FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om der i de aftalte anlægsrammer mellem regeringen og KL indgår kommunernes udgifter til jordkøb til jordforsyning, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

25. juni 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 299 (Alm. del) af 20. april

2018

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at der i de aftalte anlægsrammer mellem

regeringen og KL indgår kommunernes udgifter til jordkøb til jordforsyning, og at

jordforsyningen opgøres som bruttoudgifter? Vil ministeren samtidig redegøre

for, hvor stor en andel af den samlede anlægsramme, der består af jordforsyning,

og hvad det ville have af betydning, hvis jordkøb til jordforsyning ikke var omfat-

tet af rammen

–

herunder kommunernes muligheder for at investere i andre an-

lægsprojekter?

Svar

Som led i de årlige forhandlinger mellem regeringen og KL om kommunernes

økonomi aftales et niveau for kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgif-

ter. Kommunernes udgifter til jordforsyning, som dækker over køb af grunde,

byggemodning og udstykning, indgår i opgørelsen af det aftalte niveau for skatte-

finansierede bruttoanlægsudgifter.

Kommunernes

realiserede

udgifter til jordforsyning udgjorde ca. 1,7 mia. kr. i 2017.

Det svarer til ca. 10 pct. af kommunernes

aftalte

bruttoanlægsudgifter i 2017, som

udgør 17,2 mia. kr., når der korrigeres for løft af det kommunale anlægsniveau

som led i finansloven for 2017 og kommunernes budgetlægning for 2017.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det kommunale anlægsniveau i 2017 blev

løftet med 0,4 mia. kr. som følge af puljen til at renovere, etablere og genetablere

køkkener på landets plejehjem afsat ved finansloven for 2017. Endvidere priorite-

rede kommunerne i budgetlægningen for 2017 et løft af anlægsudgifterne på 0,4

mia. kr. i forhold til det aftalte niveau mod tilsvarende lavere serviceudgifter.

Såfremt kommunernes udgifter til jordforsyning ikke var omfattet af det aftalte

anlægsniveau, ville det som udgangspunkt betyde, at anlægsniveauet skulle nedju-

steres forholdsmæssigt svarende til andelen af udgifter anvendt til jordforsyning.

Hvis grundlaget herfor var udgifterne i 2017, ville det svare til, at bruttoanlægs-

rammen skulle nedjusteres med ca. 10 pct., idet kommunerne ville skulle afholde

tilsvarende færre udgifter. Det ville alt andet lige ikke have betydning for kommu-

nernes muligheder for at investere i andre anlægsprojekter.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om der i de aftalte anlægsrammer mellem regeringen og KL indgår kommunernes udgifter til jordkøb til jordforsyning, til finansministeren

Side 2 af 2

Det aftalte niveau for kommunernes bruttoanlægsudgifter har til formål at sikre en

hensigtsmæssig styring af de offentlige udgifter, herunder i den løbende tilrette-

læggelse af udgifts- og finanspolitikken. Såfremt kommunernes udgifter til jord-

forsyning ikke var omfattet af det aftalte anlægsniveau, ville det alt andet lige

svække styringen af de samlede kommunale anlægsudgifter.

Hertil kommer, at en utilsigtet vækst i kommunernes køb og salg af jord ville kun-

ne påvirke aktiviteten i bygge- og anlægssektoren, herunder skubbe på kapacitets-

presset i en konjunkturfremgang.

Det bemærkes afslutningsvis, at regeringen og KL med aftale om kommunernes

økonomi for 2019 er enige om at igangsætte et fælles arbejde for at afdække kon-

sekvenserne af den nuværende styring af de kommunale udgifter og indtægter til

køb af jord og ejendomme. Arbejdet skal afdække forslag til justering af styringen,

som ikke forringer den finanspolitiske styring af de offentlige investeringer.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister