæt person-

ligt samarbejde mellem dokumenteksperterne i de to

centre. Det tætte samarbejde er essentielt for at sikre

en ensartet metodemæssig tilgang og vurdering.

Herudover er det, for at kunne foretage en sikker ægt-

hedsvurdering af et dokument, ofte nødvendigt at

sammenligne det med et autoriseret prøveeksemplar –

kaldet et specimen.

Da der i de fleste tilfælde kun findes ét eksemplar pr.

specimen – for eksempel af et andet lands pas – i

Danmark, er Nationalt ID-center og Nationalt Krimi-

nalteknisk Center nødt til at deles om dem. Det bety-

der, at der hyppigt sker udveksling af de fysiske spe-

cimen. Denne udveksling skal i visse tilfælde kunne

ske inden for ganske kort tid – for eksempel på grund

af hastende kriminalsager eller møde i retten.

Her er det vigtigt for mig at understrege, at kompeten-

cerne til at kunne vurdere dokumenters ægthed ikke er

baseret på en teoretisk uddannelse, man kan tage på

skolebænken. Kompetencerne bygger primært på kon-

kret erfaring. En erfaring der opbygges via tæt samar-

bejde og erfaringsudveksling med andre dokumenttek-

nikere i Danmark og internationalt.

En dokumentteknisk undersøgelse indebærer ofte, at

man undersøger dokumentet fysisk. Der ses på papir-

type, sikkerhedselementer, tryktekniker osv. Man skal

helt enkelt have papiret mellem hænderne. Derfor vil

det også forringe undersøgelsen af ID-dokumenter,

hvis der i stedet blev anvendt billeder af dokument el-

ler specimen.

Udover at være ekspertorgan for de danske udlændin-

gemyndigheder, skal Nationalt ID-center også sikre et

stærkt samarbejde om sikkerhed på udlændingeområ-

det nationalt såvel som internationalt.

Dette arbejde indebærer bl.a. indsamling og formidling

af relevant viden om trends og metoder inden for do-

kument- og personelfalsk – såkaldte risikoprofiler.

Derudover skal centeret bidrage til udvikling af under-

visningsmateriale samt forestå undervisning i kontrol

af dokumenters ægthed og identifikationsfastlæggelse.

Alt sammen opgaver der skal udføres i samarbejde

med Rigspolitiet, og som forudsætter en tæt relation til

andre myndigheder, fx Nationalt Kriminalteknisk Cen-

ter, Udenrigsministeriet og politiet i Københavns Luft-

havn. Alle tre myndigheder er som bekendt placeret i

Københavnsområdet.

Dette er således den altovervejende grund til, at Natio-

nalt ID-center er placeret i København.

Derudover var det sådan, at på tidspunktet for etable-

ringen af Nationalt ID-center, havde Udlændinge- og

Integrationsministeriet egnede lokaler, der umiddelbart

kunne tages i brug. På den måde kunne vi hurtigst mu-

ligt etablere centeret og få igangsat centerets vigtige

funktioner.

Placeringen af Nationalt ID-center i København byg-

ger altså på en konkret og faglig vurdering af behovet

for at sikre et tæt dagligt samarbejde med de øvrige

myndigheder.

Samtidig kunne vi igangsætte en styrket kontrol- og

sikkerhedsindsats på området med det samme.

[Ministerens besvarelse af spørgsmål Q]

Dermed er der heller ikke tale om, at regeringen med

oprettelsen af Nationalt ID-center i København har op-

givet sin målsætning om et Danmark i bedre balance.

Som jeg startede med at sige – og nu bevæger jeg mig

så samtidig over til at besvare samrådsspørgsmål Q –

så indeholder regeringsgrundlaget en klar målsætning

om et Danmark i bedre balance.

Det er en målsætning, som regeringen er godt i gang

med at gøre til virkelighed med udflytningen af knap

8.000 statslige arbejdspladser.

Nu har spørgeren jo selv citeret statsministeren. Så jeg

vil tillade mig at gøre det samme. Ved pressemødet

den 17. januar i år faldt ordene således, at ”… under

den tidligere socialdemokratiske regering, blev der

flyttet flere arbejdspladser ind i København end ud af

København.”

Det er således ikke takket være den forrige regering, at

vi har fået flyttet arbejdspladser ud i landet – til gavn

for hele Danmark. Tværtimod! Det synes jeg er en vig-

tig pointe at have med.

Og igen, oprettelsen af Nationalt ID-center i Købehavn

ændrer ikke på regeringens målsætning. Men en fak-

tisk placering af statslige arbejdspladser skal selvfølge-

lig altid bero på en konkret vurdering.

Og konkret gav det altså fagligt set – i lyset af de op-

gaver centeret skal løse og centerets daglige samar-

bejdspartnere – mest mening at placere det i Køben-

havn.

Tak for ordet.