FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om genbesvarelse af spørgsmål om effekten på rådighedsbeløbet, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

19. april 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 267 (Alm. del) af 23.

marts 2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren genbesvare FIU alm. del - spørgsmål 204, hvor der oplyses effekten

på rådighedsbeløbet

–

både i kr. og pct.

–

for de specifikke familietyper,

som der spørges til, men alene for de tre aftaler der eksplicit nævnes i

spørgsmålet?

Svar

Af besvarelsen af FIU spørgsmål nr. 204 (alm. del) af 12. februar 2018 fremgår

effekten på den disponible indkomst for udvalgte familietyper med mellem 15 og

6 år til egen folkepensionsalder af hhv.

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger, Aftale om finansloven for 2018

samt

Aftale om

erhvervs- og iværksætterinitiativer

opdelt på de enkelte elementer i aftalerne. Herudover

er også opgivet den skønnede nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing.

I besvarelserne af FIU spørgsmål nr. 265 og 266 (alm. del) af 23. marts 2018 er

der redegjort for, hvorfor

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

pensionsindbetalinger

skal ses i sammenhæng med

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet,

og hvorfor det er mest retvisende at indregne nutidsværdien af omlægning til al-

dersopsparing i familietypeberegningerne, sådan som det er gjort i besvarelsen af

FIU spørgsmål nr. 204 (alm. del) af 12. februar 2018.

Indregning af nutidsværdien af omlægning til aldersopsparing skal ses i lyset af, at

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større

fradrag for pensionsindbetalinger

leverer et samlet bidrag til at håndtere samspilspro-

blemet i pensionssystemet. Hertil kommer, at omlægning til aldersopsparing har

betydning for familietypernes gevinst af skatteaftalen. De familietyper, der ikke

betaler topskat og derfor forudsættes at omlægge til aldersopsparing, har nemlig

som følge heraf en mindre isoleret gevinst af det nye pensionsfradrag, når noget af

indkomsten omlægges til aldersopsparing og ikke længere indbetales til en fra-

dragsberettiget pensionsordning. De to aftaler kan derfor ikke ses uafhængigt af

hinanden for så vidt angår lempelser og gevinster knyttet til pensionsindbetalinger

på tværs af forskellige familietyper.

Virkningen på rådighedsbeløbet for de ønskede fire familietyper af skatte-

lempelserne i

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om genbesvarelse af spørgsmål om effekten på rådighedsbeløbet, til finansministeren

Side 2 af 3

pensionsindbetalinger, Aftale om finansloven for 2018

samt

Aftale om erhvervs- og

iværksætterinitiativer,

fremgår af

tabel 1,

hvor virkningen er opgjort både med og

uden indregning af nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing.

Tabel 1

Økonomisk gevinst af skattelempelser i

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pen-

sionsindbetalinger, Aftale om finansloven for 2018

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

for

personer med mellem 15 og 6 år til egen folkepensionsalder, fuldt indfaset (2018-niveau)

HK’er på

mindsteløn

Arbejdsindkomst

Skattebetaling

Boligstøtte

Disponibel indkomst

214.350

63.800

7.350

157.950

LO’er

360.000

122.800

237.200

Funktionær

521.350

192.800

328.550

Direktør

1.043.850

484.400

559.400

Lempelse, kr. årligt pr. person

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større

fradrag for pensionsindbetalinger

Aftale om finansloven for 2018

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

Skatteaftale, finanslovsaftale og E&I-aftale i alt

Nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing

Skatteaftale, finanslovsaftale, E&I-aftale og

nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing i

alt

2.800

300

3.150

1.750

4.900

3.950

150

400

4.500

1.600

6.050

6.750

450

550

7.800

1.600

9.350

6.750

1.100

1.650

9.500

Lempelse i pct. disponibel indkomst

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større

fradrag for pensionsindbetalinger

Aftale om finansloven for 2018

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer

Skatteaftale, finanslovsaftale og E&I-aftale i alt

Nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing

Skatteaftale, finanslovsaftale, E&I-aftale og

nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing i

alt

1,8

0,0

0,2

2,0

1,1

3,1

1,7

0,1

0,2

1,9

0,7

2,6

2,1

0,1

0,2

2,4

0,5

2,9

1,2

0,2

0,3

1,7

Anm.: Den viste virkning på familietypernes rådighedsbeløb omfatter virkningen af initiativer, der kan beregnes

direkte i familietypemodellen, og initiativer der kan beregnes indirekte i alt. Totaler kan afvige fra summen af

enkeltelementer som følge af afrunding. Se desuden anmærkningerne til tabel 1 og tabel 2 i besvarelsen af

FIU spørgsmål nr. 204 (alm. del) af 12. februar 2018.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel, lovmodelberegnin-

ger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen samt forbrugsundersøgelsen i 2014 opregnet til 2018.

Der er i beregningerne af virkningen af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger

forudsat, at de familietyper der ikke betaler

topskat (HK’er på mindstøn, LO’er og funktionær) benytter muligheden for at

omlægge en del af pensionsindbetalingerne til aldersosparingsordningen. Det

betyder som nævnt ovenfor, at virkningen af pensionsfradraget og udvidelsen af

grundlaget for beskæftigelsesfradraget med indbetalinger til fradragsberettigede

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om genbesvarelse af spørgsmål om effekten på rådighedsbeløbet, til finansministeren

Side 3 af 3

pensionsordninger isoleret set mindskes i forhold til en situation, hvor

muligheden for at omlægge til aldersopsparing ikke benyttes.

Antages i stedet, at muligheden for at omlægge til aldersopsparing ikke benyttes,

øges HK’eren på mindsteløns gevinst ved fradraget for pensionsindbetalinger fra

ca. 1.550 kr. til ca. 2.200 kr. og gevinsten ved udvidelsen af grundlaget for

beskæftigelsesfradraget øges fra ca. 550 kr. til ca. 800 kr. I alt øges gevinsten for

HK’eren på mindsteløn med 900 kr. yderligere i forhold til den

i tabel 1 angivne

gevinst på 3.150 kr. ekskl. nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing.

For LO’eren øges gevinsten ved fradraget for pensionsindbetalinger

fra ca. 3.000

kr. til ca. 3.700 kr., således at LO’erens samlede gevinst vil være 700 kr. højere i

forhold til de 4.500 kr. ekskl. nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing angivet

i tabel 1. For funktionæren og direktøren vil virkningen være den samme som

anført i tabel 1.

Som det fremgår af ovenstående, er gevinsten for de pågældende grupper ved at

anvende pensionsfradraget på hele indbetalingen mindre end gevinsten ved at

omlægge en del af indbetalingen til aldersopsparing. Derfor er det i beregningerne

tabel 1

lagt grund, at pensionsindbetalingerne omlægges til aldersopsparing.

Det bemærkes, at de viste virkninger på familietypernes rådighedsbeløb af de tre

aftaler omfatter virkninger, der kan beregnes direkte på baggrund af

familietypemodellens standardantagelser, og virkninger, som kan beregnes

indirekte på baggrund af Lovmodellens datagrundlag. De skønnede virkninger på

familietypernes rådighedsbeløb skal derfor tolkes med forsigtighed, da beregnin-

gerne beror på en række antagelser. Der henvises til besvarelsen af FIU spørgsmål

nr. 204 (alm. del) af 12. februar 2018 for en redegørelse herfor.

For en opdeling på de enkelte elementer i aftalerne henvises ligeledes til besvarel-

sen af FIU spørgsmål nr. 204 (alm. del) af 12. februar 2018.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister