Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 14. maj 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 290 (Alm. del) af 12. april
2018 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Spørgsmål 290
Hvordan vil ministeren sikre, at det ved behandlingen af fremtidige lovforslag
med digitaliseringsklar lovgivning bliver muligt at foretage de fornødne vurderin-
ger af forslagenes betydning for borgernes retssikkerhed m.v., herunder at det
som anført i Justitias høringssvar af 12. marts 2018 til vejledningen om digitalise-
ringsklar lovgivning kommer til at fremgå af den nævnte vejledning:
-
-
at det er obligatorisk for fagministerierne at vurdere digitaliseringens betydning
for borgerne,
at konsekvenserne for borgerne skal beskrives på en sådan fyldestgørende
måde, at den kan danne grundlag for reel vurdering af forslaget hos både eks-
terne høringsparter og Folketinget,
at tidsfristen for høring af Digitaliseringsstyrelsen ikke må ske på bekostning
af de anbefalede tidsfrister for ekstern høring, og
at forslagets konsekvenser for borgernes retssikkerhed samt borgernes ret til
privatliv og beskyttelse af personoplysninger bør inddrages så tidligt som mu-
ligt?
-
-
Svar
Det er allerede i dag en fast del af det lovforberedende arbejde, at konsekvenser
for borgerne skal vurderes og beskrives i lovbemærkningerne. Følgende fremgår
således af Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning:
”Administrative konsekvenser for borgere bør beskrives i de almindelige bemærkninger
til
lovforslaget, hvis der forventes en forøgelse eller lettelse… i forhold til borgernes retssikkerhed
(f.eks. klageadgang, oplysningspligt, registreringspligt eller krav om tilladelse).”
…
”Borgere har forskellige forudsætninger for at
imødekomme lovgivningens krav. Ved vurde-
ringen af de administrative konsekvenser bør der således tages stilling til, om ændringerne i
særlig grad har betydning for bestemte grupper af borgere.”
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk