Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1919960_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juli 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 291 (Alm. del) af 16. april
2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 193 oplyse tilsvarende om det
fulde demografiske udgiftstræk for perioden 2017-2025?
Svar
Finansministeriets langfristede fremskrivninger baseres på beregningstekniske
principper efter den mellemfristede planlægningshorisont (aktuelt 2025), idet der
efter 2025 ikke er taget stilling til den samlede finanspolitiske prioritering. For en
nærmere gennemgang henvises til
svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 193 (Alm. del)
af 5. februar 2017.
Det skal understreges, at hverken det demografiske træk eller den beregningstek-
niske vækst i de reale udgifter pr. bruger er udtryk for udgifter der skal findes
konkret finansiering til. Det er et politisk valg, hvordan der skal prioriteres mellem
realvækst i det offentlige forbrug og fx lavere skat. Det offentlige forbrugs andel
af økonomien er højt i Danmark set i et internationalt og historisk perspektiv.
Regeringen ønsker en moderat realvækst i det offentlige forbrug i gennemsnit
frem mod 2025.
Tilbageholdenhed i udgiftspolitikken vil
i modsætning til erfaringerne med gen-
tagne udgiftsskred i årene inden finanskrisen og budgetlovens indførelse
bidrage
til at modgå risici for tiltagende mangel på arbejdskraft og overophedning af dansk
økonomi, som risikerer at lægge kimen til et efterfølgende tilbageslag.
Antagelserne om det offentlige forbrug efter 2025 tager udgangspunkt i et bereg-
ningsprincip om, at det nominelle offentlige forbrug følger det beregnede demo-
grafiske træk og lønudviklingen. Det bemærkes, at beregningen af det demografi-
ske træk indgår som element i den langsigtede beregning af holdbarheden af de
offentlige finanser, og ikke er møntet på at foretage beregninger af det præcise
udgiftstræk i enkelte år. Yderligere bemærkes det, at der ikke tages højde for sti-
gende produktivitet i den offentlige sektor i beregningen.
I tabel 1 er den beregningstekniske vækst i det offentlige forbrug beregnet i perio-
den 2017-2025 efter ovennævnte principper. Beregningen tager således udgangs-
punkt i en beregning af væksten i det nominelle offentlige forbrug, som er baseret
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 291: Spm. om ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 193 vil oplyse tilsvarende om det fulde demografiske udgiftstræk for perioden 2017-2025, til finansministeren
1919960_0002.png
Side 2 af 2
på væksten i det beregnede demografiske træk i perioden (jf.
også svar på Finansud-
valgets spørgsmål nr. 74 (Alm. del) af 21. november 2017 og svar på Finansudvalgets spørgs-
mål nr. 193 (Alm. del) af 5. februar 2017)
tillagt en beregnet gennemsnitlig lønstig-
ningstakt i økonomien. For at beregne den reale beregningstekniske forbrugsvækst
er væksten i det nominelle offentlige forbrug deflateret med pris- og lønudviklin-
gen i den offentlige sektor.
Med de ovenstående principper er den beregningstekniske vækst i det offentlige
forbrug beregnet til ca. 1,2 pct. om året i gennemsnit i perioden 2017-2025.
Det skal understreges, at det demografiske træk er en mekanisk beregning, som
ikke kræver konkret finansiering. Regeringen mener det er muligt at drive den
offentlige sektor mere effektivt end i dag, så borgernes penge anvendes bedst mu-
ligt, samtidig med at kvaliteten i den offentlige service er høj. Regeringen priorite-
rer derfor en moderat vækst i det offentlige forbrug frem mod 2025.
Tabel 1
Beregnet vækst i det offentlige forbrug på baggrund af finansministerets beregningstekniske principper
efter den mellemfristede planlægningshorisont, 2017-2025
2017-2025
Pct.
Vækst i det offentlige forbrug beregnet med Finansministeriets
beregningstekniske principper efter den mellemfristede plan-
lægningshorisont
- Kommuner
- Regioner
- Stat
1,2
1,2
1,4
0,9
Memoposter
Beregnet vækst i det demografiske træk
Beregnet lønstigningstakt
Pris- og lønstigningstakt i det offentlige forbrug
0,65
2,8
2,3
Anm.: Der er i beregningen anvendt en beregnet lønstigningstakt på baggrund af et gennemsnit af lønstignings-
takten
i hele økonomien ifølge Nationalregnskabet samt DA’s lønindeks for industrien. For pris-
og
lønstigningstagten for det offentlige forbrug er anvendt Nationalregnskabets deflator for det samlede
offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden ekskl. afskrivninger. Det bemærkes, at der i nationalregnskabet
kun findes én samlet deflator for det offentlige forbrug. Prisudviklingen er således teknisk forudsat at være
ens i sektorerne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister