Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. maj 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 306 af 26. april 2018 stillet
efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse det demografiske træk (ekskl. forsvar) for hvert
år frem mod 2025? Svaret bedes oplyst for det akkumulerede demografiske træk i
mia. kr.
Svar
Det demografiske træk er overordnet opdelt på individuelt og kollektivt offentligt
forbrug. Individuelt offentligt forbrug indbefatter blandt andet sundhed, under-
visning og social beskyttelse mens kollektivt offentligt forbrug blandt andet indbe-
fatter politi, retsvæsen og forsvar.
Det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det offentlige forbrug, som
befolkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger
fastholdes uændret.
Det skal understreges, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk
karakter og generelt skal fortolkes varsomt. Det demografiske træk anvendes pri-
mært som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning.
I Danmarks Konvergensprogram 2018 er væksten i det demografiske træk opgjort
til ca. 22 mia. kr. i perioden 2019-2025. Væksten i det demografiske træk ekskl.
forsvar er beregnet til at udgøre ca. 21�½ mia. kr. samme periode,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Beregnet vækst i det demografiske træk ekskl. forsvar
Mia. kr. (2018-priser)
Vækst i det demografiske træk ekskl. forsvar
2019
3
2020
6
2021
9
2022
12
2023
15
2024
18
2025
21�½
Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk