Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
2. juli 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 27. marts 2018
stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)
Spørgsmål
”Vil
ministeren opdatere sit svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 217 (folketingsåret 2016-17)
om den offentlige sektors forbrug af konsulentydelser, således at også udgifterne i 2017 medtages i
svaret.”
Svar
Det er ikke muligt at foretage en samlet opgørelse af den offentlige sektors for-
brug af konsulentydelser
–
hverken for 2017 eller de foregående år. Dette skyldes,
at sektorerne ikke har særskilte regnskabskonti til konsulentudgifter. Derfor er
svarene i det efterfølgende delt op pr. sektor med angivelse af, hvilke tal der kan
frembringes inden for den pågældende sektor, og de forbehold der knytter sig til
de oplyste tal.
Statens udgifter til konsulentydelser i perioden 2014 til 2017
Ministerierne registrerer oplysninger om deres udgifter til indkøb fordelt på ind-
købskategorier til Moderniseringsstyrelsen. Registreringen omfatter departementer
og styrelser, men ikke selskaber og selvejende institutioner mv. Selvstændige of-
fentlige virksomheder og selvejende institutioner har ikke pligt til at kategorisere
deres indkøb eller til at indrapportere deres indkøb til Moderniseringsstyrelsen.
Registreringsrammen blev lavet for at understøtte grundlaget for at indgå fælles-
statslige indkøbsaftaler og dermed opnå effektiviseringer i regi af Statens Ind-
købsprogram. På foranledning af Rigsrevisionen blev registreringsrammen på
konsulentområdet i 2015 gjort mere detaljeret, således at det i højere grad blev
muligt at få mere retvisende og styringsrelevant information.
Dette betyder, at der er en ændring i opgørelsesmetoden fra 2014 til 2015, og der-
for er de statslige udgifter til konsulentydelser i 2014 opgjort i tabel 1, mens de for
årene 2015-2017 er opgjort i tabel 2. Bemærk, at disse to tabeller ikke er direkte
sammenlignelige.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk