Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. maj 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 307 (Alm. del) af 26. april
2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad det økonomiske råderum vil være i hhv. 2021, 2022 og
2023 ift. 2018, hvis den strukturelle saldo fastholdes på samme niveau som i rege-
ringens 2025-plan?
Svar
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 opgøres som den højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst målt i forhold til niveauet for det offentlige forbrug i 2018.
En forbedring af den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP svarer til godt 2 mia.
kr. Der er konkret spurgt til skønnet for den strukturelle saldo i 2021-2023. I
Danmarks Konvergensprogram 2018 er skønnet for den strukturelle saldo for-
bedret med 0,1 pct. af BNP i 2021 og 2023 og med 0,2 pct. af BNP i 2022 i for-
hold til den planlagte konsolideringssti for den strukturelle saldo i regeringens
2025-plan
Vækst og velstand 2025.
Det bemærkes, at der fastsættes løbende bindende udgiftslofter for stat, kommu-
ner og regioner med afsæt i den udgiftsvækst, der i de mellemfristede fremskriv-
ninger er plads til inden for rammerne af de finanspolitiske mål og sigtepunkter
frem mod 2025. Der er aktuelt fastsat udgiftslofter for perioden frem til 2021.
De gældende udgiftslofter kan kun ændres i visse nærmere bestemte tilfælde, som
fremgår af budgetlovens bestemmelser. En lempelse af den strukturelle saldo giver
ikke mulighed for at hæve de gældende udgiftslofter frem mod 2021, men vil alt
andet lige muliggøre nye prioriteringer uden for udgiftslofterne, herunder i form
af fx skattelettelser eller et løft af de offentlige investeringer mv.
Dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur. Hvis der i den aktuelle situation
gennemgøres finanspolitiske lempelser via samme konsolideringssti for den struk-
turelle saldo, som i 2025-planen, vil det alt andet lige øge kapacitetspresset i dansk
økonomi.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk