Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1897852_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. maj 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 312 (Alm. del) af 26. april
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede udvikling i antallet af offentlige ansatte i
årene frem mod 2025, hvis den offentlige forbrugsvækst følger væksten i det de-
mografiske træk?
Svar
Det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det offentlige forbrug, som
befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger
fastholdes uændret.
Beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter og skal generelt
fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes primært som et element i en
langsigtet holdbarhedsberegning, og er således ikke møntet på at foretage bereg-
ninger af fx det præcise udgiftstræk i enkelte år. I beregningen tages der fx ikke
højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennem-
snitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige for-
brug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional
stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv. Det kollektive offentlige
forbrug fordeles ligeligt blandt alle indbyggere i beregningen af det demografiske
træk.
Derudover indregnes der ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelig-
hed eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder)
samt eventuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi,
bedre organisering af arbejdet mv.
På baggrund af det beregnede demografiske træk i
Danmarks Konvergensprogram
2018,
vil en realvækst i det offentlige forbrug svarende til væksten det demografi-
ske træk udgøre i gennemsnit ca. 0,65 pct. årligt i perioden 2018-2025,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om det demografiske træk (ekskl. forsvar) for hvert år frem mod 2025, til finansministeren
1897852_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Realvækst i det offentlige forbrug svarende til væksten i det demografiske træk 2018-2025
Gennemsnitlig
årlig realvækst
2018-2025
0,65
Pct.
Offentligt forbrug
2018
0,7
2019
0,6
2020
0,6
2021
0,6
2022
0,6
2023
0,6
2024
0,7
2025
0,7
Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden. Det offentlige forbrug er opgjort ekskl.
afskrivninger.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2018.
Der er ikke en entydig sammenhæng mellem realvæksten i det offentlige forbrug
og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhængen mellem det offent-
lige forbrug og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt andet af, hvor stor en
del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor
–
og dermed af
offentligt ansatte
–
og hvor stor en del, der købes i form af varer og tjenesteydel-
ser fra private leverandører
–
og dermed produceres af privat ansatte.
Antallet af offentligt ansatte er blandt andet af den grund ikke et mål for omfanget
eller kvaliteten af den offentlige service, men et udtryk for hvor stor en del af de
offentlige ydelser, der produceres af offentligt ansatte fremfor fx privat ansatte.
I den mellemfristede fremskrivning i Danmarks Konvergensprogram 2018 indgår
en række beregningstekniske antagelser, der påvirker udviklingen i den offentlige
beskæftigelse.
For det første er det beregningsteknisk antaget, at lønsums- og varekøbskvoten i
det offentlige forbrug er konstant i årene frem mod 2025. Dette princip indebærer
rent teknisk en langsommere udvikling i den offentlige beskæftigelse end for real-
væksten i det offentlige forbrug, fordi lønningerne stigere hurtigere end priserne
på de varer og tjenester, der leveres til den offentlige sektor af private leverandø-
rer.
For det andet antages den fremskrevne stigning i den gennemsnitlige arbejdstid på
arbejdsmarkedet som helhed at gøre sig gældende i et lige stort omfang i den pri-
vate og offentlige sektor. Den svagt stigende gennemsnitlige arbejdstid bidrager i
fremskrivningen til, at et givet antal arbejdstimer i den offentlige sektor kan præ-
steres med færre ansatte.
Hvis realvæksten i det offentlige forbrug stiger svarende til væksten i det demogra-
fiske træk vil den offentlige beskæftigelse beregningsteknisk stige med ca. 5.000
personer eller ca. 6.000 fuldtidspersoner i perioden 2017-25,
jf. tabel 2.
 FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 312: Spm. om det demografiske træk (ekskl. forsvar) for hvert år frem mod 2025, til finansministeren
1897852_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 2
Udvikling i antal offentligt beskæftigede ved en realvækst i det offentlige forbrug svarende til det
demografiske træk 2017-2025
1.000 personer
Personer
Fuldtidspersoner
Niveau
2018
775
669
2018
1
1
2019
3
2
2020
0
0
2021
-1
0
2022
-1
0
2023
1
1
2024
1
1
2025
1
1
Ændring
2017-25
5
6
Anm.: Der er taget udgangspunkt i den offentlige beskæftigelse ekskl. personer på orlov.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.
I flere af årene frem mod 2025 vil den offentlige beskæftigelse i fuldtidspersoner
være omtrent uændret. Det afspejler, at det offentlige forbrug i de beregningstek-
niske år skal stige med ca. 0,5-0,6 pct. årligt, hvis den offentlige beskæftigelse i
fuldtidspersoner skal være uændret givet den beregningstekniske antagelse om
konstant lønsums- og varekøbskvote i det offentlige forbrug.
I 2021 og 2022, hvor den offentlige beskæftigelse i fuldtidspersoner er uændret, vil
den offentlige beskæftigelse falde med ca. 1.000 personer årligt. Det skyldes
–
som
nævnt overfor
–
at der er en svagt stigende gennemsnitlig arbejdstid i fremskriv-
ningen.
I praksis er det op til de enkelte kommunale, regionale og statslige institutioner at
bestemme anvendelsen af deres budgetter på fx løn til offentligt ansatte eller køb
af ydelser fra den private sektor. Disse prioriteringer vil løbende afspejle sig i den
faktiske fordeling af ressourcerne til offentligt forbrug.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister