FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 3. maj 2018 om regeringens vækstmål, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. maj 2018

Svar på Finansudvalgets Samrådsspørgsmål R af 6. april 2018

stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S). (Samrådet afholdes

torsdag den 3. maj 2018).

Spørgsmål

Finder ministeren at det er realistisk for regeringen at nå sine centrale økonomiske

mål om at hæve velstanden med 80 mia. kr. og hæve arbejdsudbuddet

med 55-60.000 personer, når selv Anders Samuelsen på forsiden af Børsen

den 6. april ellers har slået fast, at det synes umuligt at nå regeringens vækstmål?

Det talte ord er gældende.

Svar



Må jeg indledende sige, at når dansk økonomi i dag fremstår

stærk målt på stort set alle centrale samfundsøkonomiske nøg-

letal, skyldes det i høj grad at skiftende regeringer og flertal i

folketinget i de seneste 3-4 årtier har ført en stabilitets- og re-

formorienteret økonomisk politik.



Eksempelvis har reformer af arbejdsmarkeds- og skattepolitik-

ken bidraget til, at strukturledigheden er faldet fra over 10 pct.

af arbejdsstyrken i starten af 90’erne til i dag mellem 3�½ og 4

pct.



Hvis man alene ser på de reformer, der er gennemført fra Vel-

færdsaftalen i 2006 og frem, vurderes de at løfte den struktu-

relle beskæftigelse (arbejdsudbuddet) med ca. 250.000 perso-

ner i 2025 og styrke den offentlige saldo med 3 ¾ af BNP i

2025.



Reformerne skønnes samlet set at løfte velstanden

–

målt ved

BNP

–

med omtrent 10 pct. Så er der også ting, der har truk-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 3. maj 2018 om regeringens vækstmål, til finansministeren

Side 2 af 7

ket modsat, især den globale finanskrise, som har reduceret

potentielt BNP. Men altså: 10 pct. mere velstand i 2025 i for-

hold til, hvis reformerne ikke var blevet gennemført. BNP-

bidraget svarer så at sige i gennemsnit til en ekstra månedsløn i

2025

–

især ved større værdiskabelse fra dem, der er i arbejde, i

stedet for at modtage efterløn, folkepension, dagpenge eller

anden overførselsindkomst.



Reformerne har banet vejen for, at Danmark

–

i modsætning

til en række andre europæiske lande

–

har løst udfordringer i

finanspolitikken efter finanskrisen ikke ved at sætte en masse

skatter op eller mindske den offentlige service, men ved at ar-

bejde mere. Reformerne har altså gjort, at vi har undgået væ-

sentligt højere skatter og/eller markant lavere offentligt ser-

vice, som man har set det andre steder.

****



De hidtidige erfaringer med reformerne bekræfter, at de yder

et væsentligt bidrag til at øge beskæftigelsen. I de seneste 4 år

er fx beskæftigelsen for 60-64-årige steget langt mere end for

øvrige aldersgrupper.



I alt er beskæftigelsen for 60-64-årige steget med 52.000 per-

soner. Det afspejler bl.a., at de 60 og 61-årige, der har fået ud-

skudt deres efterlønsalder, arbejder i stort set uformindsket

omfang frem til deres nye forhøjede efterlønsalder.



I de kommende år vil vækstpotentialet også understøttes af

reformerne. I årene frem til 2022 vil den strukturelle beskæfti-

gelse stige med ca. 20.000 personer årligt. Det skyldes navnlig

Tilbagetrækningsreformen fra 2011, som gradvist hæver efter-

løns- og folkepensionsalderen.



Reformerne yder således et værdifuldt bidrag til at forlænge

fremgangen i dansk økonomi.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 3. maj 2018 om regeringens vækstmål, til finansministeren

Side 3 af 7



Men det ændrer ikke ved, at ledigheden nu er lav. Beskæftigel-

sen er i de seneste 4 år steget med ca. 40.000 personer årligt.

Det er ca. dobbelt så meget som arbejdsudbuddet vil stige i de

kommende år.



I konjunkturvurderingen ventes presset på arbejdsmarkedet at

tiltage det næste par år. Det betyder ikke blot, at behovet for

yderligere reformer skærpes. Det betyder også, at det er et

gunstigt tidspunkt at gennemføre nye reformer fordi det gør

overgangen fra passiv forsørgelse til beskæftigelse lettere.

****



Et centralt redskab i planlægningen af den økonomiske politik

har for skiftende regeringer været de mellemfristede planer og

fremskrivninger

–

aktuelt 2025-planen. I denne plan er der

–

som i tidligere planer

–

opstillet et beskæftigelsesmål. Der er

desuden opstillet et mål for højere vækst via øget produktivi-

tet, hvilket sammen med beskæftigelsesmålet givet et samlet

mål for stigning i strukturelt BNP.



Der er således ikke nyt at opstille et beskæftigelsesmål.



Og må jeg ikke godt erindre om, at der

–

trods stigende be-

skæftigelse og lav ledighed

–

fortsat er over 700.000 personer i

den erhvervsaktive alder, der modtager offentlig forsørgelse

[718.000 i 4. kv. 2017 ekskl. SU-modtagere].



Vi kan selvfølgelig ikke få alle med, men vi skal da gøre en ind-

sats for, at så mange som overhovedet muligt kommer i job.

Det vil være et stort fremskridt for den enkelte, der får mulig-

hed for at blive selvforsørgende og uafhængig af offentlig

hjælp.



Vores samfund vil også blive rigere, jo flere der kommer i be-

skæftigelse. Og det vil samtidig give os bedre muligheder for at

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 3. maj 2018 om regeringens vækstmål, til finansministeren

Side 4 af 7

imødekomme de mange ønsker, der er, hvad enten det er nye

infrastrukturprojekter, flere ressourcer til offentlig service eller

skatte- og afgiftslettelser.



I regeringsgrundlaget fra 2011 opstillede den daværende S-

ledede regering også en beskæftigelsesmålsætning. Den min-

dede faktisk til forveksling om den nuværende regerings mål-

sætning. Arbejdsudbuddet skulle øges med 55.000 personer

yderligere frem mod 2020.



Den daværende S-ledede regering kom kun halvt i mål i 2020

–

selvom det ikke skortede på velvilje fra Venstre

–

altså partiet

Venstre.



Man kan da roligt sige, at S i opposition ikke yder regeringen

den samme velvilje, som vi udviste den daværende S-ledede

regering.



Nu er linjen i S tilsyneladende et

”reformstop”.

Det må vel

forstås som, at beskæftigelsesmålsætningen fremadrettet skal

være et rundt nul? Ja, eller ligefrem negativ, hvis S vil tilbage-

rulle nogle af regeringens initiativer.



Man efterlades unægtelig med det indtryk, at S ligefrem finder

det passende, at over 700.000 personer i den erhvervsaktive

alder er henvist til overførselsindkomst. At det er noget, vi ba-

re må acceptere.



Man kan endvidere forstå på den nye linje i S, at reformer ale-

ne skal bruges til at genoprette

”den

økonomiske balance”.

Det er dog et noget paradoksalt synspunkt, al den stund, at de

reformer S gennemførte i den seneste regeringsperiode, stort

set ikke blev brugt til andet end finansiering af nye prioriteter.

Fx medgik reformerne af SU og kontanthjælpssystemet til

skatte- og afgiftslempelser for virksomhederne i Vækstplan

DK.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 3. maj 2018 om regeringens vækstmål, til finansministeren

Side 5 af 7



Der spørges så til, om jeg finder det realistisk at øge beskæfti-

gelsen med ca. 55-60.000 personer inden 2025?



Til det er svaret: Ja. Hvis man har viljen og modet, vil det selv-

følgelig kunne lade sig gøre at tage initiativer, der øger beskæf-

tigelsen med 55-60.000 personer inden 2025.



Tilsvarende finder jeg egentlig heller ikke, at man kan sige, at

det på forhånd var urealistisk, at den tidligere S-ledede regerin-

gen ville øge beskæftigelsen med 55.000 personer i 2020. Det

kunne godt være sket, men det skete som bekendt ikke mere

end halvvejs

–

bl.a. fordi det ikke lykkedes med en trepartaftale

om øget arbejdstid, og fordi regeringens støtteparti var inder-

ligt imod reformer, der øgede arbejdsudbuddet.



På lignende vis gælder det jo for denne regering, at virkeliggø-

relsen af målsætningen i 2025 kræver et politisk flertal. Og der

er da ingen, der lægger skjul på, at regeringen gerne ville være

nået længere i forhold til beskæftigelsesmålsætningen. Det vi-

ser vores løbende reformudspil jo tydeligt.



Når det er sagt, vil jeg imidlertid gerne erindre om, at regerin-

gen er kommet igennem med ganske betydelige initiativer.



Samlet set er skatter og afgifter nedsat med knap 16 mia. kr. i

2025 (inkl. tilbageløb og adfærd). For den enkelte danske vil

skattelettelserne opleves større, da den umiddelbare virkning af

skattelettelserne er ca. 23 mia. kr. i 2025 (ekskl. tilbageløb og

adfærd). Det svarer til godt 1 pct. af BNP.



Endvidere skal man også være opmærksom på, at regeringen

har gennemført en række initiativer med det sigte at øge be-

skæftigelsen, men hvor et manglende empirisk grundlag gør, at

det ikke er muligt på forhånd at skønne over effekterne. Det

har fx gjort sig gældende i forbindelse med elementer i aftalen

flere år på arbejdsmarkedet fra 2016 og med to- og trepartsaf-

talerne fra 2015 med kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 3. maj 2018 om regeringens vækstmål, til finansministeren

Side 6 af 7



Disse aftaler medførte bl.a., at nytilkomne flygtninge nu i ud-

gangspunktet mødes som jobparate i beskæftigelsespolitikken

og der blev indført en ny Integrationsgrunduddannelse. De se-

neste to år er andelen af personer i integrationsprogram, der

mødes som jobparate, steget fra 5 pct. til 73 pct. (marts 2016-

marts 2018).



Hvor stor virkningen af disse initiativer er, det er svært at sige.

Det foreligger der ikke skøn for. Men at virkningen er positiv,

det kan der ikke være meget tvivl om.



Det vi kan konstatere er, at lønmodtagerbeskæftigelsen blandt

flygtninge (med op til 3 års opholdstid) i alderen 18-64 år er

steget fra 4 pct. i 2. kvartal 2015 til 26 pct. i 4. kvartal 2017.



Hvor meget af den fremgang, der skyldes konjunktur, og hvor

meget, der skyldes en struktureffekt, det er svært at sige. Det

skal vurderes over en længere periode, og det vil Finansmini-

steriet kigge nærmere på. Men det er sandsynligt, at der er en

positiv effekt.



Mere generelt vil jeg gerne sige, at det forhold, at regeringen

gerne så, at vi var nået længere i forhold til beskæftigelsesmål-

sætningen, jo ikke betyder, at det ikke ville kunne lade sig gøre

–

og det betyder da heller ikke, at man skal opgive at løfte flere

personer fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse.



Og må jeg ikke også i al stilfærdighed minde spørger om, at

der stadig er 7 år til 2025

–

og jeg kan for regeringens ved-

kommende love spørger, at vi løbende vil afsøge mulighederne

for at løfte arbejdsudbuddet.



Vi skal fortsat gøre en indsats for at flere ikke-vestlige indvan-

drere kommer i beskæftigelse. Vi skal forenkle og styrke be-

skæftigelsesindsatsen og gøre det lettere at rekruttere internati-

onalt

–

for blot at nævne nogle indsatsområder.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 3. maj 2018 om regeringens vækstmål, til finansministeren

Side 7 af 7

Og afsluttende vil jeg gentage, at alt peger på, at presset på ar-

bejdsmarkedet gradvist skærpes i det næste par år. Virksomhe-

derne har allerede nu vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere

og det kan tage til i den kommende tid. Og uanset, hvilken be-

skæftigelsesmålsætning man har, vil virkeligheden presse på for

yderligere tiltag, der øger arbejdsudbuddet i de kommende år.