Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 268 alm. del stillet af udvalget den 27. marts
2018 efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
ERHVERVSMINISTERIET
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere den britiske regerings publikation: ”A re-
gister of beneficial owners of overseas companies and other legal entities
– The Government response to the call for evidence” offentliggjort i
marts 2018 og redegøre for muligheden for, at vi i Danmark udvider for-
pligtelsen til at registrere oplysninger om reelle ejere til også at omfatte
udenlandske virksomheder, der vinder offentlige udbud.
Svar:
Publikationen
”A register of beneficial owners of overseas companies and
other legal entities
– The Government response to the call for evidence”
omhandler indførelsen af en pligt til at registrere reelle ejere i oversøiske
selskaber, der ejer britiske ejendomme eller deltager i britiske offentlige
udbud. Tiltaget
følger af ”UK G20
Beneficial ownership implementation
plan”. Som jeg forstår, så lægger den britiske regering på baggrund heraf
op til at fremsætte et forslag til lovgivning til sommer, som forventes ved-
taget i 2020 mhp., at en registreringsløsning kan være på plads fra 2021.
Det britiske tiltag ligger ud over det registreringskrav, der følger af 4.
hvidvaskdirektiv, som indfører krav om registrering af reelle ejere i en
bred kreds af virksomheder, fonde og andre juridiske enheder.
I forhold til at indføre et lignende tiltag i Danmark, så lægger regeringen
vægt på, at Danmark følger en fælles EU-tilgang og dermed ikke - som
briterne - går videre end det fælles europæiske niveau.
I Danmark har vi ved lov nr. 262 af 16. marts 2016, som blev bredt ved-
taget af Folketinget, foretaget en direktivnær implementering af 4. hvid-
vaskdirektiv i tråd med regeringens principper for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering. Det giver en god balance mellem på den ene
side hensynet til bekæmpelse af skattely, hvidvask og terrorfinansiering,
der ligger bag 4. hvidvaskdirektiv, og på den anden side hensynet til de
mange erhvervsdrivende, selvejende institutioner, fonde m.v., der er om-
fattet af registreringspligten i dag.
Der er yderligere tiltag på vej i EU, som har til formål at øge gennemsig-
tigheden om ejerforholdene i virksomhedsstrukturer for andre end de ju-
ridiske enheder, der er omfattet af de enkelte medlemslandes nationale
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk