Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt
1883006_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
19. april 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 265 (Alm. del) af 23.
marts 2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Hvorfor indregner ministeren i sit svar på FIU alm. del - spørgsmål 204, hvor der
eksplicit er spurgt til effekten på den disponible indkomst for fire familietyper af
den i februar indgåede skatteaftale, finansloven for 2018 samt erhvervspakken fra
efteråret 2017, nutidsværdi af omlægning af aldersopsparing
for en HK’er på
mindsteløn,
en LO’er og en funktionær, når aldersopsparingsordningen
intet har
at gøre med de tre aftaler, der spørges til?
Svar
Af besvarelse af FIU spørgsmål nr. 204 (alm. del) af 12. februar 2018 fremgår
effekten på den disponible indkomst for udvalgte familietyper af skatteaftalen,
finansloven for 2018 samt erhvervspakken fra efteråret 2017. Herudover er også
opgivet den skønnede nutidsværdi af omlægning til aldersopsparing.
Indregning af nutidsværdien af omlægning til aldersopsparing skal ses i lyset af, at
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
og
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større
fradrag for pensionsindbetalinger
leverer et samlet bidrag til at håndtere
samspilsproblemet i pensionssystemet. Hertil kommer, at omlægning til
aldersopsparing har betydning for familietypernes gevinst af skatteaftalen. De
familietyper, der ikke betaler topskat og derfor forudsættes at omlægge til
aldersopsparing, har nemlig som følge heraf en mindre isoleret gevinst af det nye
pensionsfradrag, når noget af indkomsten omlægges til aldersopsparing og ikke
længere indbetales til en fradragsberettiget pensionsordning. De to aftaler kan
derfor ikke ses uafhængigt af hinanden for så vidt angår lempelser og gevinster
knyttet til pensionsindbetalinger på tværs af forskellige familietyper.
Når der regnes på virkningen af skatteaftalen, hører det således med til historien,
at den lavere gevinst ved pensionsfradraget, nogle familietyper oplever som følge
af omlægning til aldersopsparing, modsvares af, at der for disse typer på længere
sigt opnås en (større) forventet gevinst ved omlægning til aldersopsparing.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om ministerens svar på spm. om effekten på den disponible indkomst for fire familietyper, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister