Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. april 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 261 (Alm. del) af 21.
marts 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Hvad betyder de ændrede indtægter på statsregnskabet for 2017 for opgørelsen af
det økonomiske råderum i hvert af årene frem mod 2025?
Svar
Statsregnskabet er et årsregnskab over statens udgifter og indtægter på finanslo-
ven. På baggrund af statsregnskabet for 2017 er statens samlede indtægter i 2017
opgjort til 726,6 mia. kr.
De mellemfristede fremskrivninger, der udgør grundlaget for opgørelsen af det
finanspolitiske råderum frem mod 2025, er baseret på den nationalregnskabsmæs-
sige opgørelse af de samlede offentlige indtægter og udgifter. Som følge af forskel-
le i regnskabsprincipper og periodisering mv. kan statens indtægter på statsregn-
skabet ikke overføres direkte til den nationalregnskabsmæssige opgørelse af de
offentlige indtægter.
Danmarks Statistik har d. 23. marts offentliggjort regnskabstal for de offentlige
finanser i 2017 (på nationalregnskabsform) baseret på statsregnskabet for 2017 og
foreløbige regnskabsoplysninger for kommuner og regioner mv. Regnskabstallene
for de offentlige finanser viser højere offentlige indtægter i 2017 end skønnet i
Økonomisk Redegørelse,
december 2017, herunder navnlig som følge af højere ind-
tægter fra pensionsafkastskatten mv. Indtægterne fra pensionsafkastskat er påvir-
ket af udviklingen på de finansielle markeder og kan udvise betydelige udsving fra
år til år.
I opgørelsen af den strukturelle saldo, der ligger til grund for opgørelsen af det
finanspolitiske råderum, korrigeres der for både konjunkturernes og en række
andre midlertidige forholds påvirkning af de offentlige finanser, herunder midler-
tidige udsving i indtægterne fra pensionsafkastskat, Nordsø-indtægterne mv.
Regnskabstallene for de offentlige finanser i 2017 vil indgå i grundlaget for den
kommende mellemfristede fremskrivning i
Danmarks Konvergensprogram 2018.
I den
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk