FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvad det vil betyde, hvis man forkortede varselsperioden fra 15 år i indekseringsmekanismen for folkepensionsalderen til 10 år med effekt fra 2018, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

22. juni 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 264 (Alm. del) af 22.

marts 2018 stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad det vil betyde, hvis man forkortede varselsperioden fra

15 år i indekseringsmekanismen for folkepensionsalderen til 10 år med effekt fra

2018, samtidig med at det planlagte løft i efterlønsalder på 1 år i 2022-23 bibehol-

des, idet effekten bedes vist på følgende variable med og uden forslaget:



Efterløns- og folkepensionsalder, 1990-2080



Forventet antal år med folkepension hhv. med efterløn og folkepension for en

60-årig, 1990-2080



Antal i beskæftigelse (fuldtid) i forhold til befolkningen, 1990-2080



Den årlige realvækst i BNP 2010-2080



Den offentlige saldo og den primære offentlige saldo, 2010-2080 både som

figur og tabel



Hvor meget det er nødvendigt at reducere den offentlige forbrugsvækst i årene

2021-41 i gennemsnit pr. år for at leve op til kravene i budgetloven om mak-

simalt underskud på 0,5 pct. af BNP



Den finanspolitiske holdbarhed?

Svar

Folkepensionsalderen og efterlønsalderen reguleres med gældende regler om

leve-

tidsindeksering,

som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Sigtepunktet for levetids-

indekseringen er en pensionsperiode på 14,5 år målt ved forskellen mellem folke-

pensionsalderen og middellevetiden for 60-årige. Indekseringer sker med 15 års

varsel hvert femte år med udgangspunkt i den senest opgjorte middellevetid for

60-årige og en forudsætning om, at middellevetiden stiger med 0,6 år over varsels-

perioden. Folkepensionsalderen kan dog kun forhøjes i trin af et halvt eller et helt

år (eller holdes uændret). Den første regulering af folkepensionsalderen i henhold

til princippet om levetidsindeksering blev besluttet i 2015, hvor folkepensionsal-

deren blev forhøjet til 68 år med virkning fra 2030.

I besvarelsen af spørgsmålet er det lagt til grund, at varselsperioden afkortes fra 15

år til 10 år, mens det samtidigt er forudsat, at levetiden stiger med 0,6 år over den

Princippet om levetidsindeksring blev besluttet med Velfærdsaftalen fra 2006 og videreført med Tilbagetrækningsrefor-

men fra 2011. Princippet er fastsat ved lov, men de konkrete forhøjelser skal løbende vedtages i Folketinget.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvad det vil betyde, hvis man forkortede varselsperioden fra 15 år i indekseringsmekanismen for folkepensionsalderen til 10 år med effekt fra 2018, til finansministeren

Side 2 af 7

nu 10-årige varselsperiode. Dette svarer til, at folkepensionsalderen på langt sigt

(så længe levetiden stiger med en vis hastighed) normalt vil være højere end ved

gældende regler.

Spørgsmålet forstås sådan, at hvis varselsperioden forkortes til 10 år med virkning

fra 2018 skal en regulering af folkepensionsalderen besluttes i 2018 med virkning

fra 2028, dvs. to år tidligere end den allerede vedtagne regulering for 2030. I be-

svarelsen af spørgsmålet er det lagt til grund, at der i 2018 vedtages en ekstra regu-

lering af folkepensionsalderen i 2028, samt at senere reguleringer fortsat sker hvert

femte år startende i 2020, hvor folkepensionsalderen nu reguleres med virkning

fra 2030. Dette svarer til, at folkepensionsalderen forhøjes tidligere end planlagt.

Efterlønsalder og folkepensionsalder

Med disse forudsætninger for 10 års varsel forhøjes folkepensionsalderen til 68 år

i 2028 og yderligere til 69 år i 2030,

jf. figur 1.

Frem mod 2050, hvor den nuværen-

de mekanisme for levetidsindeksring af folkepensionsalderen ventes at have ind-

hentet sigtepunktet på 14,5 år, vil folkepensionsalderen være 1 år højere end ved

gældende regler. I de følgende år vil folkepensionsalderen typisk være et halvt år

højere end ved gældende regler som følge af, at det er forudsat, at middellevetiden

for 60-årige stiger med 0,6 år over den 10-årige varselsperiode. Da efterlønsalde-

ren reguleres i forhold til folkepensionsalderen, forhøjes efterlønsalderen til 65 år i

2025,

jf. figur 2.

Figur 1

Folkepensionsalder

År

Figur 2

Efterlønsalder

År

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Gældende regler

10 års varsel

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Gældende regler

10 års varsel

Anm.: Folkepensionsalderen og dermed efterlønsalderen er baseret på den forventede middellevetid for 60-årige to

år forud for beslutningstidspunktet for forhøjelsen. Efter 2050, når levetidsindekseringen har indhentet

sigtepunktet, er virkningen af 10 års varsel på folkepensionsalderen følsom over for afrunding, da

folkepensionsalderen afrundes til nærmeste halve år. Derfor er forskellen mellem folkepensionsalderen ved

15 års varsel (gældende regler) og 10 års varsel ikke nødvendigvis et halvt år i alle år.

Kilde: DREAM og Danmarks Statistiks levetidsprognose 2017 og egne beregninger.

De samme forudsætninger blev lagt til grund for besvarelsen af et tidligere tilsvarende Finansudvalgsspørgsmål,

jf. besvarel-

sen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 193 af 10. marts 2016.

Side 3 af 7

Forventet antal år med efterløn hhv. efterløn og folkepension for en 60-årig

Det forventede antal år med henholdsvis efterløn og folkepension er opgjort i

figur

figur 4.

Antallet af år med folkepension er her opgjort som middellevetiden

for 60-årige i det givne år fratrukket folkepensionsalderen i det samme år.

Fra

2003 til 2004 steg antallet af år med folkepension, som følge af at folkepensionsalde-

ren blev sænket fra 67 til 65 år. Fra 2004 til 2019 stiger antallet

af år med folkepensi-

yderligere i takt med den stigende middellevetid for 60-årige, mens den falder over

årene 2019-2022, når folkepensionsalderen atter forhøjes fra 65 til 67 år. Fremadrettet

indekseres folkepensionsalderen i forhold til levetiden fra henholdsvis 2030 under de

gældende regler og fra 2028 i fremskrivningen med en 10 års varselsperiode, hvorved

pensionsperioden gradvis nærmer sig sigtepunktet på 14,5 år.

Figur 3

Forskel mellem middellevetid for 60-årige og

folkepensionsalderen

År

Sigtepunkt for levetidsindeksering

År

Figur 4

Forskel mellem middellevetid for 60-årige og

efterlønsalderen

År

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Gældende regler

10 års varsel

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Gældende regler

10 års varsel

Anm.: At forskellen mellem middellevetiden for 60-årige og folkepensionsalderen selv på meget langt sigt ikke helt

når sigtepunktet, skyldes at middellevetiden for 60-årige i levetidsprognosen stiger hurtigere end de 0,6 år

som lægges til grund for princippet om levetidsindekseringen.

Kilde: DREAM og Danmarks Statistiks levetidsprognose 2017 og egne beregninger.

Beskæftigelsesvirkning og fuldtidsbeskæftigede som andel af befolkningen

I de mellemfristede fremskrivninger forudsættes forhøjelserne af efterløns- og

folkepensionsalderen at føre til et øget arbejdsudbud gennem en højere gennem-

snitlig tilbagetrækningsalder. I 2028, hvor folkepensionsalderen øges til 68 år i

fremskrivningen med en 10-årig varselsperiode, skønnes beskæftigelsen øget med

knap 26.000 fuldtidspersoner i forhold til den seneste mellemfristede fremskriv-

ning til

Konvergensprogram 2018, jf. figur 5.

Beskæftigelsesvirkningen topper omkring 2034, hvor beskæftigelsen skønnes øget

med ca. 39.000 fuldtidspersoner. Det svarer til, at beskæftigelsen øges med ca. 0,6

pct.-point som andel af befolkningen,

jf. figur 6.

Efter 2050 skønnes beskæftigelsesvirkningen at være mindre, da folkepensionsal-

deren i de fleste år efter 2050 kun er et halvt år højere end i fremskrivningen ved

gældende regler, eftersom levetidsindekseringen har indhentet sigtepunktet på 14,5

år.

Side 4 af 7

Figur 5

Virkning på fuldtidsbeskæftigelse

1.000 personer

2020

År

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2080

Figur 6

Fuldtidsbeskæftigede som andel af befolkningen

Pct.

2030

2040

2050

2060

2070

Fuldtidsbeskæftigede (v. akse)

Forskel i efterlønsalder (h. akse)

Forskel i folkepensionsalder (h. akse)

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Gældende regler

10 års varsel

Anm.: Beskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner i forhold til en gennemsnitlig årlig arbejdstid på 1.642,8 timer for

fuldtidsbeskæftigede. Efter 2050, når levetidsindekseringen har indhentet sigtepunktet, er virkningen af 10

års varsel på folkepensionsalderen følsom over for afrunding, hvorfor virkningen ikke er et halvt år i alle år,

jf. anmærkning til figur 1, så folkepensionsalderen i fx 2070-2074 er 1 år højere med 10 års varsel end ved 15

års varsel (gældende regler). Forskellen i virkningen på pensionsalderen ift. besvarelsen af

Finansudvalgets

spørgsmål nr. 193 af 10. marts 2016,

hvor forskellen i pensionsalderen var et halvt år i alle år efter 2050 skyldes

opdatering af levetidsprognosen, som til FIU 193 var baseret på prognosen fra 2015 mod prognosen fra

2017 i indeværende svar.

Kilde: Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.

Virkning på BNP og årlig realvækst i BNP

Beskæftigelsesløftet indebærer et løft af BNP-niveauet i forhold til den seneste mel-

lemfristede fremskrivning til

Konvergensprogram 2018.

Effekten er størst i 2034, hvor

strukturelt BNP i faste priser skønnes øget med over 30 mia. kr. (2018-niveau),

jf. figur

Det højere BNP indebærer i en årrække en midlertidig højere BNP-vækst. I årene

2020-2030 skønnes den gennemsnitlige årlige realvækst i BNP således ca. 0,1 pct.-

point højere. På længere sigt er BNP-væksten i gennemsnit omtrent uændret.

Figur 7

Virkning på strukturelt BNP, 2018-niveau

Mia. kr.

Tabel 1

Gennemsnitlig årlig procentvis realvækst i BNP

15 års varsel 10 års varsel Forskel

2010-2020

2020-2030

2030-2040

2040-2050

2050-2060

2060-2070

1,2

1,4

1,0

1,2

1,4

1,1

1,2

1,5

1,0

1,2

1,3

1,1

0,00

0,10

0,02

-0,05

-0,02

0,04

-0,05

2020

2030

2040

2050

2060

2070

2080

2070-2080

Anm.: Fremskrivningen ved gældende regler (15 års varsel) er den mellemfristede fremskrivning til

Konvergensgprogram 2018. Virkningen på strukturelt BNP er opgjort som strukturelt BNP for 2018 ganget

forholdet mellem BNP i faste priser i fremskrivningen med 10 års varsel for levetidsindekseringen og BNP i

faste priser i den mellemfristede fremskrivning til Konvergensprogram 2018.

Kilde: Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.

Side 5 af 7

Offentlig saldo, primær offentlig saldo og finanspolitisk holdbarhed

Den højere pensionsalder indebærer, at færre personer er på folkepension, og at

flere personer er i beskæftigelse, hvilket forbedrer den offentlige saldo. I 2025,

hvor efterlønsalderen er forhøjet med 1 år, skønnes den strukturelle offentlige

saldo forbedret med ca. 0,1 pct. af BNP,

jf. figur 8.

I 2028, hvor folkepensionsalde-

ren forhøjes, skønnes den strukturelle offentlige saldo forbedret med ca. 0,4 pct.

af BNP. Med de beregningstekniske fremskrivningsprincipper skønnes den of-

fentlige saldo forbedret med ca. 0,8 pct. af BNP

i ”hængekøjeårene” 2041-45.

sådan forbedring af den strukturelle saldo vil føre til, at den strukturelle offentlige

saldo bringes over Budgetlovens underskudsgrænse på -0,5 pct. af BNP. I den

beregningstekniske fremskrivning med 10 års varsel for levetidsindekseringen

skønnes der dog fortsat underskud i årene 2026-2043.

Figur 8

Strukturel offentlig saldo

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Figur 9

Strukturel primær offentlig saldo

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

2010

2020

2030

2040

2050

10 års varsel

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

2060

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

2010

Grænse

ift. Budgetlov

2020

2030

2040

2050

10 års varsel

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

2060

Gældende regler

Anm.: Der er vist den marginale virkning på den offentlige saldo af 10 års varsel for levetidsindekseringen. Fra

2025 er den offentlige saldo vist ved et 3-årigt glidende gennemsnit.

Kilde: Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.

Saldovirkningerne af 10 års varsel er vist for udvalgte år i tabel 2.

Tabel 2

Stukturel offentlig saldo og strukturel primær saldo, pct. af BNP

Offentlig saldo

Gældende regler

2010

2020

2030

2040

2050

2060

-1,1

-0,1

-0,5

-0,8

-0,1

1,4

10 års varsel

-1,1

-0,1

0,8

2,5

Primær offentlig saldo

Gældende regler

-0,7

0,1

-0,1

-0,3

0,5

1,6

10 års varsel

-0,7

0,1

0,2

0,9

1,9

Kilde: Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.

Side 6 af 7

Med gældende regler er den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI) i

Konvergensprogram 2018

opgjort til 1,2 pct. af BNP, mens HBI i fremskrivningen

med 10 års varsel forbedres med ca. ¼ pct. af BNP til ca. 1,4 pct. af BNP. Det

bemærkes, at den positive HBI er baseret på forudsætninger om, at folkepensi-

onsalderen i fremtiden løbende forhøjes, så den gradvist indhenter den indtrufne

stigning i levetiden.

Overholdelse af Budgetlovens underskudsgrænse gennem justeret offentligt forbrug

I den beregningstekniske fremskrivning med 10 års varsel overholder den offent-

lige saldo Budgetloven i alle år. En anden måde at sikre, at den offentlige saldo

overholder underskudsgrænsen på -0,5 pct. af BNP, er gennem en lavere offentlig

forbrugsvækst, som der spørges til. Hvis den gennemsnitlige årlige reale vækstrate

for det offentlige forbrug sænkes med i gennemsnit knap 0,1 pct.-point hvert år

fra 2021 til 2041, vil den strukturelle offentlige saldo overholde Budgetloven i alle

årene i den beregningstekniske fremskrivning,

jf. figur 10.

Figur 10

Strukturel offentlig saldo

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

2010

Grænse ift. Budgetlov

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2015

2020

2025

Gældende regler

2030

2035

2040

2045

2050

2055

-1,5

2060

Justeret offentligt forbrug

Anm.: Der er vist den marginale virkning på den offentlige saldo af en justeret vækstrate i det offentlige forbrug. Fra

2025 er den offentlige saldo vist ved et 3-årigt glidende gennemsnit.

Kilde: Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.

En sådan justering af den offentlige forbrugsvækst indebærer samtidig, at det of-

fentlige forbrug på sigt vil udgøre en mindre andel af BNP end ellers. I fremskriv-

ningen med justeret offentligt forbrug, er det offentlige forbrug således ca. 0,5

pct.-point mindre som andel af BNP fra 2041 i forhold til den mellemfristede

fremskrivning i

Konvergensprogram 2018, jf. figur 11 og tabel 3.

En sådan justering af det offentlige forbrug indebærer samtidig en forbedring af

HBI på

⅓

pct. af BNP.

Side 7 af 7

Figur 11

Offentligt forbrug som andel af BNP

Pct. af BNP

Tabel 3

Forskel i offentligt forbrug

pct. af BNP

2025

2030

2035

2040

2045

2050

2055

2060

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

mia. kr., 2018-niveau

-2

-5

-7

-10

-11

-10

1990

2000

2010

2020

2030

2040

2050

2060

Gældende regler

Justeret offentligt forbrug

Kilde: Konvergensprogram 2018 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister